Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Nu bliver der brug for de økonomiske journalister

Økonomisk ugebrev

søndag 08. december 2019 kl. 18:08

For ret præcist 36 år siden, i december 1983, var der nogle fremskridtsfolk, der afviste at stemme for finansloven, og så meldte Socialdemokratiet ud, at det også stod af. Begrundelsen var, at det jo netop var demonstreret, at firkløverregeringen ikke havde styr på sit parlamentariske grundlag. Argumentet virker i dag rimeligt. Men dengang var det kontroversielt, for indtil da havde det været en selvfølge, at de store partier bakkede op om statens budget, der i udgangspunktet jo blot er en funktion af de love, man vedtager resten af året.

Siden er det blevet normen, at diverse småpartier skal have nogle ekstra belønninger for at vise den helt basale ansvarlighed at stemme for finansloven. Det er ikke en norm, der klæder folkestyret. Processen er blevet mere og mere teateragtig. Med introduktionen af begrebet ”rå-derum” er f.eks. besværgelserne om, at nye udgifter er finansierede, blevet meningsløse. De er betalt af ekstra skatter, og på den måde kan enhver idiot jo finansiere hvad som helst.

Det er således heller ikke nogen overraskelse, at S-regeringens første finanslov kommer til verden i kraft af en politisk rævekage. Men det politiske spin er alligevel blevet løftet til et nyt niveau. Aftalen var svær at få overblik over, og det prægede mediedækningen. Der gik et par døgn, inden man fandt bag om overskrifterne og en række medier kunne konstatere, at det handlede om nogle store skattestigninger. Den eneste, der hårdt, præcist og hurtigt naglede finansloven var Bjarne Corydon i Børsens leder . Men han kender naturligvis som tidligere finansminister spillet på fingrene. Andre medier kan lære, at de skal ruste op på de økonomiske og administrative kompetencer, hvis de skal gøre sig håb om at give den nye regering modspil.

Sagen er, at det er lige så tåget, når man går ned i de enkelte punkter i finanslovsaftalen. Nogle eksempler: Fra 2021 skal der årligt spares 625 mio. kroner på konsulenter. Enten ligger der heri en erkendelse af, at konsulenterne har lavet unyttigt arbejde, eller også – og mere sandsynligt – skal de fastansatte i stedet løse opgaverne. Og så fortoner besparelserne sig. Omvendt med aftalens store slagnummer, nemlig minimumsnormeringerne i daginstitutionerne.

Reelt er der ikke tale om minimumsnormeringer, men blot om højere bevillinger. Hvis man på det pressede arbejdsmarked ikke kan finde de fornødne pædagoger, er det en gratis omgang. Helt gratis for skatteyderne bliver angiveligt en barselfond for selvstændigt erhvervsdrivende, for den skal de selv finansiere. Men sådan en fond findes allerede – den hedder Barsel.dk, den bestyres af ATP, og selskaber betaler henved 1000 kr. om året pr. medarbejder, inklusive ejeren selv, til den. Så hvad skal de nye penge reelt gå til? 200 mio. kr. afsættes til et nyt skattecenter med kontrolaktiviteter. Men pengene rækker ikke til de planlagte 250 medarbejdere; i hvert fald ikke hvis de også skal have lokaler at være i og redskaber at arbejde med.

Og så videre. Det er ganske enkelt umuligt at gennemskue, hvad der bliver givet penge til, og hvor de skal komme fra. Måske er det også umuligt for forligspartierne. Medierne bør komme til hjælp.

TV2: HETZEN MOD IVS
Helle Thorning-Schmidt er nu om dage ikke beskyttet af Socialdemokratiets spin-maskine, og noget kunne tyde på, at den tværtimod gerne smider hende under bussen, hvis det tjener et godt formål. I sidste uge agerede TV2 bus med en historie om, at inaktive selskaber bare bliver forladt, mens ejerne lader staten hænge på en regning på 40.000 kr. til at opløse dem. Sådan et selskab har den tidligere statsminister været medejer af. Men der er noget i beskrivelsen, der ikke helt stemmer, for det fremgår, at selskabet er konkurs, og så overgår kontrollen til konkursboet. Ejerne kan ikke blot opløse selskabet. Selv uden konkurs kunne en mindretalsejer ikke på egen hånd opløse selskabet.

Det hele lugter af at være en del af hetzen mod IVS-selskaberne, der får skyld for alverdens ondskab, nu hvor politikerne har afskaffet denne selskabsform igen. I hvert fald må man undre sig over, at det kan koste staten 40.000 kr. at opløse et ubrugt selskab, når ejerne selv kan gøre det på få minutter. Der må være nogle gebyrer, der er strammet vel rigeligt, og så ser det naturligvis dumt ud, når det er staten selv, der skal betale disse gebyrer.

Sten Thorup Kristensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Udløber snart
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank