Nu er det alvor med de defekte bnp-tal

Dagbladet Børsens bagside er i denne tid reserveret til at give læserne et overblik over ny statistik, der giver et billede af forskellige aspekter af coronakrisen. Mandag handlede det om betydningen for den økonomiske aktivitet. ”Dansk bnp faldt med 1,9 pct. fra fjerde kvartal sidste år til første kvartal i år. Dermed er Danmark blevet mildere ramt (…) end Europa som gennemsnit,” kunne man læse. Andre medier har beskæftiget sig med det samme og bl.a. hæftet sig ved, at vores økonomi også synes mildere ramt end Sverige, selv om deres lockdown som bekendt har været mindre striks. Desværre har medierne glemt, hvordan det står til med de BNP-tal, der kommer fra Danmarks Statistik (DS): De er komplet utroværdige. Det skyldes bl.a., at DS indregner det, når danske virksomheders udenlandske datterselskaber sælger til købere i helt andre tredje lande. Data for dét kommer ind med flere års forsinkelse, hvorfor man de seneste år har set så voldsomme efterfølgende korrektioner af de første tal, at disse reelt ikke kan tillægges nogen værdi. Men selv om BNP-tallene kom hurtigt, ville de ikke længere kunne bruges til det store. De afspejler ikke, hvad der sker i Danmark, men et eller andet om abstrakt om danskhedens betydning for verdensøkonomien.

Vi har flere gange her i Økonomisk Ugebrev været inde på, hvor kritisabelt det er, at DS ikke kan finde ud af at frembringe et tal, som politikerne kan føre økonomisk politik efter. Under de seneste ti års stabile fremgang har det været frustrerende, men dog til at leve med. Men nu er det alvor. Politikerne kan ikke engang bruge beskæftigelsestallene – de er jo trukket skæve af hjælpepakkerne. Ingen aner, hvor mange arbejdsløse, der vil være, når virksomhederne ikke længere kan få tilskud til en midlertidig hjemsendelse.

Realiteten lige nu er, at politikerne famler i blinde. Måske uden selv at indse det. Når Børsen f.eks. samme dag bruger forsiden til at beskrive et Venstre-forslag om at oprette en krisefond til eksportselskaber, aner ingen, om det er et godt eller dårligt forslag. Sådan en fond kan være lige det, der mangler. Men den kan også ramme helt skævt og koste statskassen (og pensionsopsparerne, som tænkes at bidrage) dyrt.

USAGLIG JOURNALISTIK OM SKATTELY
Der skete også gode ting i årene før corona. En af dem var, at det i vidt omfang er lykkedes at få styr på skattely. Der er en grund til, at f.eks. de britiske kanaløer ikke længere er på EU’s liste over sådanne. De er gået med på at være mere transparente, og selv om de måske stadig bliver brugt til umoralsk skatteunddragelse, er deres primære funktion at undgå dobbeltbeskatning ved grænseoverskridende investeringer.

Det er i vidt omfang medierne, som har presset på for disse ændringer, men der synes ikke at være nogen glæde over dem. I stedet lader man som ingenting og beskriver enhver, som har ejere på f.eks. Jersey eller Guernsey som skattesvindlere. Det var den disciplin, TV2 var ude i, da det hængte bl.a. Sportmaster, BabySam og Lagekagehuset ud som skatteunddragere. TV-stationen havde fået nogle ”eksperter” til at bakke op om en voldsom udvidelse af skattely-begrebet. En af dem var Christian Amby, der sandt nok er ekspert på skat. Han er ifølge Wikipedia også mangeårig formand for den dansk/nordkoreanske venskabsforening. Med den slags eksperter kan man jo kvalificere et hvilket som helst standpunkt.

Det var interessant, at der denne gange kom kollegial kritik fra andre medier, som her i Berlingske. Vi er måske i en dyb økonomisk krise, og det er ikke længere nogen gratis omgang at hænge virksomheder ud på et usagligt grundlag. De virksomheder, som mange nu boykotter på grund af TV2-historien, er jo også arbejdspladser for mange mennesker, der ikke bare lige kan få jo et andet sted.

NYTTELØS AFFALDSSORTERING
Regeringen vil have os til at sortere deres affald langt mere, end vi gør i dag. ”Til gengæld skal vi så sikre, at det rent faktisk nytter noget at sortere det,” udtalte miljøminister Lea Wermelin til Ritzau – som ikke bemærkede, at ministeren med formuleringen kom til at afsløre, at hendes udgangspunkt er en eller anden fornøjelse ved at forestille sig danskerne stå ved de ti affaldsbøtter. Nytteværdien er noget man klistrer på for at få det til at glide ned. Men hvad er den reelle nytte så? Om ti år vil der med al sandsynlighed være såkaldte CCS-anlæg, der skiller CO2 ud af røgen fra forbrændingsanlæg, og så er det at brænde affald ikke længere noget stort problem, om et problem overhovedet, i klimamæssig henseende. Vi gentager for Ritzau og andre interesserede: Klimarådet. Ny rapport. Læs den .