Ny dagsorden for bankernes indtjeningsudsigt

De danske banker har i basisforretningen haft et rigtigt godt år med markant stigende udlån og lave tabshensættelser. Men nu trækker de sorte skyder for alvor op: Mange års tilbageførsel af tidligere tabshensættelser står til at blive afløst af markant stigende udlånstab i kølvandet på flere konkurser og tvangsauktioner. Chefredaktør Morten W. Langer tegner bankernes fremtidsbillede.

Det trak ellers op til en fest i bankerne: Endelig begyndte de europæiske centralbanker at sætte de korte renter op, og de er sikkert ikke færdige. Det vil løfte bankernes nettorenteindtægter dramatisk, da udlånsrenterne til kunderne i de fleste tilfælde også sættes op. 

Bundlinjerne har selvfølgelig været præget af kurstab på aktier og obligationer, men det må anses for at være en engangspåvirkning af resultatet. 

Men nu ses dansk økonomi at blive hårdt ramt i den kommende tid (se også artikel om prognosemagerne). Dermed ser det også sort ud for privatøkonomi og erhvervslivet, der over en bred kam rammes af højere lånerenter, ikke mindst på korte boliglån, og højere energiregninger samt forsat bred inflation.

Det kan meget vel være, at de kommende bankregnskaber for tredje kvartal, som snart er på trapperne, bliver hæderlige. Danskerne er endnu ikke blevet ramt af stigende boligrenter, da rentefornyelse af boligejernes flekslån først får effekt til nytår. Og varmeregningen begynder først at gøre rigtig ondt, når vinteren kommer.   

Men inde i det nye år vil den samfundsøkonomiske nedtur ses helt tydeligt. Husholdningernes og erhvervslivet har generelt god likviditet, så der er en god buffer at trække på. Men den vil ikke vare uendeligt. Og i baggrunden truer også en europæisk recession, som nu synes uundgåelig.

Det er derfor, vi nu ser betydelige kursfald i bankaktierne. Selvom Nationalbanken, i kølvandet på ECB, ventes at sætte de korte renter endnu højere op, ser markedet, at den stigende makroøkonomiske usikkerhed overtrumfer de stigende nettorenteindtægter.

Ud af de 20 børsnoterede danske banker har kun fem leveret positive aktieafkast den seneste måned. Årets helt store vinder er Jyske Bank, hvis aktie er steget 5 pct. den seneste måned og hele 19 pct. siden årsskiftet. 

Aktien ligger stadig i den billige ende af skalaen med en børsværdi på 0,7 gange den bogførte egenkapital. Jyske Bank er både blevet belønnet for en lidt bedre lønsomhed og for en markant mindre relativ kreditrisiko på grund af den store realkreditforretning.

Hertil kommer en forventning om, at bankens informationer til aktiemarkedet bliver bedre, når Anders Dam træder tilbage som topchef.

Mest overraskende er nok, at Ringkjøbing landbobank den seneste måned også har leveret plusafkast. Det er sket, selvom aktien handles til hele 2,6 gange den bogførte egenkapital, hvilket er en tre gange højere værdiansættelse end for de fleste andre banker. Aktiens robusthed må tolkes på den måde, at markedet tror, at CEO John Fiskers udlånsportefølje ikke vil blive særlig hårdt ramt under en recession.  

Langt hovedparten af de øvrige børsnoterede banker har leveret negativt aktieafkast, både den seneste måned og for året som helhed. De svageste kort med største minusafkast er Møns Bank, Nordfyns Bank, Djursland Bank og Kreditbanken, der også handles til lave værdiansættelser omkring 0,7 gange den bogførte egenkapital.

Billedet er et helt andet for de store nordiske banker: Generelt handles de store svenske og norske banker til højere værdiansættelser end de danske banker. Aktieanalytikerne er også fortsat positive, og de har over de seneste fire uger opjusteret estimater for bankernes overskud de kommende år, undtagen for Jyske Bank og Spar Nord Bank.  

Morten W. Langer