Ny klima-rating for bankerne. Guide: Sådan opnås højeste score

Økonomisk Ugebrev præsenterer en ny årlig Klima Rating for Banksektoren, som gør status over danske bankers aktuelle evner til at levere klimaresultater, baseret på seks konkrete målepunkter, som er udviklet i samarbejde med klimaeksperter i finanssektoren. Hovedfokus er på bankernes CO2-emissioner fra udlån og investeringer. Redaktør Claus Strue Frederiksen redegør her for de udvalgte målepunkter. Første ratingopgørelse udgives i foråret 2025.

Økonomisk Ugebrev har designet en klimarating for banksektoren. Danske bankers klimaresultater vil fra næste år, efter aflæggelse af regnskaber for 2024, blive vurderet efter seks særligt udvalgte målepunkter, der adskiller sig markant fra de målepunkter, vi anvender i vores traditionelle ØU Klima Rating for C25-selskaberne.

I den nye rating for banksektoren fokuseres der udelukkende på bankernes såkaldt finansierede emissioner, der omhandler CO2-aftrykket fra investeringer og udlån, som typisk udgør 99 procent af bankernes samlede klimaaftryk.

Eksempelvis var Nordeas finansierede emissioner (udlån plus investeringer) i 2023 knap 20 millioner ton CO2. Bankens øvrige CO2-aftryk, herunder fra drift af egne bygninger, var på 20.000 ton. Altså udgjorde det øvrige aftryk blot én promille af Nordeas samlede klimaaftryk.

I Økonomisk Ugebrevs traditionelle Klima Rating tildeles selskaber point, hvis de har integreret klimakomponenter i topchefens bonusprogram. Dette målepunkt indgår imidlertid ikke i den nye bank-rating. Grunden er, at et betydeligt antal banker – blandt andet Jyske Bank, Nykredit og Sydbank – slet ikke har et bonusprogram for topchefen.

ØU Klima Rating for Banksektoren består af seks målepunkter, alle med mulighed for ekstrapoint – banker kan således maksimalt opnå 12 point. Målepunkterne er:

1. Klimarapportering, finansierede emissioner
2. Klimarapportering, datakvalitet
3. Reduktion af det absolutte CO2-aftryk for finansierede emissioner i forhold til sidste år
4. Reduktion af CO2-intensiteten for udlån for højtudledende sektorkategorier i forhold til sidste år
5. Reduktion af det absolutte CO2-aftryk for finansierede emissioner de sidste tre år
6. Reduktion af CO2-intensiteten for finansierede emissioner de sidste tre år En udførlig introduktion til målepunkterne findes nederst i denne artikel.

Målepunkt 5 og 6 er tilføjet for ikke blot at belønne de banker, der har reduceret CO2-aftrykket det seneste år men også dem, der har gjort det over en længere periode.

Sigtet med ØU Klima Rating for Banksektoren er identisk med sigtet for vores traditionelle klimarating, nemlig at vurdere og belønne selskabernes grønne resultater – og ikke deres grønne politik. Høje klimaambitioner, der ikke veksles til betydelige klimaresultater, udløser ikke point i vores klimaratings.

Bemærk: Fra 2025 vil danske banker kun indgå i ØU Klima Rating for Banksektoren og ikke i vores traditionelle klimarating for C25 og store unoterede selskaber.

Data indsamles fra bankernes egne rapporter I lighed med vores traditionelle klimarating indgår der i klimaratingen for banksektoren kun data, som virksomhederne offentliggør i deres egne officielle rapporter. Data udgivet af eksempelvis CDP indgår således ikke i ratingen. Det betyder: Data skal fremgå af bankernes egne årsrapporter, bæredygtighedsrapporter eller ESG/klima-rapporter. Ingen andre dokumenter indgår.

Desuden skal data fremgå klart og tydeligt, hvilket blandt andet indebærer, at bankerne selv skal oplyse om CO2-intensitet – ØU omregner således ikke data for absolutte udledninger om til CO2-intensitet.

Resten af artiklen kan læses her.

Claus Strue Frederiksen