Ny praksis i Skat: Hævede kontanter hjemme kan beskattes

Skattestyrelsen tilsidesætter en række retsprincipper i en sag, hvor en pensionist bliver beskattet af egne private kontakthævninger fra lønkontoen. Helt almindelige lønmodtagere kan blive tvunget til at føre kassebog over hævninger på lønkontoen. 

Skattestyrelsen har i flere sager tilsidesat grundlæggende retsprincipper og kommer samtidig med en hjemmestrikket og udokumenteret ny praksis, som argumenter for at forhøje den skattepligtige indkomst. 

Hvis denne fremfærd er udtryk for den kommende praksis på skatteområdet, vil det have drastiske konsekvenser for mange helt almindelige skatteydere med kontanter liggende hjemme i skuffen. Sådan lyder konklusionen fra Inge Nilsson, statsaut. revisor og indehaver af rådgivningsvirksomheden SkatteInform. 

Skal føre kasserapport

”Hvis Skattestyrelsens påståede praksis står til troende, vil det betyde, at helt almindelige lønmodtagere fremover skal føre en kasserapport derhjemme over deres kontanter. Ellers kan de risikere, at Skat flere år efter forhøjer indkomsten med det beløb, lønmodtageren bruger i kontanter, som ”sorte penge”,” siger hun.

”Der er tale om en ny ikke-dokumenteret praksis fra Skattestyrelsens side. Der findes ikke lovgrundlag nogen steder, og det vil være et alvorligt brud på retssikkerheden,” fortsætter Inge Nilsson.

Den konkrete sag drejer sig om en tidligere lønmodtager, der nu er gået på pension, men forinden i flere år arbejdede som plejeassistent. Hun kommer oprindeligt fra Uganda, hvor hun har familie. Hun har i 30 år boet i Danmark, er dansk statsborger og haft fast arbejde som plejeassistent frem til pensioneringen i 2019. 

Hun har selv forklaret, at hun på grund af sin opvækst i Uganda, hvor det ikke er sikkert at have sine penge i banken, har hævet af sine penge fra lønkontoen og opbevaret dem i eget pengeskab. Hun har løbende, mens hun har arbejdet, hjulpet sin familie i Uganda økonomisk. 

Konkret er det sket ved, at hun løbende har omvekslet til dollar, som familiemedlemmer fysisk har medbragt til Uganda. De enkelte omvekslinger har typisk været i størrelsesordenen 2000-4000 kr. 

Efterfølgende har Skattestyrelsen i forbindelse med en gennemgang af en valutavekslingsvirksomheds bogholderi fundet ud af, at skatteyderen har foretaget en række valutaomvekslinger. 

På den baggrund beder de skatteyderen om en række oplysninger for perioden fra 2016-2019. Det er bl.a. bankkontoudtog. Det sker i januar 2022. Skattestyrelsen har modtaget de ønskede bankkontoudtog, der altså går mere end seks år tilbage i tiden. Herefter er Skat gået i gang med at sammenligne bankkontoudtogene fra lønkontoen med de valutavekslinger, skatteyderen har foretaget. 

Herefter kommer ifølge Inge Nilsson det første brud på retssikkerheden fra Skat. 

”Skat siger nemlig, at ved de vekslinger, der er foretaget ved at betale med dankort, eller hvor der overensstemmelse med beløb, der er hævet kontant samme dag eller dagen før, vil de godkende, at skatteyderen har brugt penge fra lønkontoen til at købe valuta for. Men hvis der ikke er denne overensstemmelse, påstår Skat, at der må være tale om penge, som skatteyderen har et andet sted fra, og altså penge, der ikke er beskattet,” siger Inge Nilsson. 

”Skat påstår, at der er fast praksis for, at der kun må være to–tre dage fra hævning af kontanterne til brug af pengene. Men de har ikke kunnet dokumentere denne praksis, og det er fordi, den ikke eksisterer. Det er dermed usandt, når Skat påstår noget andet,” siger Inge Nilsson. 

Alvorlig fejl

”Det er Skat, der skal dokumentere, at lønmodtageren ikke har haft råd til at foretage vekslingerne og dermed har pengene et andet sted fra. Det kræver, at de laver en opgørelse over skatteyderens indkomst og privatforbrug. Det har de undladt, og det er en alvorlig fejl fra Skats side. Jeg har lavet denne opgørelse, og den viser, at skatteyderen fint har haft plads til både et normalt privatforbrug og samtidig at bruge midler på at understøtte familien gennem valutavekslinger,” siger Inge Nilsson. 

Retshjælpen havde ikke mulighed for at gå ind i sagen, og kvinden har ikke selv råd til at føre den.

Økonomisk Ugebrev har henvendt sig om sagen til Skattestyrelsens retssikkerhedsansvarlige, men vi havde ikke modtaget svar inden redaktionens afslutning.             

Ejlif Thomasen