2015 blev et dårligt år fra Saxo Bank, blandt på grund af den pludselige devaluering af schweizerfrancen. Bedre risikostyring og større vægt på institutionelle kunder skal mindske sårbarheden.

Del artiklen:

Saxo Bank har de seneste år arbejdet med en ny strategi, der grundlæggende skal reducere den samlede risiko, men også øge fokus på institutionelle kunder og white label-løsninger på handelsplatformen, ved salg til andre bankers valuta- og aktiekunder. Økonomisk Ugebrevs gennemgang af det netop aflagte regnskab viser, at Saxo Bank har øget personale- og administrationsomkostningerne med ca. 300 mio. kr. det seneste år. Bagved ligger et større skifte i medarbejderstaben, hvor en del er afskediget og endnu flere nyansat, særligt i 2014, men især en ny type specialister, som skal være med til at løfte de strategiske fokusområder

Saxo Bank kom ud af 2015 med et minus på bundlinjen på 778 mio. kr. efter nedskrivninger på valuta-tumulten i januar 2015 – der i årsrapporten omtales ”the swiss event” – på 700 mio. kr. på forventede kundetab og igangværende retssager. EBITDA-resultatet blev minus 109 mio. kr. efter et minus på 308 mio. kr. i første halvår og et plus på 199 mio. kr. i andet halvår, hvilket dog fortsat var langt under EBITDA-plusset på 653 mio. kr. i andet halvår 2014.

Saxo Bank har også i andet halvår mærket efterdønningerne efter ”the swiss event” med et bundlinjeminus på 297 mio. kr. Fra Saxo Bank oplyser CFO og risk officer Steen Blaafalk, at der også i andet halvår var en del ekstraordinære nedskrivninger, som påvirkede resultatet negativt, blandt andet nedskrivninger i den schweiziske datterbank og omkostninger til omstrukturering af medarbejderstaben.

Banken har fra 2014 til 2015 øget omkostninger til administration og personale med hele 300 mio. kr., svarende til en 14 procent vækst. Saxo Bank er omkostningsmæssigt den mest voksende danske bank, idet hovedreglen i den danske banksektor er beskæring af omkostningsbasen i langt de fleste andre banker. Fra 2013 til 2015 er antallet af fuldtidsansatte steget fra 1362 til 1494, hvilket er næsten på niveau med før den store fyringsrunde i 2012. En del af de øgede personaleomkostninger er også aftrædelsesomkostninger, idet der har væ-ret en ganske stor rokade.

Mindre vægt på privatkunder
Fordelen ved det strategiske skifte er, at det vil give en mere stabil indtjeningsstruktur, og at den samlede risikoeksponering reduceres.

Saxo Bank er altså ved at udvikle sig mod at være en handelsplatform, der i endnu højere grad henvender sig til andre finansielle institutioner, som banker, hedge-fonde og brokers, og i mindre grad satser på de helt små private investorer, der ønsker meget høj gearing. Derved søger Saxo Bank også at distancere sig fra de mange nye lokale handelsplatforme udelukkende rettet mod små privatkunder. Grænsen for mindste investeringsbeløb er samtidig øget markant, og mulighed for gearing er også reduceret betydeligt. Marginkrav i forbindelse med kunders valutapositioner i det, der kaldes PEG’ede valutaer, eksempelvis DKK/EURO, er også ændret, så der er indregnet en form for risikopræmie på, at der ligesom med ”the swiss event” faktisk eksisterer en risiko for et brud.

”Institutionelle kunder tager typisk mindre risici, og de gearer også mindre end den typiske private investor. Ved salg af white label-løsninger flyttes risikoen på slutkunderne også over på de banker, som har den direkte kontakt til kunderne,” siger Steen Blaafalk, der oplyser, at Saxo Bank i dag har 120 partnerbanker, og at flere er på vej.

Regnskabet viser også, at handelsaktiviteten i andet halvår 2015 var betydeligt lavere end samme halvår året før. Det lavere EBITDA-resultat i andet halvår skyldes i høj grad den lavere aktivitet. ”Der var uro i flere perioder hen over halvåret, så det gik ud over handelsaktiviteten. Men indtjeningsfaldet skyldes også vores investeringer i de nye strategiske initiativer, som skal give positiv effekt på bundlinjen de kommende år,” siger Steen Blaafalk.

Nervøse markeder – også i 2016
Han oplyser, at handelsaktiviteten de første måneder af året har været god, men at der er spænding og nervøsitet på især valutamarkedet, blandt andet op til Brexit-afstemningen. ”Vi skriver i årsrapporten, at vi ser mulighed for nervøse markeder også i år. Blandt andet baseret på usikkerhed om, hvor makroøkonomien er på vej hen, og hvordan det skal ende med centralbankernes forsøg på at sætte gang i verdensøkonomien. Indtil videre har det være med begrænset succes. Men der er pumpet rigtig meget likviditet ud i finansmarkederne,” siger Steen Blaafalk.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her