Nye boligskatteregler vil cementere skævheder

Med regeringens forslag til en ny boligskat vil voldsomme ”uretfærdigheder” blive fastlåst i mange år frem for nuværende ejere.

Det er tilmed skævheder, der er helt systematiske. I området lige nord for København er boligerne systematisk undervurderet, mens der i f.eks. Solrød, Hundige og Vallensbæk er vurderinger langt tættere på markedsværdien.

Mens villaer nord for København typisk er undervurderet med 50 procent eller mere, er der i f.eks. Farum, Hundige, Solrød og Vallensbæk langt mindre forskel mellem de faktiske handelspriser og de offentlige vurderinger. Det betyder f.eks., at en villa på Skovbakken i Farum, der i øjeblikket er til salg for 5,5 mio. kr., belastes med en årlig grundskyld på godt 39.000 kr. Til sammenligning er der i Gentofte en villa til salg på Gruts Allé for 19,5 mio. kr., og her er grundskylden på godt 34.000 kr. om året.

Denne indlysende skævhed vil, med regeringens forslag til nye boligskatter, blive cementeret for både nuværende ejere og ejere, der kommer til de næste godt fire år. De to ejendomme skal blot anskueliggøre den helt enorme forskel, der er i grundskylden. Eksemplerne er utallige, og ved opslag på boliga.dk kan enhver finde eksempler på ejendomme, hvor der er et voldsomt misforhold mellem de offentlige vurderinger og de udbudspriser, der tilnærmelsesvis viser markedsværdien.

De mange eksempler
På Hambros Alle i Gentofte udbydes en villa til 28 mio. kr. Den offentlige vurdering er 8,7 mio. kr. og den årlige grundskyld 49.700 kr. På Signesvej i Gentofte, hvor en villa udbydes til 13,5 mio. kr., er den offentlige vurdering 5,6 mio. kr., og der skal betales 31.600 kr. i grundskyld. På Hartmansvej i Gentofte er der udbudt en villa til 11,95 mio. kr. med en vurdering på 4,8 mio. kr. og en grundskyld på 28.300 kr. Går vi til Solrød, finder vi på Gl. Køgevej en villa til 3,595 mio. kr. Her er vurderingen 3,45 mio. kr. og den årlige grundskyld 32.200 kr. Eller Niels Juels Vej i Solrød med en udbudspris på 4,845 mio. kr. og en vurdering på 3,9 mio. kr. og en årlig grundskyld på 47.000 kr.

Ugebrevets research viser, at det først og fremmest er de dyre ejendomme lige nord for København, hvor udbudspriserne ligger himmelvidt højere end de offentlige vurderinger, og hvor de beløb, der betales i grundskyld, er baseret på grundvurderinger helt ude af trit med de reelle værdier. Det står i skærende kontrast til de villaer, der udbydes i en række omegnskommuner, som f.eks. Vallensbæk, Solrød og Farum.

Problematikken har eksisteret i årevis, og den er bestemt ikke ukendt. Men med det forslag, der nu ligger til nye boligskatter, er et element, at de nuværende ejere, og alle der kommer til inden 2021, vil fortsætte med at betale skæve skatter, lige så længe de ejer ejendommen.

Det har da også fået projektchef Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter til i det seneste nyhedsbrev at bemærke: ”Man kan dårligt sige, at landets mondæne villaer bliver ”ramt” af reformen. Hvis det er tilfældet, er det af en pengeregn.”

Curt Liliegreen hæfter sig ved, at reformen på sigt får rettet op på de skævheder, der i øjeblikket er i vurderingerne. Men prisen er altså, at man lægger op til at fastlåse helt ekstreme misforhold for nuværende og kommende ejere af boliger.

Forslag om helt at droppe grundskylden
Undervejs i debatten om kommende boligbeskatningsregler har det kortvarigt været fremme helt at droppe det ene af de to elementer i beskatningen, nemlig grundskylden. Argumentet er helt indlysende, at det er ganske svært meningsfuldt at prissætte grunde i områder, hvor der ikke er nogen ledige grunde. Det gælder typisk i de større byer. I stedet kunne man alene beskatte den samlede værdi af ejendommen – naturligvis med en højere sats for at opnå samme provenu.

Cand.merc. ejendomsmægler og valuar Lars Wismann fra Wismann Property Consult har i mange år beskæftiget sig med andelsboligområdet, hvor der eksisterer tilsvarende ekstreme skævheder i grundvurderingerne. ”Man vil aldrig komme til at opnå en retfærdig beskatning, hvis man ikke accepterer, at nogle vil blive sat op i skat, og andre sænket i skat,” siger han. Han efterlyser politisk mod til helt at afskaffe begrebet grundskyld, og i stedet nøjes med at se på ejendommens værdi som beskatningsgrundlag. Det vil selvfølgelig betyde at det er nødvendigt samtidig at ændre på fordelingen mellem stat og kommuner, hvor kommunerne i øjeblikket får grundskylden, mens staten får selve ejendomsværdibeskatningen. ”Ved alene at beregne skatten på baggrund af boligens samlede værdi slipper man for selvstændigt at skulle værdisætte grunde i områder, hvor der ikke er nogen ledige grunde,” siger Lars Wismann.

læs hele udgivelsen her

Ejlif Thomasen