Økonomisk Ugebrev Ledelse kortlægger hvert år profilen på den nye CEO, baseret på en analyse af samtlige CEO-skift i de 1000 største erhvervsvirksomheder det foregå-ende år. Også i år er billedet, at CEO’erne er stadig mindre i skudlinjen for skift, hvor svingdøren kørte rigtig hurtigt i 2012 med 141 CEO skift i de 1000 største virksomheder. Tallet er faldet lige siden – til 114 forrige år og 112 sidste år.

Udviklingen betyder, at der sidste år skete udskiftning af den øverste chef i hver niende virksomhed, mens andelen var hver syvende virksomhed for fire år siden. Kortlægningen viser også en stribe andre interessante udviklinger, som overordnet tegner billedet af den nye CEO-profil. Blandt andet ser det ud til, at de seneste mange års fokus på mangfoldighed (og især kvinder) i de store virksomheders talent- og karriereudvikling endnu ikke har givet flere kvindelige topchefer i de 1000 største virksomheder. Andelen ligger stort set uændret på sølle 10 procent, hvilket næsten er det samme som for fire år siden. Af de ti nye kvindelige topchefer i Top 1000-virksomhederne er kun én kvinde i Top 100, nemlig Pernille Erenbjerg fra TDC. Dermed et der nu to kvindelige topchefer i de 25 største børsnoterede selskaber, nemlig også Karen Frøsig i Sydbank.

Vi har i den omfattende kortlægning indsamlet oplysninger om den nye CEO, herunder alder, uddannelsesbaggrund, kompetencer, tidligere beskæftigelse og om der er tale om en intern eller ekstern rekruttering, samt om køn og nationalitet. Hensigten med kortlægningen er både at give nyttigt input til bestyrelser, virksomheder og rådgivere om, hvilke CEO-profiler der er i høj kurs, og hvilke karakteristika, der lægges vægt på i søgningen af den nye CEO. Kortlægningen viser også, at de unge erhvervsfolk fortsat har vanskeligt ved at presse sig ind på en CEO-post i Top 1000. 5 procent af de nye topchefer sidste år var 39 år eller derunder, og det var næsten halvdelen af de 8 procent året før. Til gengæld er det heller ikke særligt udbredt, at den nye CEO er over 60 år. For tre år siden var andelen ca. 8 procent, og den er sidenhen næsten halveret. 49 procent af de nye CEO’er var mellem 40 og 49 år, mens 42 procent var i intervallet 50 til 59 år.

Mislykket fremme af kvinders vej mod toppen
Meget tyder på, at de seneste fem års arbejde hos myndigheder og i erhvervslivet for at fremme kvinders karriere mod topposter i erhvervslivet indtil videre er mislykkedes. Eller også er der tale om et utroligt langt sejt træk, hvor resultaterne først begynder at vise sig i form af flere kvindelige CEO’er om fem-ti år.

Oprindeligt startede arbejdet med af fremme kvinders karriere i virksomhederne, for at skabe et bedre rekrutteringsgrundlag af kvinder til erhvervslivets bestyrelser. Netop kvindeandelen i de store selskabers bestyrelser er blevet en politisk kampplads, hvor flere lande i Europa, blandt andet Norge og senest Tyskland, har fastsat mindstkvoter for, hvor mange kvinder der skal være i bestyrelser for børsnoterede selskaber. Herhjemme har myndigheder og Komiteen for God Selskabsledelse anlagt en mindre firkantet tilgang ved at afkræve selskaberne en politik for mangfoldighed, hvor der blandt andet sættes ord på politikker og ønskede måltal for kvinder i de øverste organisationslag og i bestyrelsen. Som tidligere beskrevet i kortlægninger i Økonomisk Ugebrev Ledelse har en stor del af de større børsnoterede selskaber ganske ambitiøse mål for kvindeandele. Opgørelsen sidste år om fremdriften viste dog en vis trækhed i udviklingen.

Kortlægningen af den nye CEO-profil i denne udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse indikerer, hvorfor det muligvis er vanskeligt at rekruttere kvinder til de store selskabers bestyrelser. Udvalget af kvindelige CEO’er i de store virksomheder er ikke specielt i vækst. Faktisk viser dette års opgørelse, at der ikke er sket en mærkbar udvikling i andelen af nye kvindelige CEO’er de seneste fire år.

Ud af 112 ny udpegede CEO’er i de 1000 største virksomheder sidste år er 10 af dem kvinder. Andelen er altså uændret i forhold til forrige år og for fire år siden. Påfaldende er det, at otte af de ti virksomheder med en ny kvindelig CEO er udenlandsk ejet. Kun TDC og Index Retail, der ejer blandt andet boghandlerkæden Bog & Idé, er danskejede, og man kan endda diskutere, om TDC er dansk ejet, da udenlandske fonde kontrollerer selskabet. Billedet er desuden, at de nye kvindelige CEO’er især er kommet ind i de ”mindre” store selskaber i top 1000-universet. Således er otte ud af ti af de nye kvindelige CEO’er i gruppen fra nummer 400 og nedefter. Kun Pernille Erenbjerg fra TDC og Marianne Timm fra Tjellesen Max Jenne er i top 200-gruppen.

Læs hele udgivelsen her

DEL