COVID-19-lukningen af det danske samfund har i realiteten sendt ca. 200.000 danskere hjem uden arbejde. Men væksten i den reelle ledighed er ophørt, og tal fra bl.a. MobilePay indikerer, at danskerne meget hurtigt har brugt genåbningen af samfundet til at købe ind.
Ifølge myndighederne har erhvervslivet søgt om lønkompensation for 150.000 danske lønmodtagere. Erhvervsministeriet skriver , at ”Corona-udbruddet rammer danskernes arbejdspladser, når butikker og ordrebøger står tomme. Og det er der mange, der har gjort brug af. Tal fra Erhvervsstyrelsen viser, at der er sendt ansøgninger for mere end 150.000 danske lønmodtagere, som dermed kan undgå en fyreseddel på grund af den trepartsaftale om lønkompensation, som regeringens og arbejdsmarkedets parter har indgået.”
Samtidig viser tal fra Beskæftigelsesministeriets jobindsats.dk , at antallet af arbejdsløse er steget med 46.000 netto siden nedlukningen af det danske samfund. Det positive er, at de seneste tre uger er nytilmeldte ledige stort set blevet opvejet af frameldte ledige. Samlet kommer nettotallet altså op på knap 200.000 danske lønmodtagere, som er direkte berørt. Hertil kommer selvstændige erhvervsdrivende, som ikke er under ordningen med lønkompensation, men andre støtteordninger.
I gennemgangen af dansk økonomi vil vi denne gang springe de almindelige nøgletal over, da de typisk er op til 2-3 måneder forsinkede og derfor uaktuelle. Det er dog relevant at se på forbrugertilliden fra Danmarks Statistik , der viser en lille smule mere optimisme efter statsministerens første åbenhedsmelding, selvom de overordnede data viser en historisk lav forbrugertillid, hvor sortsynet dog mere drejer sig om dansk økonomi end privatøkonomien i den enkelte husstand. DST skriver: ”Den samlede forbrugertillid for april måned ligger på minus 11,9. Dette resultat er baseret på svar fra hele indsamlingsperioden, der forløb fra 1.-19. april. Pga. den delvise genåbning af Danmark, som statsministeren meldte ud 6. april, har vi ligesom i marts måned valgt at offentliggøre resultaterne af svarene op til hhv. efter denne dato. For indsamlingsperioden 1.-6. april lå forbrugertilliden på minus 12,5, hvorimod forbrugertilliden for indsamlingsperioden 7.-19. april, lå på minus 9,4. Til sammenligning var tilliden minus 6,5 for indsamlingsperioden 12.-17. marts og var positiv i perioden op til.”
Mest tankevækkende er aktuelle data fra Danske Bank, som har analyseret danskernes forbrug ved hjælp af transaktionsdata for betalingskort og Mobilepay. Seneste data er opdaterede frem til 22. april, altså for under en uge siden. I analysen hedder det, at “danish spending data up to and including 22 April shows early signs that spending is starting to recover as the economy slowly starts to open following the lockdown in place since 11 March (…) On 20 April, a number of liberal industries were allowed to open, including hairdressers and opticians.”
Videre skriver Danske Bank: “We see clear signs that customers are returning, notably when looking at spending at hair salons and barbershops – in the first half of this week, spending was elevated by 40% compared to the same time last year. We also see positive signs in other parts of retail. This includes clothing and footwear sales. In late March, clothing sales were down by half, but now they seem to be closer to the level seen last year. This could indicate positive knock-on effects as the high street slowly opens up.“
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.