Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Nye First North selskaber foran bølge af kapitalforhøjelser

Morten W. Langer

fredag 28. september 2018 kl. 19:49

Halvdelen af de otte nye First North selskaber, som har fundet vej til den danske vækstbørs inden for det seneste år, står foran at skulle hente flere penge, viser Økonomisk Ugebrevs analyse af de aktuelle halvårsregnskaber. Generelt er billedet, at flere af selskaberne er blevet børsført alt for tidligt, og længe før, at der var tegn på proof–of-concept på forretningsmodellen.

Økonomisk Ugebrevs analyse viser, at flertallet af nye First North selskaber ser ud til at være børsført alt for tidligt. Der er overhovedet ikke fremvist nogen form for proof-of-concept på forretningsmodellen. Det drejer sig især om Conferize og NP Investor, som synes at være baseret på løse idéer – og hvor troen er, at man kan skabe en lønsom forretning på meget konkurrenceprægede markeder, med masser af andre stærke og veletablerede aktører.

Happy Helper kan måske godt udvikle sig til en god forretning, især hvis stifterne og ledelsen anlægger en mere sparsommelig tilgang til omkostningsforbruget: Men der synes at være meget langt til at skabe lønsomhed, trods fortsat pæn vækst i forretningen.

Økonomisk Ugebrev giver fra én til fem stjerner i en bedømmelse af de enkelte selskaber og deres rådgiver (certified advisors) om deres equity story, finansielle stilling, værdiansættelse og den løbende information til investorerne. Gennemgangen af de nye First North selskaber viser, at der er meget langt mellem snapsene.

GreenMobility 

 

Vækst men ekspansion udebliver

Kapitalforhøjelse forude. Elbil-virksomheden har pæn fremdrift i København, men den internationale ekspansion går meget langsomt, og kassen er ved at være tom. Efter træk af likviditet på ti mio. kr. i første halvår, er der 14 mio. kr. tilbage i kassen. Umiddelbart nok til at fortsætte til næste forår.

Men også GreenMobility ser ud til at få behov for at hente flere penge – snart. Opstarten i Oslo med de norske statsbaner er positiv, men spørgsmålet er, hvor meget det vil bidrage til bundlinjen. Selskabets ledelse erkender, at der snart kommer en kapitalforhøjelse: ”Selskabets ledelse arbejder endvidere med forskellige planer for gennemførsel af yderligere kapitaltilførelse, som skal sikre, at selskabet kan realisere planerne for det kommende regnskabsår. Det er på baggrund heraf ledelsens vurdering, at selskabets kapitalberedskab vil være tilstrækkeligt til at sikre selskabets fremtidige drift mindst et år frem, således at delårsrapporten aflægges med fortsat drift for øje,” oplyses det.

Vurdering: Med en snarlig kapitalforhøjelse vil aktien uundgåeligt komme under pres. Det er vanskeligt at vurdere, om GreenMobility kan realisere sine planer om international ekspansion, da de fleste storbyer er mere eller mindre ”optaget.”

NP Investor

 

kraftig nedjustering af forventninger

Knap et halvt år efter noteringen i januar synes NP Investor er været røget ind i et stormvejr, hvor man begynder at forholde sig til den virkelige verden. I halvårsregnskabet nedjusteres forventningerne til det kommende års resultat, således at det tidligere forventede overskud næste år, nu er ændret til et minus på 3-4 mio. kr., efter indtægter på 15-18 mio. kr., mod tidligere forventet 26 mio. kr.

I årets første halvår var der ingen provisionsindtægter. Efter likviditetstræk på godt tre mio. kr. i halvåret, er der nu 14 mio. kr. i kassen. Med åbning for kundehandel vil omkostningsbasen antageligt skulle øges, blandt andet til kundehåndtering, hvorved likviditetstrækket vil forstærkes, hvis der ikke kommer flere indtægter.

Det skaber ikke mindre usikkerhed om fremtiden, at den relativt nyudnævnte direktør for NP Investor Fondsmæglerselskab nu allerede fratræder igen – ”efter uoverensstemmelser med den øvrige ledelse,” som det hedder.

Vurdering: Vi ser stor usikkerhed omkring NP Investors forretningsmodel og evne til at tiltrække kunder, da der er mange internationale aktører på dette marked.

Conferize

 

Forventer positivt cash flow uden at tjene En Krone

I prospektet hed det for et år siden, at ”Selskabet planlægger at skulle gennemføre yderligere minimum én kapitaludvidelse på 2-3 års sigt.” Men der oplyses ikke noget herom i halvårsregnskabet, selvom det fortsat synes meget relevant. Med halvårets burn-rate på 8,5 mio. kr. er der 19 mio. kr. tilbage i kassen. Fortsætter samme burn-rate, er der til finansiering af driften lidt over ét år, altså efteråret 2019. I regnskabet oplyses det nu, at der forventes positivt cash flow inden udgangen af 2021, efter salg på ca. 20 mio. kr. mod nul i år. Videre oplyses det at ”vi oplever en fantastisk tilgang af eventarrangører. I årets første seks måneder har vi realiseret en gennemsnitlig vækst på 11 procent om måneden! Nu har vi 235 procent flere eventarrangører på platformen end da vi blev noteret på Nasdaq First North for lidt over et år siden.”

Økonomisk Ugebrev har tidligere sået tvivl om, hvorvidt Conferice selv er med til at ”hjælpe” eventarrangører med at blive oprettet på hjemmesiden. Korrekt er det, at der oprettes rigtig mange events, men eventdeltagerne anvender ikke i nævneværdigt omfang selskabets platform. Faktisk er de næsten usynlige. Vælg fx kommende måned og ”most active”.

Vurdering: Det er meget vanskeligt at se, hvordan Conferize skal kunne booste salget i det ekstremt konkurrenceprægede eventmarked, hvor man nærmest er last mover. En ny kapitalforhøjelse nærmer sig med hastige skridt.

Happy Helper

 

Fremgang, men langt til driftsmæssig balance

Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet, hvordan selskabets stiftere og ledelse ser ud til at have været meget gavmilds med at aflønne sig selv. De har også været fantastisk gode til overfor medierne at skildre sig selv som fattige iværksættere, der skulle have råd til bleer til deres børn.

Sandheden er, at tre ud af de fire stiftere har en større restaurationsvirksomhed, som de har solgt en andel af til en udenlandsk restaurationskoncern. Lige lovlig smart. Men iværksætterhistorier sælger i medierne, og det er ensbetydende med gratis markedsføring. Indtil videre har det virket, og Happy Helper har faktisk god fremgang. Point gives for at offentliggøre månedsdata for aktivitet og dækningsbidrag. Med omkostningsstrukturen i første kvartal, skal der skabes dækningsbidrag på mindst tyve mio. kr. for at skabe balancen i driften. Med et dækningsbidrag på 14 procent af rengøringsomsætningen skal der hentes rengøringsomsætning for ca. 150 mio. kr. årligt, hvor niveauet aktuelt er 37 mio. kr. Omregnet fra august tal, med 6.130 rengøringer hos danskerne, svarer det til, at tallet skal op på 24.000 månedlige rengøringer for at skabe balance.

Vurdering: Vi er skeptiske over for om break-even kan nås, og hvordan selskabets ledelse måske vil skrue yderligere op for omkostningerne, og det vil forrykke break-even punktet yderligere.

Hypefactors

 

31 brugerlicenser solgt. Målet er 1200.

Det er ambitionen, at Hypefactors, senest i 2021, har en portefølje på 5.500 betalende brugerlicenser – svarende til en årlig licensomsætning på over DKK 100 mio. Selskabet har initialt et markedsfokus bestående af 10 europæiske lande, og ambitionen om 5.500 solgte og aktive brugerlicenser svarer således til ca. 550 licenser i gennemsnit på hvert af de 10 fokusmarkeder.

Efter, at den europæiske salgsorganisation i løbet af 2018 er blevet etableret, er det forventningen, at selskabet opnår break-even (i resultat før skat på månedsbasis) i løbet af 2. halvår 2019. Ultimo 2019 forventes antallet af licenser at have rundet 1.200. Pr. dato for virksomhedsbeskrivelsen havde Hypefactors en portefølje på 31 brugerlicenser.

Selskabet skriver, at ”Udbygning af særligt salgsorganisation, vil påvirke driften i både 2018 og de første 6 måneder i 2019, som forventes at være underskudsgivende i perioden. Selskabets negative pengestrøm fra drift og investeringer vil være finansieret af provenuet fra Udbuddet.”

Vurdering: Omkostningsbasen øges betydeligt det kommende år. Udvikler salget sig ikke så hurtigt som forventet, vil pengekassen hurtigt være tømt.

Agillic

 

Agillic investerer i salgsstyrken

Ifølge selskabets regnskab for Q2 blev personaleomkostningerne øget med ca. 30 procent fra første til andet kvartal. I regnskabet oplyses det: ”For at opnå denne vækst har Agillic investeret massivt i ressourcer, der skal understøtte den fortsatte vækst. Med ansættelse af bl.a. et salgsteam i UK, ny salgsdirektør og ny Head of Global Partner Programs til udvikling af Agillics videre internationale ekspansion endte personaleomkostningerne i 2. kvartal på DKK 9,2 millioner mod DKK 4,4 millioner i 2. kvartal 2017.”

Det oplyses også, at ”vi har indgået en koncernaftale med Danske Bank. Sunday er det første Danske Bank-brand, som er gået i gang med at benytte Agillic. Derudover har vi indgået aftale med en række andre kunder, herunder Brøndby IF og Normal. SPORTMASTER og Interflora med flere valgte at forlænge deres aftaler med Agillic.”

Ifølge virksomhedsbeskrivelsen ventes et EBITDA i år på minus 5-10 mio. kr., efter minus seks efter første halvår, og stigende fra minus to i første kvartal til minus fire i andet kvartal.

Vurdering: Der mangler klare beviser på, at salgsvæksten kan følge med de stigende omkostninger. Med en Burn-rate på elve mio. kr. og en kassebeholdning på 24 mio. kr. kan der opstå finansiel usikkerhed på 1- 2 års sigt. Ledelsen forventer dog fortsat 40-50 procent salgsvækst for året.

Odico

 

Odico forventer positivt cash flow fra 2020/21

Fra prospektet hedder det, at ”Planen indebærer, at nettoprovenuet i løbet af 2018/19 og 2019/20 investeres omtrent ligeligt i (1) øget salg- og markedsføring, (2) videreudvikling af Odicos hardware- og softwareplatform (3) opmanding af Odicos administrative og ledelsesmæssige funktioner, som beskrevet i afsnit 3.13 vedrørende investeringer (…). Odico forventer dog, at gennemførelsen af Udbuddet, der som minimum vil give et nettoprovenu på DKK 21,1 mio. vil give Odico tilstrækkelig arbejdskapital til at dække det forventede kapitalbehov i en periode på 24 måneder efter første handelsdag. Det er Odicos forventning, at Selskabet fra 2020/21 vil have et positivt cash flow, men indtil da, er det planen at finansiere et løbende underskud med provenuet fra Udbuddet.”

Vurdering: Meget mådeholdne omkostninger, og begyndende salg, selvom dette r stagneret i forhold til forrige regnskabsperiode.

Virogates

 

Virogates øger salg fra lavt udgangspunkt

N.P. Louis-Hansen fra Coloplasts stifterfamilie er storaktionær i Virogates med en ejerandel på 24 procent. Selskabet har over det seneste år, kvartal for kvartal, øget omsætningen, også selvom der fortsat er tale om små tal, nemlig 1,1 mio. kr. i årets andet kvartal. Negativt cash flow blev i kvartalet på ca. fire mio. kr. Men kassebeholdningen bugner fortsat efter børsføringen. Den er på 71 mio. kr. I regnskabet hedder det, at ”CEO Jakob Knudsen, says in a comment: ”Q2 offered great commercial and strategic progress for ViroGates. The 19 hospitals that are testing our products are progressing well, and several of the hospitals are now evaluating results from their initial use of the products. In addition, we see that new sales and marketing activities generate growing interest from other hospitals to test our products in their daily clinical practice.”

I prospektet oplyses det, at der forventes 40 betalende hospital ved udgangen af 2020, hvor der også ses positivt cash flow, efter opgradering til 14 ansatte.

Vurdering: Virogates synes at have en meget mådeholden tilgang til at øge omkostninger, og der synes at være god mulighed for at få hul til betalende hospitalskunder efter igangværende tests.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank