Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Nye MiFID-regler lagde omgående pres på aktiemæglere

Sten Thorup Kristensen

mandag 05. marts 2018 kl. 12:03

Generel markedsuro sender modelporteføljen ned

BørsmæglerRating af Aktiemæglere 2018: Kapitalforvalterne er begyndt at kigge meget nøje på den værdi, de får ud af de aktieanalyser, som de nu skal betale særskilt for. I flere tilfælde vælger investorer at gå direkte til selskabet bag aktien, for at få viden. Samtidig prisdumper de store mæglerhuse fra udlandet deres aktieanalyser i markedet. Eksempler på meget lave priser på store analysepakker.

Alle havde forudset, at MiFID-direktivets bestemmelse om, at aktieanalyser skal betales særskilt, frem for at være en skjult del af kurtagen, ville vende op og ned på branchen for aktiemæglere. Alligevel er en og anden nok blevet overrasket over, at konsekvenserne kom så hurtigt og så hårdt – faktisk før direktivet trådte i kraft første januar, erfarer Økonomisk Ugebrev.

Allerede inden årsskiftet havde kapitalforvalteren Nordea Investment Management, som ikke selv udarbejder analyser, annonceret, at man selv ville dække omkostningen til analyserne – frem for at sende dem videre til investeringskunderne. Alle andre kapitalforvaltere er fulgt med, og det har ført til en fundamental ændring i henseende til aktieanalyser, lyder det fra en kilde i mæglerbranchen: Hvor kapitalforvalterne førhen – groft sagt – kunne være ligeglade med, hvor meget de kom til at betale for analyserne, er det nu dem selv, der skal finde pengene til dem på budgettet. Det har naturligt ført til, at man overvejer en ekstra gang, om man nu virkelig har brug for disse analyser.

Læs også: Danske Bank chef: MiFID kan give konsolidering hos mæglere

Det har man langt fra altid. Og de danskbaserede mæglere må yderligere se i øjnene, at de store internationale spillere har reageret på MiFID-direktivet ved at dumpe priserne på analyserne. I dag kan danske investorer således købe en pakke med alle analyser fra en international investeringsbank til en fast pris, der rygtevis kan gå helt ned til 10.000 dollar om året. For de penge får investoren analyser af alle verdens største og mest interessante selskaber – herunder øverste halvdel, cirka, af det danske C25-indeks.

De danske mæglere slår sig op på at gå tættere på de danske selskaber, end deres konkurrenter fra udlandet gør. Men det får ikke altid investorerne til at bide på. De søger i stedet informationer andre steder, og det mærker man i selskabernes it-afdelinger. ”Vi ser flere og flere investorer, som går uden om bankerne og henvender sig direkte til os,” siger Anders Enevoldsen, senior IR Officer hos Chr. Hansen. Præcis samme melding kommer fra Flemming Ole Nielsen, IR-chef hos DSV.

Læs også: Danske Bank genindtager tronen i aktiemæglerrating

Mæglerne har især over det seneste årti opdyrket en praksis med at bringe investorer sammen – enten ved konferencer eller ved såkaldte reverse roadshows, hvor investorerne kommer rundt og ser forskellige virksomheder. Men denne ydelse er sårbar, fordi den i modsætning til analyserne dybest set blot handler om praktik. Og når der nu skal sættes et eksplicit prisskilt på den, er der investorer, der enten springer over eller leder efter en billigere løsning. Det betyder også, at selskaberne bag aktierne må være mere på tæerne.

”Vi har set eksempler på, at investorer, som vi normalt ville møde til en konference, ikke bliver prioriteret af banken, fordi investoren ikke er guldkunde, eller hvordan det nu er defineret. Så man kan allerede nu se et billede af, at det, at investorerne skal betale for analyse, betyder, at vi må være mere opmærksomme på, at vi får fat i de rigtige investorer,” siger Flemming Ole Nielsen.

Han oplyser, at banker over for ham har luftet den mulighed, at selskaberne betaler en del af prisen for roadshows. Det kan være en vej frem i henseende til at bringe selskaber og investorer sammen, men Flemming Ole Nielsen har til gengæld ikke mange opløftende ord, når det gælder de danske mægleres chancer for at vinde den langsigtede kamp mod giganter som UBSCredit SuisseMorgan Stanley og Goldman Sachs.

INTERNATIONALE BANKER STÅR STÆRKT

”Investorerne lægger stadig meget vægt på den analyse, der bliver lavet af lokale analytikere, og det marked vil stadig være der. Men jeg tror, at de store, internationale banker står stærkt på længere sigt, fordi de er i stand til at servere hele pakken. De er som Netflix, der møder TV2 Play i Danmark. Hvis du tager DSV, så er der 29 banker, der dækker os. Er det for meget? Ja, det er det. Vi er kun glade for det, men fra nummer 15 og ned er der grænser for, hvor meget værdi, de skaber. Så en konsolidering vil give mening,” siger Flemming Ole Nielsen.

Børsmægler Rating: Sådan har vi gjort

Årets rating af Børsmæglerne på aktiesiden er baseret på interviews med 25 porteføljemanagere hos institutionelle investorer, samt på en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse til IR-managere i børsnoterede selskaber. 24 IR-managere har besvaret spørgsmålene. Hver portefølje- og IR-manager er blevet bedt om at give en overordnet karakter til 25 af de mæglerhuse, der havde den største del af aktieomsætningen på Nasdaq OMX i København i 2017. Karakteren følger skalaen 1-5, hvor 5 er bedst. Den samlede karakter er beregnet som et simpelt gennemsnit af delkaraktererne fra de to grupper af respondenter.

Porteføljemanagerne er endvidere blevet bedt om udpege op til fem aktiehuse, som de har bedst kendskab til for derefter at rate dem på specifikke parametre. Respondenterne er anmodet om kun at give bedømmelser i de tilfælde, hvor de har tilstrækkeligt kendskab til mæglerhuset til at kunne give en kvalificeret bedømmelse. Det indebærer, at nogle finanshuse kun har fået få bedømmelser, men at disse bedømmelser til gengæld har et velfunderet grundlag.

Besvarelserne er ikke vægtede efter respondenternes tyngde i markedet. Denne metodik har fordele og ulemper. En mægler, der fokuserer på meget store kunder, vil komme relativt dårligt ud i vores rating, i forhold til deres reelle betydning i markedet. Derimod giver vores metodik det bedste billede for median-kunden. I Økonomisk Ugebrev nr. 10/2018 offentliggør vi årets rating af navngivne aktieanalytikere og aktiesælgere. Vi bringer samtidig flere temaartikler om den danske børsmæglerbranche.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank