Nye pensionsprognoser og risikomærkninger skyder måske forbi

Efter flere års massiv kritik af pensionsbranchens overoptimistiske syn på risiko og afkast, er der i år kommet nye prognoser og risikomærkninger på danskernes pensioner. For at undgå et lovindgreb gav branchen ansvaret videre til Det Sagkyndige Råd, anført af Jesper Rangvid. Men meget tyder på, at rådets nye anbefalinger allerede kan være forældede.

Risikoen for, at danskerne nu og i fremtiden bliver misinformeret om risikoen i deres pensioner, er overhængende, og meget tyder på, at de aktuelle prognoser for, hvor langt opsparingen holder i pensionsalderen, er mindst lige så skæve.

Coronakrisen er en af årsagerne til, at danskerne misinformeres om den fremtidige dækning af deres pensioner. En af Danmarks førende uafhængige eksperter på pension og investering, Nikolaj Holdt Mikkelsen, har udført beregninger, der viser, at pensionsbranchen nu igen har været ude for en 100 års-begivenhed. På almindeligt dansk betyder det, at størstedelen af den danske pensionssektor tabte så meget af kundernes pensioner under coronakrisen, at det statistisk set kunne burde kunne ske en gang hvert 100 år.

TRE KRISER I TRÆK
”Corona har uden tvivl ramt finansmarkederne hårdt, og kurstabene nærmede sig med hastige skridt det, som kan betegnes som en 100 års-begivenhed. Historikken viser, at sådanne begivenheder kommer hyppigere, end navnet indikerer. Bl.a. ligger finanskrisen kun godt ti år tilbage, og ti år tidligere var dotcom-krisen. Så man kan argumentere, at pensionsbranchen har været ramt af tre hundredårsbegivenheder på kun 30 år,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

”Når sådanne på papiret sjældne begivenheder alligevel rammer hyppigere, kan det være udtryk for, at den anvendte risiko ved beregningen af pensionsprognoser og risiko i branchen undervurderer den reelle risiko. Seneste udvikling er en god anledning for pensionsbranchen til at gå tallene, der anvendes, efter i sømmene,” siger han.

Basalt set handler det om forventede afkast og risiko på pensioner og opsparing i det hele taget. Det kaldes Samfundsforudsætningerne, som Det Sagkyndige Råd altså nu er ansvarlige for. Forudsætningerne er helt afgørende for pensionsprognoserne og altså den nye risikomærkning af forskellige pensionsprodukter i branchen, og hvad der skal kaldes høj, mellem og lav risiko.

Kriserne på aktiemarkedet er både blevet hyppigere og mere voldsomme, og der bør tages højde for dette i både prognoser og risiko. Det handler om at kunne forudsige pensionerne med bedst mulig sikkerhed.

”Aktiekursfaldet i marts 2020 var det hurtigste bear market, det vil sige fald større end 20 pct., nogensinde. Rådet bemærker, at konklusionerne ville være anderledes, hvis der blev målt på januar til april, da markederne har rettet sig. Generelt finder Rådet ikke empirisk belæg for at kunne konstatere, at der skulle være sket en stigning i volatiliteten gennem de senere årtier. Hvorvidt der er sket andre strukturelle skift, kan ikke afgøres på nuværende tidspunkt,” siger professor Jesper Rangvid fra CBS, der også er formand for det Sagkyndige Råd.

Så mens metrologerne har taget højde for flere orkaner og hårdt vejr i deres modeller for klimaet, så mener Rangvid altså ikke, at vejret på finansmarkederne er blevet så meget hårdere, at der skal skrues på pensionsmodellerne indtil videre. Rådet skruer dog løbende på enkelte faktorer. Det forventede afkast på obligationer blev f.eks. justeret sidste år. Heller ikke Forsikring & Pension (F&P) mener, at der er brug for en gengribende revision af tallene.

UAFHÆNGIGT RÅD
”Samfundsforudsætningerne udarbejdes af Rådet, der består af de bedste eksperter. Rådet bygger sine skøn på markedsforventninger fra førende finanshuse, der følger de finansielle markeder tæt. F&P har derfor tillid til, at samfundsforudsætningerne afspejler de bedst mulige skøn over forventede afkast og risiko,” forklarer vicedirektør Jan V. Hansen fra F&P. Rådet udsender nye skøn i slutningen af juni. Rådet er uafhængigt, og derfor har F&P ingen forventninger om, hvorvidt skønnene vil blive justeret, oplyses det yderligere. ”Spørgsmålet er, om samfundsforudsætningerne undervurderer aktivklassernes reelle risiko. Er det tilfældet, bliver den reelle risiko i pensionerne også undervurderet. I min optik er corona en god anledning til at efterprøve, om samfundsforudsætningerne skal justeres. Det er ærgerligt, hvis pensionsprognoserne alligevel ikke kan benyttes, for tankerne bag fejler bestemt ingenting,” slutter Nikolaj Holdt Mikkelsen.