37 pct. af de private investorer forventer, at Rusland trækker sig

I forbindelse med Økonomisk Ugebrevs årlige survey om ”Private Banking” har vi spurgt de private investorer, hvordan de ser på udfaldet af Ruslands angreb på Ukraine. Flere respondenter påpeger, at deres svar er rent gætteri og i mange tilfælde også ønsketænkning. Under 2 pct. forventer, at NATO vil involvere sig i direkte krigshandler i Ukraine.

I Afghanistan og Tjetjenien blev Rusland kastet ud i mangeårige guerillakrige, og i hvert fald den første måtte de til sidst give op. Sådan kan det meget vel også i Ukraine, men ifølge de danske private privatinvestorer er det også sandsynligt, at Rusland simpelthen trækker sig igen. Hele 37 pct. af respondenterne ser dette udfald som det mest sandsynlige, men med forskellige forklaringer på udviklingen.

16 pct. ser det som en realistisk mulighed, at Rusland trækker sig, simpelthen fordi den russiske præsident Putin bliver væltet af interne politiske kræfter, eksempelvis også de oligarker, som nu også mærker de vestlige økonomiske sanktioner, og som i flere tilfælde har udtalt sig kritisk om krigen.

Andre 15 pct. ser det som en mulighed, at Rusland trækker sig på grund af et internt økonomisk sammenbrud og et efterfølgende folkeligt pres på at få ændret situationen. Som bekendt har der allerede været folkelige demonstrationer i flere russiske byer, og senest har 4000 forskere underskrevet en kritisk åben erklæring om Ruslands angreb på Ukraine. Vokser demonstrationerne i styrke, vil det næppe være muligt for myndighederne at arrestere alle deltagerne.

25 pct. af respondenterne tror på forsatte kampe mellem ukrainske tropper og lokale og de russiske soldater. Umiddelbart er der tro på, at det igen kan udvikle sig til en langvarig krig, eller også vil Rusland i første omgang nøjes med at besætte udvalgte strategiske områder i Ukraine.

Som en respondent skriver i en tankevækkende kommentar til spørgsmålet: ”Den østlige del af Ukraine samt sydlige områder omkring Krim besættes og underlægges russisk kontrol med en marionetregering. Resten af Ukraine mod vest forbliver vestligt orienteret. Grænserne mod Rusland “fryser til” i sanktioner. Med den kolossale katastrofale økonomiske nedtur i Rusland vil der i løbet af et-to år ske en paladsrevolution i Kreml, hvor Putin først vil forsøge at udpege syndere som er årsagen til at han fejlede – og det vil i sidste ende blive medvirkende til hans egen eksklusion og fald. Pinen kan kun forlænges, hvis Kina ikke melder klart ud i denne konflikt. Hvis de vælger at følge den fri verden, vil Putin være væk i løbet af seks måneder. Ukraine vil vise sig som Ruslands eventyr i Afghanistan omkring 1980 – med et kæmpe nederlag for den nationale russiske stolthed.”

En del af respondenter tror ikke på, at Rusland giver op, eller at der kommer en god løsning på de igangværende krigshandlinger lige foreløbig. De forventer en årelang guerillakrig, hvor russerne nok erobrer flere store byer, men hvor der fortsat vil være krigshandlinger og lokale angreb mange steder i Ukraine.

MWL

Private investorer har ”is i maven”
Over tre fjerdedele af respondenterne i Økonomisk Ugebrevs survey har ikke ændret på risikovægtningen i deres aktieportefølje hen over Ukrainekrisen. 15 pct. oplyser, at de har nedbragt deres aktierisiko, typisk ved at sælge ud af aktiebeholdningen eller ved at omlægge til mere forsigtige papirer. Til gengæld har næsten ligeså mange anvendt de seneste kursfald til at forøge aktierisikoen. Det har 9 pct. af respondenterne gjort. En kommentar lyder: ”Min erfaring siger mig, at man skal lade investeringerne ligge, når det går dårligt, og højst skifte fra en aktie til en anden. Man bliver let kørt over i et negativt marked.” En anden skriver: ”Overført til færre og mere sikre aktier, f.eks. Novo Nordisk, Skandinavisk Tobakskompagni, DSV og så videre.” En tredje skriver: ”Købt i det nedadgående marked for alle likvide midler i håb om, at der kommer stigninger (fremover – men hvornår).”