Finanstilsynets fit & proper-regler for godkendelse af nye topchefer i den finansielle sektor er fortsat et varmt debatpunkt i erhvervslivet, og især bankernes bestyrelser og ejere synes, at det er unødigt vanskeligt at få godkendt nye topchefer. I visse tilfælde har det udløst stor undren, at konkrete erfarne topledere er blev afvist af tilsynet. De danske aktieanalytikere er ikke i tvivl: Reglerne skal lempes, siger de.
Danske Banks tidligere CFO, Jacob Aarup-Andersen, som nu er topchef i ISS, har for tiden brug for sine finansielle evner til at håndtere inflationen i servicekoncernen. Men han kunne måske have brugt sine evner endnu bedre som topchef i Danske Bank, hvis ikke Finanstilsynet tilbage i 2019 havde vendt tommelfingeren nedad for hans ansættelse.
Aarup-Andersen manglede erfaring, mente tilsynet. Chris Vogelzang, der blev ansat i stedet, skulle vise sig at være problematisk efter et andet punkt i reglerne. Efter et par år måtte han trække sig igen, ironisk nok fordi han var mistænkt i en hvidvask-sag hos en tidligere arbejdsgiver. Hans efterfølger blev Carsten Egeriis, der altså har Finanstilsynets tillid, men, at dømme efter Økonomisk Ugebrevs CEO Rating, endnu ikke aktiemarkedets.
Toppen af isbjerget
Netop på aktiemarkedet er man godt og grundigt trætte af fit & proper-reglerne, viser Økonomisk Ugebrevs rundspørge til aktieanalytikere og porteføljemanagere. Ud af 18 respondenter mener 44 pct., at reglerne bør lempes, særligt omkring kandidaternes erfaring. 11 pct. mener, at reglerne helt skal afskaffes. 33 pct. ”ved ikke”. Kun 11 pct. mener, at reglerne er, som de skal være, og at bankerne må leve med det.
Også Jacob Aarup-Andersens tidligere direktionskollega i Danske Bank, Lars Mørch, er et kendt eksempel på, at Finanstilsynet har stoppet en ansættelse. Mørch blev sidste år hyret til Jyske Bank, og der var spekulationer om, at han skulle køres i stilling som Anders Dams afløser. Finanstilsynet sagde nej med henvisning til Mørchs rolle i Danske Banks hvidvasksag.
De offentlige sager om Aarup-Andersen og Mørch er dog kun toppen af isbjerget, vurderer en advokat, der arbejder med området. Vurderingen er, at det mest er fit-sagerne, der irriterer aktiemarkedet, altså hvor kandidaternes erfaring og kompetencer er i spil. Fit-reglerne er meget firkantede, og det ses som en uhensigtsmæssig forenkling, at kandidater alene bedømmes på formel uddannelse eller antal år i en lederstilling.
Toneangivende erhvervsledere, bl.a. fra A.P. Møller – Mærsk Holding, har i Økonomisk Ugebrev udtalt sig kritisk over for praksis med fit & proper-godkendelser, fordi det gør det vanskeligt at finde kandidater, som kan godkendes.
Det påpeges også, at proper-godkendelsen i praksis håndteres meget elastisk, fordi der forsat sidder mange folk i bankernes ledelser og bestyrelser, som under finanskrisen var meget tæt på beviseligt ikke at have håndteret deres ansvar særligt godt.
Politisk beslutning
Finanstilsynet ønsker ikke at kommentere resultatet i Økonomisk Ugebrevs rundspørge. Tobias Thygesen, kontorchef med ansvar for bl.a. fit & proper-godkendelser, siger generelt: ”Fit & proper-reglerne er politisk besluttede, og langt størstedelen af reglerne følger direkte af den europæiske regulering. Fit & proper-reglerne siger, at kandidater til ledende stillinger i finansielle virksomheder bl.a. skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet i den konkrete virksomhed, og at de skal have tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet. Der er allerede indbygget proportionalitet i reglerne, så kravene om tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring bliver vurderet i forhold til kompleksiteten, størrelsen og forretningsmodellen af den virksomhed, der ønsker at ansætte en specifik kandidat.”
Finans Danmark mener omvendt, at Finanstilsynet har anlagt en hårdere praksis, end tilsyn i andre EU-lande har. Brancheforeningen har dog fundet et argument, der flugter med tidsånden: At reglerne er en hæmsko for at ansætte kvinder i lederstillinger. Den argumentation synes at være gået rent ind hos erhvervsminister Simon Kollerup, der i et svar til erhvervsudvalget i marts oplyste, at han var indstillet på at justere reglerne, ”så vi rammer denne balance bedre.” Det var balancen mellem, at bankledere skal være kompetente, og at det ikke skal være for svært at rekruttere dem, han talte om.
Sten Thorup Kristensen
