Næsten alle store danske selskaber har sat ambitiøse klimamål. Mange af dem ser dog ud til at blive tvunget til at opgive målene, fordi de i stigende grad virker urealistiske. Men presset fra finansmarkedet virker meget begrænset. Aktieanalytikere, der vurderer selskaberne, medtager nemlig slet ikke eller i meget begrænset omfang selskabernes manglende indfrielse af klimamålene i deres vurderinger. En analytiker siger, at klima tidligere havde betydning, ”men i dag er CO₂-præmien nærmest forsvundet.” Redaktør Claus Strue Frederiksen har snakket med aktieanalytikere om Novo Nordisk, Mærsk og Vestas.
Vestas opgav for nylig selskabets mål om at blive CO₂-neutral i egen drift i 2030. Den danske vindmøllegigant sigter nu i stedet mod at halvere CO₂-aftrykket fra driften i 2030.
Det er anden gang inden for kort tid, at Vestas sænker klimaambitionerne. I slutningen af 2024 erkendte Vestas, at selskabet ikke ville nå 2025-målet om at reducere CO₂-aftrykket med 55 pct. fra 2019.
En analytiker, der ønsker at være anonym, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at det ikke har nogen betydning for hans vurdering af Vestas, at selskabet igen har nedjusteret koncernens klimamål.
”Når jeg taler med andre institutionelle investorer rundt omkring i verden om Vestas, så spørger de aldrig til, hvordan det går med klimamålene – og ingen har bidt mærke i, at målsætningen igen er blevet nedjusteret,” siger analytikeren.
”For år tilbage kunne selskabers klimaambitioner og resultater godt betyde noget for værdiansættelsen. Dengang kunne selskaber godt opnå en CO₂-præmie, hvis de var gode til klima. Men jeg tror, at CO₂-præmien nærmest er forsvundet i dag.”
Ifølge analytikeren skal klima og andre ESG-data være i stand til at drive indtjening, før de betyder noget for værdiansættelsen. Medmindre det er rigtig grelt, som f.eks. tvangsarbejde, så har klima og ESG-data ikke betydning for kursudviklingen.
Novo Nordisk
Siden Novo Nordisk for nogle år siden begyndte at rapportere fyldestgørende om selskabets samlede CO₂-aftryk – inklusiv fra leverandørkæden, det såkaldte scope-3 aftryk – er selskabets udledninger steget kraftigt. De seneste to år er CO₂-aftrykket steget fra 1,8 mio. ton i 2023 til 2,7 mio. ton i 2025, altså en stigning på 47 pct.
Ifølge Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i AL Sydbank, betyder de kraftige stigninger i CO₂-aftrykket dog ikke noget for hans værdiansættelse af Novo Nordisk.
“De seneste års stigninger i Novo Nordisks samlede CO₂-aftryk har ikke haft indvirkning på min værdiansættelse af selskabet. Hvis jeg skal være helt ærlig, spiller klima og ESG generelt en meget beskeden rolle i min vurdering af selskabers værdiansættelse.”
Ifølge Søren Løntoft Hansen kan der godt være nogle institutionelle investorer, der er opmærksomme på Novo Nordisks klimaresultater og inddrager det i deres investeringsbeslutninger.
”Men mit bud er, at Novo Nordisks klimaresultater ikke har haft indflydelse på værdiansættelsen. Til gengæld er der masser af andre begivenheder, der på det seneste har haft betydning for kursudviklingen – det gælder blandt andet udfordringerne i USA, Novo Nordisks nedjusteringer af forventningerne i 2025 samt skuffende prognoser for 2026.”
ØU: Novo Nordisk har sat et klimamål om at reducere udvalgte dele af scope-3 aftrykket med 33 pct. i 2033, med 2024 som baseline. Forventer du, at det vil påvirke aktiekursen negativt, hvis Novo Nordisk ikke når eller på et tidspunkt kraftigt nedjusterer 2033-målet?
“Det kan godt påvirke kursen, hvis et selskab nedjusterer sine ESG-ambitioner, herunder i forhold til klima. Men i langt de fleste tilfælde vil der være tale om en meget begrænset korrektion. De fleste investorer fokuserer først og fremmest på de finansielle nøgletal,” siger Søren Løntoft Hansen.
A. P. Møller – Mærsk
I 2025 var Mærsks CO₂-aftryk på over 85 mio. ton, altså mere end det dobbelte af Danmarks nationale CO₂-aftryk, der i 2024 var på 38 mio. ton. Samtidig er Mærsk blandt de mest klimaambitiøse selskaber i verden. Den danske rederigigant vil være klimaneutral i 2040 – og allerede i 2030 skal klimaaftrykket være sænket betydeligt.
Som beskrevet i Økonomisk Ugebrev er dog intet, der tyder på, at klimamålene bliver indfriet. De seneste ti år er det ikke lykkedes Mærsk at reducere det direkte CO₂-aftryk fra flåden. Og siden Mærsk i 2020 begyndte at rapportere fyldestgørende om det indirekte CO₂-aftryk fra blandt andet leverandører, er dette aftryk steget markant.
Den fulde artikel kan læses her.
Claus Strue Frederiksen
