Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Apple Pay vil spise af bankernes indtjening på betalinger

Peder Bjerge

mandag 03. juni 2019 kl. 0:17

Slår Apple Pay igennem i Danmark, kan det vende op og ned på det danske marked for betalinger, hvor bankerne kan komme til at miste store indtægter fra betalingsformidling. En stor strategisk taber kan især blive Danske Banks MobilePay, vurderer professor Jan Damsgaard fra CBS. I MobilePay mener direktør Torben Gamst, at der er plads til flere på betalingsformidlingsmarkedet.

Hele 33 små banker og sparekasser sammen med Sydbank tilbyder allerede nu kunderne, at de kan bruge Apple Pay ved betaling i butikker og til betalingsoverførsler. Også Danske Bank, selskabet bag konkurrenten MobilePay, er på vej til at tilbyde sine kunder at anvende Apple Pay. Dermed er en ny, global aktør massivt på vej ind på det danske marked for betalinger, hvor danskerne ikke betaler andre gebyrer, end de gør på Dankortet. Butikkerne betaler også det samme.

Ifølge professor Jan Damsgaard, der leder Institut for Digitalisering på CBS, kommer det til at koste bankerne dyrt i indtægter fra betalingsformidling, fordi de uændrede indtægter skal deles med en part mere, nemlig Apple Pay. Også Danske Banks ellers så succesfulde betalingsløsning, MobilePay, kan blive alvorligt presset, mener han. Det sidste vender vi tilbage til.

KUNDERNE VIL HAVE APPLE PAY

Først det strategiske dilemma, Apple Pay sætter bankerne i. ”Betaler en forbruger med et MasterCard i en butik, bliver betalingen for transaktionen delt mellem udsteder, som er banken, indløser, altså Nets, og MasterCard. Og Apple Pays del tager Apple fra bankens bid af kagen,” siger Jan Damsgaard.

Umiddelbart skulle logikken altså tilsige, at bankerne holder sig langt væk fra Apple Pay, der koster dem penge. Men professoren peger på, at bankerne med salget af Nets ikke længere i samme grad føler sig forpligtet af at støtte op om det fælles danske betalingssystem. Og så ser det faktisk ud til, at Apple Pay er ved stille og roligt at spise sig ind på MobilePay, selv om der er meget lang vej igen. Yderligere pres på MobilePay kan komme i kraft af EU-direktivet om betalinger, PSD2, hvorefter bankerne skal åbne deres konto- og betalingsinfrastruktur for tredjeparter som netop Apple Pay. Hertil kommer, tilføjer Jan Damsgaard, at der er et pres fra kundernes side for at kunne anvende Apple Pay på deres iPhone, som er populær på det danske marked.

”Selv kender jeg to personer, der har åbnet konti i Jyske Bank for at få et kreditkort, udelukkende for at kunne anvende Apple Pay. Det er en bombe under systemet. Det kan bankerne ikke holde til i længden,” siger han.

GIGANTERNE SÆTTER SIG PÅ MARKEDET

Med andre ord kommer Apple Pay sammen med andre betalingsløsninger, som f.eks. kinesiske Alipay og amerikanske Google Pay, til at udhule bankernes indtjening på dette område. Men det kommer også til at presse MobilePay på virksomhedens kerneforretning, vurderer han. ”Det bliver internetgiganterne, der kommer til at sætte sig på dette marked. Da MobilePay er et aktieselskab, skal de på et eller andet tidspunkt begynde at tjene penge på deres kerneprodukt, nemlig betalinger. Den udfordring har Apple ikke. De sælger hardware sammen med deres App Store. Apple Pay er blot en enkelt del af Apples portefølje af tjenester,” siger Jan Damsgaard.

Han peger på, at der for Apple og andre teknologigiganters vedkommende ikke er de store omkostninger forbundet med at tilbyde deres kunder denne type tjenester. ”De kan sagtens holde til at have et par magre år, hvor de skal betale lidt til MasterCard og VISA for at have den type tjenester. Men på grund af PSD2 går udviklingen i retningen af direkte konto til konto-overførsler, hvor de ikke behøver mellemled for at formidle betalingerne,” siger Jan Damsgaard. Ifølge ham, står bankerne og Mobile-Pay midt i en udvikling, de ikke kan kontrollere.

”Der er mange små bevægelser i markedet, der tilsammen udgør en tendens. Jeg så f.eks., at PayPal også har udviklet en betalingsløsning, der tilbyder at overføre penge fra person til person i 21 lande. Det en mega-bevægelse, der rammer den finansielle sektor fra flere forskellige retninger,” siger Jan Damsgaard.

Ifølge Torben Gamst, direktør for den danske del af MobilePay, var det ventet, at flere banker ville tilslutte sig Apple Pay. ”Det har ikke ændret vores strategiske udfordring. Der vil komme flere brugere af Apple Pay. Men når jeg ser på udviklingen i markedet, siden Nordea og Jyske Bank begyndte at anvende Apple Pay, har vi haft en kæmpe vækst. Bare sidste år havde vi mere end 280 mio. transaktioner,” siger han.

I MobilePay forventer man, at markedet vil bevæge sig i takt med, at nye spillere kommer ind på markedet. Torben Gamst peger på, at man sagtens kan forestille sig, at brugerne har flere forskellige betalings-apps på deres smartphones.

”Men det er klart, at Apple Pay har nogle fordele, fordi den er født som en global service designet til Apple-produkter. Og det er noget, som vi ser på, hvordan vi skal håndtere i fremtiden. Men husk, betalinger er ikke noget, kunderne er særligt interesserede i. Så hvis danskerne er trygge ved MobilePay, hvorfor skulle de så skifte?” siger Torben Gamst.

MEGET LAVE OMKOSTNINGER
Han anerkender Jan Damsgaards pointe med, at Apple Pay blot er en mindre del af Apples forretning, hvor man kunnevælge at tage et par magre år for at slå igennem på markedet, mens MobilePay gerne skulle tjene penge til aktionærerne. ”Præcist derfor har det været vigtigt for os at lave en konto til konto-infrastruktur, så vi kan holde omkostningerne utroligt lave, hvor Apple stadig bliver nødt til at anvende kreditkort til betalinger,” siger Torben Gamst.

Finansrådet henviser til enkelte banker for kommentarer om Apple Pays betydning for det danske betalingsmarked. Jens Svarre, bankdirektør i Sydbank, peger på, at banken tilbyder Apple Pay, fordi kunderne vil have det. ”Vi har lagt øret til jorden, og det er en let tilgængelig løsning, vores kunder efterspørger. Indimellem vil der være løsninger, der er forbundet med omkostninger at tilbyde. Det er en del af det samlede kundeforhold at tilbyde den type services til vores kunder,” siger han.

Ifølge Jens Svarre overvåger Sydbank markedet for betalingsløsninger, hvor flere teknologivirksomheder er på vej ind på markedet. ”Men det er grundlæggende en korttransaktion indpakket i en mobiltelefon som et supplement til vores andre tilbud i Sydbank,” siger han.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank