I et hidtil upåagtet bilagsnotat fra ATP fremsendt til Beskæftigelsesministeriet og Folketingets Skatteudvalg fremgår det, at ATP hentede ekstra op mod 200 mio. kr. på de omdiskuterede aktieudlån fra 2002 til 2017. ATP ved dog ikke, hvor stor en andel af dette beløb, der stammer fra ekstraordinær høj indtjening fra aktieudlån over udbyttedagen. Altså hvor statskassen indirekte har betalt gildet. Transaktionerne er sket med to tidligere ATP direktører ved roret, nemlig Nationalbankdirektør Lars Rohde og Carsten Stenevad.
I redegørelsen fra ATP oplyses om de problematiske aktieudlån over udbyttedage, at ”der eksisterer mange investorer, der gerne vil gå kort i specifikke aktier og vil betale for at låne dem (for at kunne sælge dem). Det kan imidlertid ikke udelukkes, at en del af ovenstående indtjening er ”ud over normal”, og at nogen modparter har anvendt aktierne til spekulation i udbytteskat.”
ATP har altså ikke særskilt opgjort de årlige aktieudlån hen over de enkelte børsnoterede selskabers udbyttedage, og i hvor høj grad indtjeningen på op mod 200 mio. kr. kan henfø-res til overnormale indtjeningsmarginaler på aktieudlånet. Velkendt er det således, at investor, der har udlån aktier hen over udbyttedagen, har fået en større gevinst ud af det, hvorved den forfaldne udbytteskat er blevet delvist betalt via en mulig kreativ transaktion, hvor der kan være hæves skattegodtgørelse for udbytteskatten flere gange på de sammeaktier.
MULIG FORTJENESTE
ATP laver dog i notatet (side 15 i bilag til brev 1 i dette samlenotat ) et overslag og konkluderer på baggrund af en gennemgang af de historiske transaktioner både med almindelige aktieudlån og såkaldte CFD-kontrakter, at ”ATP’s samlede maksimale indtjening, der kan have været (ATP’s kursivering) relateret til spekulation i udbytteskat i forbindelse med handler under begge strategier i perioden 2002-2017, har således været maksimalt 13,4 mio. kr. per år i gennemsnit (altså 14 år gange 13 mio. kr. red).” I samlenotatet (side 17) kommer ATP med en ” Uddybende redegørelse om ATP’s historiske udlån af aktier ”, dateret 4. december 2018, efter ønske fra beskæftigelsesministeren, som altså har haft flere spørgsmål i forhold til den første redegørelse. Ministeriet stiller blandt andet
følgende relevante og interessante uddybende spørgsmål til ATP: ”Hvad betyder det at indtjeningen ”kan have været” relateret til spekulation i udbytteskat?”
Hertil svarer ATP: ”Det har været ATP’s udgangspunkt, at aktiedepoterne blev stillet til rådighed for veletablerede banker, og at tilsynet med disse er en myndighedsopgave.
ATP havde ikke information om, hvem aktierne blev lånt ud til og dermed heller ikke, hvilken skattejurisdiktion disse tredjeparter hørte til. Indtjeningen fra aktieudlån består af en præmie. Det er betalingen for at facilitere, at andre kan låne (‘shorte’) aktierne, hvilket er med til at sikre en velfungerende prisdannelse på aktier.”
Videre skriver ATP: ”Præmien kan imidlertid også afspejle modparters betalingsvillighed på baggrund af refusion af udbytteskat. Givet den manglende prisinformation og udlånsdata, er det ikke muligt at dekomponere de to effekter.
Når ATP formulerer, at indtjeningen “kan have været” relateret til aktieudlån, skyldes det således, at der dels er usikkerhed om den samlede indtjening relateret til aktieudlån og CFD-instrumenter, dels at der ikke er mulighed for at dekomponere indtjeningen i en præmie fra legitim investoradfærd og en mulig præmie fra uønsket adfærd relateret til spekulation i udbytteskat.”
ET OVERKANTSSKØN
ATP skriver at de 200 mio. kr. er et ”overkantsskøn”: ”Det estimerede indtjeningstal (på maksimalt 200 mio. kr. svarende til 0,08% eller 13,4 mio. kr. årligt af investeringsafkastet i perioden) er sat til det højeste niveau for indtjening i aktieudlån og CFD-kontrakter – og indeholder både præmien fra legitim og mulig præmie fra uønsket investoradfærd.
Idet der ikke er belæg for, at al handel i markedet har været drevet at den uønskede investoradfærd, er estimatet et overkantsskøn for det konstruerede scenarie, hvor udlånsmarkedet udelukkende var drevet af uønsket investoradfærd i alle årene 2002-Q1 2017.”
Ministeriet stiller også dette uddybende spørgsmål: ”Hvornår blev ATP bekendt med dette (at indtjeningen “kan have været” relateret til spekulation i udbytteskat), herunder i hvor lang tid ATP har været bekendt med, at der har været en indtjening “ud over normal” via disse strategier?”
ATP svarer blandt andet, at man i 2015 blev opmærksom på, at aktieudlånet kunne være ”forurenet” af investorer, der udnyttede udbytteskatgodtgørelsen: ”Ud fra et ønske om at forstå præmierne på aktieudlån bedre, skiftede ATP i løbet af 2014 til selv at være involveret i depotbankens udlån af ATP’s udenlandske aktier.
Dette gav ATP større indblik i forhøjet markedsaktivitet omkring udbyttedatoer, et sæsonmønster der kan antyde en forhøjet risiko for, at der har været handler drevet ud fra et motiv om at opnå refusion af udbytteskat. Dette førte i løbet af 2015 til en erkendelse af, at markedet for aktieudlån var blevet “forurenet” af aktører, der havde fokus på udbytteskat, og at det ikke længere var foreneligt med ATP’s særlige samfundsansvar at udlåne aktier.”
