Bagmandspoliti undersøger top i Danske og Nordea

Ulovlig hvidvask gennem bankerne får fortsat betydelig politisk opmærksomhed. Finanstilsynets direktør vurderer, at det danske tilsyn nu både ”kvantitativt og kvalitativt” har det stærkeste tilsyn med hvidvask i Norden. Økonomisk Ugebrev gennemgår status i den politiske behandling og de aktuelle sager.

Senest for et par uger siden blev ministeren afkrævet en status på de undersøgelser, som myndighederne har i gang mod Danske Bank og Nordea. Ministeren oplyste, at ”Finanstilsynet politianmeldte i 2016 Danske Bank for overtrædelse af hvidvasklovens bestemmelser om korrespondentbanker. Nordea blev ligeledes politianmeldt i 2016 for overtrædelse af hvidvaskloven. Disse sager er fortsat under efterforskning af SØIK. Hertil kan jeg endvidere tilføje, at jeg har en klar formodning om, at Finanstilsynet som led i sit tilsynsarbejde er i gang med at afdække, om ledelsen i Danske Bank har haft en effektiv virksomhedsstyring i forhold til at forhindre hvidvask, herunder i forhold til bankens estiske filial, og får undersøgt, om ledelsen har reageret, hvis dette ikke er tilfældet.”

SÆRSKILT ENHED

Om status omkring en skærpet indsats mod hvidvask efter den politiske aftale den 21. juni 2017 oplyser ministeren, at ”Finanstilsynet har på baggrund af bevillingen oprettet en særskilt enhed med særligt fokus på hvidvaskområdet. Det er forventningen, at der allerede i år vil blive gennemført et større antal tilsynsbesøg på hvidvaskområdet, og at der vil blive foretaget endnu flere i 2018. I februar 2018 forventes der fremsat et lovforslag for Folketinget, der gennemfører skærpelsen af fit and proper reglerne for ledelsesmedlemmerne og indførelsen af muligheden for at inddrage virksomhedens tilladelse ved grove overtræ-delser af hvidvasklovgivningen.”

Videre oplyser ministeren, at ”som en del af den politiske aftale blev det også vedtaget at skærpe sanktionerne for overtrædelser af hvidvaskloven. Der er derfor igangsat et arbejde med at udarbejde et bødekatalog, der skal vejlede domstolene og understøtte en skærpelse af bødeniveauet for overtrædelser af hvidvaskloven.”

Spørgsmålet om konfiskation af eventuelle gevinster ved hvidvask og andre ulovlige transaktioner har også været vendt. Fra Folketingets erhvervsudvalg er det blevet spurgt, om ”er der lovhjemmel til at kræve, at midler som Danske Bank har tjent på transaktioner, som kan bevises at have indebåret f.eks. hvidvask, skatteunddragelse og terrorfinansiering o. lign. skal tilfalde staten – herunder når indtjeningen stammer fra en udenlandsk filials transaktioner – og er der andre sanktioner der kan iværksættes udover tilbagebetaling af bankens indtjening fra transaktionerne? ”

Ministeren svarer: ”For at kunne konfiskere en fortjeneste forudsætter det, at fortjenesten er opnået ved en strafbar handling. Justitsministeriet har oplyst, at udbytte fra en strafbar handling eller et hertil svarende beløb helt eller delvist kan konfiskeres i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, hvis det kan bevises, at udbyttet, dvs. den økonomiske fordel, er opnået ved en strafbar lovovertrædelse. Skatteministeriet har oplyst, at der i tilfælde af dansk skatteunddragelse ved fortsæt eller grov uagtsomhed straffes med bøde eller fængsel. På samme måde kan medvirken til dansk skatteunddragelse straffes, under forudsætning af, at bankens medvirken kan bevises.”

MEDARBEJDERE FORSVUNDET

Ved et samråd i Erhvervsudvalget i starten af november havde erhvervsminister Brian Mikkelsen taget Finanstilsynets direktør Jesper Berg med til udvalgsmødet, hvor han fik lov til at uddybe, hvordan Finanstilsynet ser på den aktuelle tilsynsindsat mod hvidvask. I samrådet (tid: 15:28) oplyser han lige ud, at tilsynets indsats de seneste år har været hårdt ramt af, at bankerne har lænset tilsynets dygtigste medarbejdere på området, hvilket naturligvis er gået ud over indsatsen.

Til gengæld mener han også, at Finanstilsynet efter tilførsel af flere ressourcer i juli 2017 nu – altså blot fem måneder efter bevillingen, har det stærkeste hvidvaskkontor i Norden: ”Over de seneste år har vi (været) ramt af det problem, at ligeså hurtigt vi proppede ressourcer ind i hvidvask, ligeså hurtigt forsvandt de. Fordi der var en efterspørgsel ude i de danske banker og hyre de her medarbejdere. Nu har vi opbygget et selvstændigt kontor. jeg kan sige med stor sikkerhed, at vi nu har det stærkeste team i Norden, både kvantitativt og kvalitativt.” Læs også øvrigt baggrundsmateriale om hvidvask fra Folketingets behandling af problemstillingen og myndighedernes håndtering her og her.