Bankchefer ser halvdårligt 2022, underspiller lys udsigt

En stribe banker har de seneste uger udmeldt forventninger til resultatet for 2022, som er betydeligt ringere end året 2021. Men alt tyder på, at det nye år giver rekord for bankerne: Udlån og rentemarginal stiger igen til erhverv. Bankernes 2022-forventninger er overforsigtige og grænser til vildledning, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.

For de danske bankledelser er det selvfølgelig langt sjovere hen over året at komme med opjusteringer af årets forventede overskud end med nedjusteringer. Og det præger i den grad de foreløbige udmeldinger om en stribe bankers forventede overskud i 2022.

Generelt indeholder de seneste ugers mange opjusteringer af 2021-overskuddet også udmeldinger om det forventede resultat i 2022. For næsten alle banker ses et overskud i år, der samlet set er lavere eller meget lavere end sidste år. Betyder det så, at bankerne får et svagt 2022?

Ukonkrete forudsætninger
Nej, det gør det overhovedet ikke. Tværtimod. To forhold slører det reelle billede. For det første var bankernes overskud i 2021 præget af store engangs-lignende indtægter, bl.a. tilbageførsel af tidligere tabshensættelser og kursgevinster på værdipapirer. Det gentages næppe i samme omfang i 2022, hvor der sikkert kommer kurstab på både aktier og obligationer.

For det andet giver de fleste bankers udmeldte forventninger for 2022 et totalt mudret billede af, hvad bankledelserne egentlig ser forude. Typisk angiver de forventningen til overskud før skat, som altså er efter udgiftsførte eller indtægtsførte tabshensættelser og eventuelle kursgevinster eller – måske mere relevant nu – kurstab på egenbeholdningen.

Uden disse konkrete forudsætninger, som er lidt gætteri, er det umuligt at vurdere bankledelsernes forventninger til selve basisindtjeningen, som i virkeligheden er det mest relevante mål at vurdere 2022-resultatet på.

Bundlinjen er, at de udmeldte forventninger er en ren blackbox for aktionærerne, og det er egentlig utroligt, at Fondsbørsen accepterer, at så vigtig insiderviden tilbageholdes.

Eksempelvis Djursland Bank skriver i en opjustering af 2021-forventningen blot, at ”Samtidig med ovenstående udmeldes bankens forventninger til resultat før skat for 2022 til intervallet 100-130 mio. kr.” – mod 143 mio. kr. i 2021. Sydbank skriver i en opjustering af 2021-resultatet ligeledes, at ”der forventes et resultat efter skat i intervallet 1.150-1.450 mio. kr.” – mod 1.400 kr. i 2021.” Og tallene er efter skat. Vestjysk Bank oplyser, at forventningen for 2022 lyder på et overskud før skat på 600-650 mio. kr. – mod 725 mio. kr. for 2021. 

Grønlandsbanken er lidt mere konkret om forudsætningerne, hvor udgangspunktet er et 2021-resultat før skat på 158 mio. kr.: ”Banken forventer et resultat før skat i intervallet 120-140 mio. kr., hvor toppen af intervallet er med udgangspunkt i normaliserede kursreguleringer og nedskrivninger uden væsentlig tilbageførsel af Covid-19-nedskrivninger. Bunden af intervallet afspejler en situation med væsentlige kurstab på værdipapirer.”

Lollands Bank giver lidt mere indsigt i en meddelelse forleden, hvor det forventede basisresultat i 2022 oplyses ”i niveauet 50-55 mio. kr.” Men banken oplyser ikke det forventede basisresultat i 2021, så der er ikke et sammenligningsgrundlag. 

Danske Andelskassers Bank oplyser det forventede basisresultat for 2022, hvilket giver betydeligt større sigtbarhed. Nemlig en forventning på 80-120 mio. kr., mod 107 mio. kr. sidste år. Også Spar Nord oplyser om den forventede udvikling i basisresultat før nedskrivninger, som udgør 1.300-1.600 mio. kr. – i forhold til 2021-resultatet på 1.580 mio. kr.

Generelt lægger de fleste banker sig på en 2022-forventning til basisresultatet, som ligger under de ret sikre basisresultater i 2021. Og det passer meget dårligt med den underliggende udvikling i sektoren de seneste måneder.

Meget tyder således på, at de fleste bankers basisindtjening i år kan komme til at vise den største fremgang i flere år, efter en flad til vigende tendens på basisindtægterne. Især hvis man ser bort fra stigende indtægter fra minusrenter på kundernes indlån.

Stigende udlån
Tal fra Nationalbanken for de sidste måneder af 2021 viser på flere fronter en positiv tendens i det underliggende indtjeningsbillede: For det første tyder tallene på, at bankudlånet til erhvervslivet nu igen er stigende. Efter en lang periode med en sivende udlånstendens, er der i efteråret sket en markant udlånsvækst til særligt handel og fremstillingsindustri (se grafer).

Udlånet til handel er øget fra 57 mia. kr. november sidste år til 64 mia. kr. samme måned i år med en accelererende udvikling i efterårsmånederne. For fremstillingsindustri er tendensen den samme, med en stigning i udlånet fra 50 mia. kr. til 56 mia. kr.

Med udsigt til genåbning dette forår efter de seneste corona-nedlukninger, samt betydelig optimisme i dansk erhvervsliv, er der udsigt til fortsat aktivitetsudvikling i bankerne. Udviklingen de seneste måneder understøttes også af de mange opjusteringer fra bankerne de seneste uger. 

For det andet er det samme tilfældet med udlånsmarginalen, som efter flere års sivning nu også begynder at tippe opad. Fra starten af 2021 til udgangen af året er rentemarginalen øget fra 2,45 til 2,65 pct., med pil opad. Den fulde effekt af denne forøgelse vil slå igennem på bankernes toplinjer i år. Med et samlet erhvervsudlån på 372 mia. kr. bliver det til store penge, knap 1 mia. kr. ekstra i renteindtægter indtil videre.

For det tredje er bankernes indtægter fra minusrenter på indlån steget markant hen over 2021. Ifølge Nationalbankens data var den månedlige indtægt i januar 2021 på 173 mio. kr. – stigende til 480 mio. kr. i november. Tendensen er fortsat opad, og udviklingen svarer til, at bankerne samlet set vil hente mindst 2 mia. kr. ekstra i indtægter fra minusrenter i 2022.

Bundlinjen er, at som tingene ser ud nu, står bankerne til at præstere markant fremgang i basisindtjeningen. Og derfor peger alt også i retning af, at bankledelserne har meldt overforsigtigt ud, så de igen i år kan komme med en stribe opmuntrende opjusteringer af årsforventningen hen over året.

Og meget tyder også på, at analytikernes konsensus-estimater ligger for lavt, i forhold til de positive udsigter. Dette, kombineret med stigende renter, som på den lange bane vil give en bedre forrentning på bankernes overskudslikviditet og mulighed for at sætte lånerenterne op, understøtter et billede af meget positive udsigter for de danske banker i år.