Kampen om danskernes opsparing intensiveres, og stadig flere går efter omkostningsbillige indeksfonde og ETF’er. Køb af udenlandske fonde vokser kraftigt, og flere udenlandske ETF-udbydere udfordrer nu de ofte langt dyrere danske investeringsforeninger. Analytiker Henrik Frydenborg Hansen fra Indeksinvest gennemgår sagen.
I takt med, at flere og flere danskere investerer selv, er interessen for udenlandske, omkostningsbillige ETF’er vokset markant. Omkostningerne er typisk meget lave, helt ned til 0,1 pct., da de ofte blot følger et indeks. Danskernes køb af udenlandske investeringsfonde, og særligt ETF’er, er vokset fra 2,5 mia. kr. i 2019 til 6,4 mia. kr. i 2020 og 12,3 mia. kr. de første 11 måneder af 2021 ifølge Nationalbankens statistik.
Af de samlede nettokøb de seneste tre år på 21 mia. kr. er 15 mia. kr. gået til fonde i Irland, som er Europas ETF-hub. Private danskere havde i september en formue på 72 mia. kr. i udenlandske fonde, hvoraf typisk danske bankers fonde i Luxemborg stod for 34 mia. kr. I takt med, at de udenlandske ETF’er tager markedsandele, vokser danskernes formueplaceringer særligt i Irland, hvor danskernes midler i investeringsfonde er næsten tredoblet på tre år til 28,5 mia. kr.
Lavere omkostninger
Trækket mod udenlandske ETF’er er for alvor accelereret, siden de i 2020 fik mulighed for at blive beskattet som aktieindkomst for frie midler ved at tilmelde sig en positivliste hos skattemyndighederne. Fonde på positivlisten, der kan ses her, er lagerbeskattet i alle typer depoter. Det vil sige, at der er en årlig beskatning af afkastet.
I aktiesparekonti og pensionsdepoter beskattes både danske og udenlandske fonde med lagerbeskatning, og dette har fået mange investorer til at søge mod ETF’er, hvor produktudbuddet er stort, og de løbende omkostninger lavere.
”Vi kommer fortsat til at se en stor vækst i investeringer i ETF’er de kommende år,” vurderer Nikolaj Holdt Mikkelsen, som er uafhængig investeringsrådgiver. Han mener også, danske investorer de senere år er blevet mere bevidste om omkostningerne, som i ETF’er generelt er betydeligt lavere end i de danske investeringsforeninger, og særligt for aktivt forvaltede fonde. De løbende omkostninger i en passiv dansk investeringsforening med globale aktier er typisk 0,5 pct., mens de er 0,2 pct. i en ETF.
Verdens største kapitalforvalter, BlackRock, udbyder en stor vifte af iShares-ETF’er med en markedsandel på over 40 pct. i Europa. iShares har også langt den største markedsandel hos danske investorer, og BlackRock sidder på ni pladser på top ti-ranglisten over de mest solgt ETF’er i 2021 hos Nordnet (se tabel).
Den stigende interesser for ETF’er har nu fået flere ETF-udbydere til at øge fokus på det danske marked. iShares fra BlackRock har med 234 ETF’er flest på positivlisten, og herefter følger Xtrackters og Lyxor. Andre ETF-udbydere, som Amundi, VanEck, Legal & Gnerel, WisdomTree og RizeETF, har også fået fonde på positivlisten for 2022.
Så konkurrencen om danskernes aktieinvesteringer bliver nu yderligere skærpet – og valgmulighederne bliver større og større. Særligt synes der at være et træk mod tematiske fonde. En ny PwC-rapport med titlen ”ETFs 2026: The next big leap” vurderer, at centrale ETF-aktører forventer, at tematiske fonde vil blive den største drivkraft på ETF-markedet i Europa de kommende år, bl.a. med flere krypto-ETF’er.
Matti Tammi, nordisk direktør i Amundi, siger, at COVID-19-pandemien har fået investorerne til i stor stil at vælge ESG- og klimavenlige porteføljer, og at tendensen er forstærket af, at mange ETF’er nu har mulighed for følge det nye EU-klima benchmark, som er designet til være i harmoni med klimamålene i Paris-aftalen.
Også danske investeringsforeninger oplever investorernes ryk mod billigere indeksfonde, og danske investorer har nu investeret 298 mia. kr. i passive aktiefonde ifølge Nationalbankens statistik for november 2021. Det er en passiv aktieandel på 22 pct.
