Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Børsprofessor: Certified Advisers på First North bør godkendes af Finanstilsynet

Morten W. Langer

tirsdag 19. januar 2021 kl. 19:06

Garanterne for selskaberne på First North skal sikre, at selskaberne lever op til fondsbørsens krav og efter børsnoteringen overholder spillereglerne på børsmarkedet. Men rådgiverne er ikke godkendt af Finanstilsynet, fordi der er tale om et privat arrangement mellem NasdaqOMX og selskaberne. Børsprofessor foreslår nu godkendelsesordning.

Over de seneste år har der været en stribe First North-selskaber på den danske vækstbørs, som har informeret investorerne stærkt mangelfuldt og til tider også misvisende. Mest aktuelle eksempel er Waturu, som siden jul har været taget af børspladsen, angiveligt på grund af en fratrådt revisor og en manglende rådgiver. I Økonomisk Ugebrevs artikelserie om Waturu har vi gentagne gange påpeget forhold, som efterfølgende er blevet justeret med opfølgende børsmeddelelser.

Casen, som ikke er enestående, viser, at der er meget store kvalitetsforskelle på, hvordan de enkelte certified advisers håndterer opgaven med at sikre, at selskabernes ledelser overholder spillereglerne. Selvom rådgiverne indirekte er med til at sikre en troværdig information til investorerne, har deres professionalisme i flere tilfælde haltet. Hensynet til selskabets interesser har tydeligvis vægtet tungere end hensynet til selskabets aktionærer.

Ikke uafhængig
Problemet er, at godt nok stiller NasdaqOMX krav, om at First North-selskaberne har tilknyttet en rådgiver. Men hele institutionen omkring certified advisers er privat og baseret på aftaler mellem rådgiverne, NasdaqOMX og selskaberne. Certified adviser skal altså ikke godkendes af Finanstilsynet, og tilsynet kan heller ikke fyre en rådgiver, hvis denne gang på gang fejler. Det er NasdaqOMX, der i givet fald skal være den udfarende kraft. Men børsen er ikke uafhængig i denne proces, fordi den selv er en privat børsnoteret forretning, der lever af at børsnotere virksomheder og holde på dem.

Børsretsekspert, professor Jesper Lau Hansen fra Københavns Universitet, mener, at myndighederne kan overveje en godkendelsesordning: ”Der er ingen tvivl om, at rådgiverne spiller en vigtig rolle for investorbeskyttelsen på First North. Og det taler for at sikre en uafhængig kvalitetskontrol ved at undergive dem et krav om autorisation eller lignende godkendelse fra Finanstilsynet. Det ville give mulighed for at sikre en høj standard. Navnlig ville muligheden for at fratage godkendelsen sikre, at man kunne reagere mod svigt, hvilket i sig selv ville medvirke til at højne standarden og investorernes tillid til markedet.”

Jesper Lau Hansen påpeger imidlertid, at rollen som certified adviser ikke er bestemt af lovgivningen, og dermed er Finanstilsynet som myndighed afskåret fra at bruge sin myndighed på at godkende disse helt private aktører.

Han vurderer, at der i givet fald skal en mindre justering til i kapitalmarkedsloven, så tilsynet også får til opgave at godkende de aktører, der udpeges i medfør af disse regler. ”Om en sådan lovændring og deraf følgende godkendelsesordning så er en god løsning, bør undersøges nærmere efter en grundig høring i børsmiljøet,” siger han.

På børsen uden om myndighederne
Tillid er under alle omstændigheder en afgørende byggeklods for et effektivt og velfungerende børsmarked, og det gælder også på First North. Der kan ikke mindst være behov for en godkendelse af rådgiverne i de tilfælde, hvor nye selskaber kommer på First North samtidig med en kapitalforhøjelse på under 60 mio.kr., hvor der ikke skal udarbejdes prospekt. I disse tilfælde kan selskaberne altså komme på den privatejede First North helt uden myndighedernes godkendelse, fordi der ikke er prospektkrav.

I det hele taget er særligt børsmarkedet vigtigt: det handler ikke kun om formidling af et finansielt produkt. Det handler i endnu højere grad om at skabe en effektiv handelsplads, hvor der kanaliseres risikovillig kapital fra opsparing til vækstvirksomheder, der skaber danske arbejdspladser og øget velfærd.   

De enkelte certified advisers skal godkendes af NasdaqOMX, men kravene er på ingen måde krævende, fremgår det af Guide to Becoming a Certified Advisor. Grundlæggende skal rådgiveren have to års erfaring med M&A, og så skal man deltage i et kursus om spillereglerne på Nasdaq.

Ifølge Nasdaqs regler for de certificerede rådgivere kan børsen give rådgiverne en reprimande, en bøde eller i værste fald tilbagetrække tilladelsen. I reglerne oplyses det, at fondsbørsen kan offentliggøre eventuelle sanktioner, men det er tilsyneladende ikke et krav. Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger har NasdaqOMX Copenhagen aldrig sanktioneret en rådgiver.

MWL

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank