BRFfonden, der som bekendt solgte BRFkredit til Jyske Bank mod at få bankaktier, tabte sidste år mere end 2 mia. kr. på kursfald i Jyske Bank. Hovedparten af formuen er fortsat i Jyske Bank-aktier. Men i april i år udløb bindingen for udsalg af fondens bankaktier. Eksperter vurderer, at fonden bliver nødt til at sælge ud for at risikosprede og beskytte fondens slankede formue.
BRFfondens bogførte formue toppede i 2017 med på 7,9 mia. kr., plus en reserve på en halv mia. kr. langt overvejende bestående af aktier i Jyske Bank, efter fonden solgte sit realkreditinstitut til Jyske Bank i 2014 mod betaling i Jyske Bank-aktier. Siden har fondens ledelse, bestående af bestyrelsesformand Lars Munck og adm. direktør Kristian May, ikke haft uddelingsaktiviteter, og fondens ledelse har hævet ca. 3 mio. kr. årligt til seks personer.
Det seneste årsregnskab fra fonden viser samtidig et kurstab på over 2 mia. kr., som dog ikke bogføres klart og tydeligt i regnskabet. Da hovedparten af formuen er placeret i Jyske Bank-aktier, tager fonden fortsat en enorm finansiel risiko. Eksperter vurderer over for Økonomisk Ugebrev, at fondens ledelse er nødt til at risikosprede for at optræde ansvarligt og beskytte fondens formue.
HØJ RISIKOKONCENTRATION
Chief investment officer Thomas Thingholm fra Carnegie siger om BRFfondens risikoeksponering. ”Fonden har en meget høj risikokoncentration med næsten alle æg i en kurv. En omlægning ti 15-20 forskellige aktier vil sikre dem en tilstrækkelig risikospredning.”
Kristian May vil ikke over for Økonomisk Ugebrevet løfte sløret for, om der er konkrete planer om salg af Jyske Bank-aktier. ”Det spørgsmål kan vi desværre ikke besvare, da besvarelsen kan have kurspåvirkende effekt,” skriver han i et mailsvar. Men han afviser, at BRFfonden har forpligtelser i forhold til ejerandelen af Jyske Bank-aktier.
”Efter udløbet af den såkaldte lockup-periode i april 2019 er der ikke længere bindinger på salg af aktierne i Jyske Bank udover, hvad der fremgår af bankens (Jyske Bank, red.) vedtægter,” skriver han. Det er dog ikke umiddelbart til at se, at der i Jyske Banks vedtægter er noget som helst om BRFfondens beholdning af aktier.
Økonomisk Ugebrev har spurgt, hvordan BRFfonden forvalter sin rolle som storaktionær i Jyske Bank. Her svarer direktør Kristian May, at ”BRFfonden gennem BRFHolding udøver sin indflydelse på Jyske Bank gennem generalforsamlingen.” Men Jyske Bank har i sine vedtægter stemmeretsbegrænsning, så ingen kan udøve større indflydelse. BRF ejer 21,26 procent af Jyske Bank. Men BRF Holding har reelt ikke nogen indflydelse på Jyske Banks generalforsamling, da fonden kun kan stemme med 0,004 procent af bankens aktiekapital.
Fondens ledelse har formuleret en afkastmålsætning på 4,5 procent. Økonomisk Ugebrev har spurgt, hvilke tiltag man har gjort for at sandsynliggøre, at dette mål kan opnås. ”BRFholding har en investeringspolitik, som vedrører porteføljens sammensætning, og som udover de nævnte afkast skal sikre, at investeringen løbende overvå-ges og i fornødent omfang justeres. Da Jyske Bank udgør en meget stor andel af porteføljen, vil kursudviklingen på denne have stor betydning for det samlede afkast,” lyder det kryptiske svar fra Kristian May.
Værdien af fondens aktier er i løbet af 2018 faldet med 2,1 mia. kr., og de er nu 1 mia. kr. mindre værd, end da fonden solgte BRFKredit. Men tabet bliver gemt væk fra regnskabslæseren. Ledelsen har nemlig, i strid med egne regnskabsprincipper, valgt at se bort fra, at børskursen ved udgangen af 2018 var lavere end den værdi, aktierne blev anskaffet til.
SATSER PÅ KURSSTIGNINGER
BRFholding har et regnskabsprincip, hvor de benytter anskaffelsessummen, men: ”I tilfælde, hvor kostprisen overstiger genindvindingsværdien, nedskrives til denne lavere værdi.” Den almindelige forståelse af genindvindingsværdien er børskursen, men det vælger man at styre udenom. I en note til regnskabet benyttes en opsigtsvækkende formulering om netop dette: ”Kapitalandelen er ikke nedskrevet, fordi den lavere kursværdi pr. statusdagen vurderes at være forbigående. Kostprisen forventes derfor indvundet indenfor en kortere periode.”
Kristian May svarer på spørgsmålet om, hvorfor man fraviger sit eget regnskabsprincip ”at kapitalandelen måles til kostpris”, og undlader dermed at forholde sig til at egne regnskabsprincipper. I slutningen af juni tyder intet på et hurtigt comeback for bankaktier generelt.
