Danske Invest fører kapløb om bæredygtige fonde

Danske detailinvestorer har investeret 32 mia. kr. i de mest bæredygtige fonde efter EU´s nye bæredygtigheds kategorisering, de såkaldte mørkegrønne fonde. Investeringsforeningerne har kategoriseret 15 fonde som mørkegrønne, og indtil videre fører Danske Invest kapløbet om danskerne grønne investeringskroner. Henrik Frydenborg Hansen fra analysefirmaet indeksinvest.dk går tæt på de mørkegrønne fonde.

Kapitalforvalterne overalt i Europa har travlt med at ændre investeringsstrategier og oprette nye grønne fonde for at imødekomme en næsten umættelig grøn investeringslyst. I forhold til EU’s nye bæredygtighedskategorisering er de lysegrønne fonde art. 8 fonde (delvist bæredygtige) mest populære, mens der bl.a. grundet strenge rapporteringskrav er et mindre antal af de mørkegrønne art. 9 fonde.

En fond kan blive kategoriseret som mørkegrøn på flere måder, enten ved at have bæredygtige mål i investeringspolitikken, som er i tråd med EU’s nye taksonomi for bæredygtige aktiviteter, eller ved at følge et EU-godkendt klimaindeks. Sidstnævnte strategi har Danske Invest og Sparindex valgt.
Danske Invest skiftede 1. juli benchmark i seks indeksfonde, så de nu er mørkegrønne og følger et MSCI ”EU Climate Transition benchmark” (CTB), mens Sparindex i januar lancerede tre mørkegrønne indeksfonde, som følger et MSCI ”EU Paris-aligned benchmark” (PAB). De to benchmarks har henholdsvis 30 og 50 pct. mindre carbon foot print, og årligt skal de reducere yderligere med syv pct. Desuden har PAB benchmarket flere eksklusioner end CTB-benchmarket.
Porteføljerne i de passive indeksfonde med klima-bench­mark har typisk en stor del af de samme aktier som de traditionelle indeksfonde, men med en ændret fordeling af aktierne samt eksklusioner af nogle selskaber.

Herudover er der i Danmark seks aktivt forvaltede mørkegrønne fonde, hvoraf flere investerer temabaseret i bl.a. nye grønne teknologier, ressourceoptimering og miljøbeskyttelse. Udbydere er blandt andet også Formuepleje og Nordea Invest, se også faktaboks med alle mørkegrønne fonde. Flere af de mørkegrønne fonde har også mindre andele i porteføljen til selskaber med aktiviteter til fossile brændstoffer (under 1 pct.), og det kan skyldes indeksstrategien eller investeringer i energiselskaber i en transitionsfase, og som også har aktiviteter i overgangen til grøn energi.

Formuen i Danske Invests mørkegrønne indeksfonde er samlet på 34 mia. kr., heraf er 16 mia. kr. i klasser for danske detailinvestorer. Danske Invest har nu lidt over halvdelen af danske detailinvestorers samlede investeringer i mørkegrønne fonde. Sparindex har sammen med Nykredit Invest længe domineret markedet for mørkegrønne fonde med i alt fem fonde. Tilsammen har de en markedsandel på lidt over 25 procent. Formuepleje, TimeInvest, Nordea Invest og SDG Invest har resten med blot en enkelt fond hver.

Markedskampen om de danskernes opsparingskroner, som fortsat ventes at flyde over i mørkegrønne fonde, er slet ikke slut. Måske er det snarere stilhed før stormen. På grund af usikkerhed om rapporteringskrav og definitioner af kategorierne har flere investeringsforeninger været tilbageholdende med at udbyde mørkegrønne art. 9 fonde.

Således markedsfører både BankInvest, Sydinvest, Jyske Invest, Nordea Invest og Danske Invest aktivt forvaltede aktiefonde, som markedsføres som bæredygtige i fondsnavnet, men som er kategoriseret som lysegrønne art. 8. Flere foreninger har altså endnu ikke udbudt mørkegrønne fonde, som er de mest rene fonde.
Artiklen er skrevet af Henrik Frydenborg Hansen, der analyserer investeringsforeninger og bæredygtige investeringer og tidligere har arbejdet i Finans Danmark med bæredygtig finans.

Se baggrundsmateriale her