Det vækker stadig undren, at Nykredits koncernchef Michael Rasmussen i november havde så travlt med at haste en aftale igennem om salg af en stor aktiepost til PFA Pension og andre store investorer. En aftale, som binder Nykredit på hænder og fødder, og hvor der er aftalt et tårnhøjt afkastkrav, som skal leveres på bekostning af låntagerne.
Det står nu mere og mere klart, hvorfor Nykredits topchef Michael Rasmussen havde så travlt med at indgå en aftale med PFA Pension om salg af en større aktiepost i Nykredit. Sikring af egen magtbase og svækkelse af medlemsdemokratiet i Forenet Kredit ligger de bagvedliggende drivere i aftalen, der formelt blev godkendt af repræsentantskabet den 23. november 2017.
Allerede to uger senere – 7. december – kom Basel komitéen med de endelige nye regler for fremtidens kapitalkrav, som har overrasket ved at være mildere end forventet.
Som det fremgår af en artikel i denne udgave af Økonomisk Ugebrev lever Nykredit faktisk allerede i dag op til de nye Baselkrav, som efter en lang indkøringsperiode først skal være fuldt indfaset i 2027, altså om ti år. Bankanalytiker Per Grønborg skønner, at de nye Baselkrav vil belaste Nykredit med godt halvdelen af det, Nykredits ledelse selv har udmeldt, nemlig med 6-7 mia. kr., mod ledelsens vurdering på 15 mia. kr. Med andre ord kommer det samlede egenkapitalkrav op på 66 mia. kr. – mod den aktuelle bogførte egenkapital på 71 mia. kr.
Oplysningen om, at der allerede i dag er en ekstra kapitalbuffer på fem mia. kr. er stærkt opsigtsvækkende, i forhold til Mikael Rasmussens retorik om skrappe kapitalkrav gennem de seneste år. De fem mia. kr. i kapitalbuffer er altså uden tilførsel af kapital fra ejerforeningen, der har fået tilført knap 7,2 mia. kr. ved salg af 11 procent af aktiekapitalen i Nykredit A/S. Ifølge aftalen er konsortiet klar til at komme med yderligere 7,5 mia. kr. i kapitalindskud, så den samlede potentielle kapitalbuffer løber op i ekstra 14,7 mia. kr.
[irp posts=”576417″ name=”Nykredit lever allerede op til kommende Baselkrav”]
Det er altså denne buffer, som Nykredits ledelse og tilsyneladende også Finanstilsynet stiller sig tilfreds med – og sidestiller med de kapitalrejsningsmuligheder, som en egentlig børsnotering giver adgang til. I realiteten svarer de 15 mia. kr. i opnået kapitalbuffer til, hvad Nykredit selv kan opspare med ca. tre års normaliseret overskud. Med de aktuelle markedsforhold ville denne buffer altså være på plads ved udgangen af 2021, og seks år før, de nye Baselkrav træder i kraft.
Hvis politikerne, omgivelserne og især ledelsens stemmekvæg i repræsentantskabet havde været opmærksom på det, så var det ikke sikkert, at aftalen om salg af aktieposten til investorkonsortiet var blevet hastet igennem på få uger, før offentligheden fik kendskab til de endelige Baselkrav, som altså først gælder fra 2027.
Med andre ord havde der været masser af tid til at overveje den såkaldte aktionærforeningsmodel, hvor låntagerne, altså medlemmerne af Forenet Kredit, selv kom med pengene til at tegne aktier – eller andre løsninger. Ledelsen for Nykredit og Forenet Kredit har forsøgt at mistænkeliggø-re modellen, ved at sammenligne med Roskilde Banks salg af egne aktier til sine kunder. Den sammenligning er afvist af Finanstilsynet, der over for Økonomis Ugebrev har fastslå- et, at modellen med at sælge aktier ligger inden for reglerne.
I dag ser det ud som om, at ledelsen for Nykredit og Forenet Kredit har vildledt og manipuleret hele vejen igennem, for at sikre sin egen privatøkonomiske og prestigemæssige magtbase, og for at forhindre, at det reelle medlemsdemokrati i ejerforeningen kunne få lov til at udfolde sig og bide sig fast. Medlemsdemokratiet vil med stor sikkerhed vokse sig stærkere de kommende år, men det vil være for sent.
Det er selvfølgelig en dybt beskæmmende udvikling, som næppe har noget sidestykke i den danske finansverden. Historien bliver selvfølgelig ikke mindre pikant af, at Michael Rasmussen også er formand for finanssektorens brancheorganisation, Finans Danmark, og at han derfor bør fremstå som en moralsk og professionel rollemodel i forhold til de danskere, som har samhandel med banker og realkredit, og i forhold til de mange tusinde ansatte i den finansielle sektor.
Ja, det står skidt til med moralen, hvis hele den finansielle verden blot lukker øjnene, og håber at det hele forsvinder af sig selv. At det er kommet så vidt kan selvfølgelig også henføres til, at Nationalbanken, Finanstilsynet, Erhvervsministeriet, regeringen og de fleste politiske partier på Christiansborg har understøttet Nykredits tvivlsomme færd – hvor op mod 800.000 låntagere, som har lån i Nykredit, og som indirekte er medejere af finanskoncernen, er blevet snydt så vandet driver.