DSB: Vi vil lide stort under tab af S-tog

Guldægget: Økonomien i DSB S-tog har aldrig været bedre. Overskuddet er steget voldsomt i de seneste år. Ledelsen gør det i regnskabet klart, at det kommende farvel til S-tog bliver både dyrt – og et helt andet DSB end det, vi kender i dag. Overskud på over 200 mio. kr. vil forsvinde sammen med store økonomiske synergier.

Ledelsen i det nationale jernbaneselskab har offentligt gået meget stille med dørene i spørgsmålet om, hvor meget det vil koste DSB at miste de røde sjællandske S-tog såvel strategisk som økonomisk. Som bekendt har regeringen og transportministeriet meldt ud, at driften af Hovedstadens S-tog skal udbydes til private operatører. Og det er altså ejernes beslutning, så det er bare at rette ind.

Og så alligevel ikke. For DSB har diskret signaleret, hvor store konsekvenser det vil have for hele koncernen: Under stor politisk bevågenhed meldte Transportminister Ole Birk Olesen (LA) i december ud, at S-togene, der i fremtiden skal være førerløse, efter udbud sandsynligvis skal drives af en anden operatør end i dag. Beslutningen er truffet via et flertal i Folketinget bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale.

VENSTREFLØJEN VIL IKKE SPLITTE DSB OP

Det er et valg, Socialdemokratiet og den øvrige venstrefløj er inderligt imod. Det vil skade et samlet DSB, mener de: ”Vi må sikre, at DSB ikke bliver plukket fuldstændig fra hinanden. Der skal være en intakt forretning, og det skal være en velfungerende forretning. Derfor skal man ikke opdele markedet og tage de gode dele ud”, udtalte gruppeformand Henrik Sass Larsen bakket op af partiets finansordfører, Benny Engelbrecht.

DSB’s regnskab fra sidste efterår advarer på samme måde mod en udskillelse af DSB S-tog, fordi det potentielt kan risikere at ødelægge hele DSB på grund af stor økonomisk synergi i S-togsdriften i forhold til det øvrige DSB. DSB præsenterede halvårsregnskabet i august 2017 – altså adskillige måneder, inden den politiske beslutning om udlicitering blev truffet. Men det var et rygte, som løb på vandrørene og DSB tegner i regnskabet et billede af konsekvenserne ved en udskillelse – formentligt henvendt direkte til regeringen og Transportministeriet.

Under overskriften: ”Økonomiske effekter af forslaget om udbud af S-togskørsel” skiver DSB’s ledelse, at ”Transport-, bygnings- og boligministeren har fremført muligheden for at udlicitere S-togskørslen. S-tog er en integreret del af DSB´s samlede forretning og udgør en meget betydelig del af DSB´s aktiviteter. S-tog står for cirka 60 procent af DSB´s passagerantal, som udgør cirka 28 procent af DSB’s samlede passageromsætning. Tilsvarende udgør S-tog 27 procent af DSB´s samlede produktion målt i togkilometer.” Det oplyses, at antal passagerer i S-togene har været støt stigende år efter år. Fra 107 mio. i 2012 til 116 mio. sidste år, hvilket naturligvis har styrket og fortsat styrker økonomien.

Om den økonomiske side oplyses, at: ”S-tog har i alle årene fra 2014 til 2017 givet et positivt resultat, på trods af, at passageromsætningen er negativt påvirket af metro-dobbeltfaktoren i størrelsesordenen 170 mio. kr. årligt. Det indebærer, at det økonomiske resultat af S-togskørsel reelt er tilsvarende højere. Det positive resultat har været stigende i perioden som følge af passagervækst og faldende omkostninger,” skriver DSB.

I den tilhørende graf fremgår, at i hele 2014 var overskuddet 16 mio. kr. Det steg til 63. mio. kr. sidste år – altså i de første seks måneder. Og det vil fortsætte, er meldingen: ”(…) Denne udvikling forventes at fortsætte i takt med løbende passagervækst og effektiviseringer i DSB (…).” Politikerne er altså på vej til at fjerne DSB’s ultimative guldæg.

STORDRIFTSFORDELE FORSVINDER SOM DUG FOR SOLEN

Videre beskrev ledelsen med adm. dir. Flemming Jensen og bestyrelsesformand Peter Schütze i spidsen, hvad den mener, der er nødvendigt at gøre, hvis DSB´s mareridt blev til virkelighed:

”Hvis S-tog udskilles, vil det betyde en radikal ændring af DSB’s virksomhed. Det vil derfor være nødvendigt at omstrukturere organisationen samt ændre systemer og processer for den overordnede drift af DSB til alene at drive Fjern- & Regionaltog. Samtidig vil en udskillelse af S-tog indebære et tab af stordriftsfordele og synergieffekter i virksomheden, og der vil være begrænset mulighed for at reducere koncernfælles omkostninger.”

DSB oplyser, at man på nuværende tidspunkt ikke har yderligere kommentarer.