Dyre, lange opsigelsesfrister på realkreditlån

Realkreditbranchen har uden teknisk eller praktisk grund fastholdt en opsigelsesfrist på mindst to må-neder på realkreditlån. De lange tidsfrister betyder store udgifter for låntagerne, men giver til gengæld den finansielle sektor en kæmpe indtjening. Ny realkreditudbyder sætter standarden under pres.

Omlægning af et 3-procents obligationslån på 2 mio. kr. koster låntageren mindst 10.000 kr. mere, alene som følge af kunstigt lange opsigelsesfrister.

Dermed er det ganske store penge, det handler om. For knap fire år siden var emnet oppe og vende i forbindelse med tilpasning af indfrielsesmodellen til internationale standarder, og her valgte realkreditudbyderne samlet at fastholde de nuværende indfrielsesfrister.

Tidsfristerne er et levn fra dengang, hvor obligationerne var fysiske papirer, og hvor de havde et serienummer og løbenummer. Her blev der foretaget udtrækning, så en obligation i sin helhed blev indfriet, hvis den blev udtrukket. Den blev offentliggjort på udtrækningslister, og hele denne proces var forklaringen på de lange opsigelsesfrister. Men siden 1983 har obligationerne været elektronisk registreret, og nu udtrækkes der præcis samme andel uanset beholdning. Det kan lade sig gøre, fordi stykstørrelsen kun er en øre. Selve udtrækningen hos Værdipapircentralen sker om aftenen den sidste dag før forfald.

”Der er ingen hverken praktisk eller teknisk grund til de lange opsigelsesfrister,” siger Henrik Høgsaa, der siden 1978 harbeskæftiget sigmedsystemudvikling til bl.a. denfinansielle sektor. Han har bl.a. været projektleder i Totalkredit og var i 2006 med til at implementere et realkreditsystem i Mexico og senere i Holland, og han arbejder i øjeblikket med etablering af realkreditsystem i Storbritannien efter dansk model.

”Vi har i forbindelse med det hollandske projekt undersøgt netop indfrielsesfristerne, og her er ekspertvurderingen, at man, uden at det giver problemer for investorerne, kan gå helt ned til en indfrielsesfrist på to uger,” siger Henrik Høgsaa. Konklusionen gælder for alle konverterbare obligationsserier. Henrik Høgsaa kan ikke se andet argument for de lange opsigelsesfrister end indtjening i realkreditsektoren.

Også tidligere bankdirektør Rene Poulsen, der har 35 års erfaring fra den finansielle sektor, undrer sig over, at sektoren fastholder de lange opsigelsesfrister. ”Der er rigtig mange penge i spil for boligejerne. Det skyldes, at omkostningerne til differencerenter kunne være meget lavere, hvis f.eks. fristen blev forkortet til 14 dage. Men en sparet omkostning for låntager er også en tabt indtægt for realkreditsektoren,” siger han.

Hvis man f.eks. ændrede fristen til to uger i stedet for to måneder, ville låntagerne dermed mindst spare differencerenter i halvanden måned. Er der f.eks. tale om omlægning af et lån fra 3 procent til lavere rente, betyder det, at låntager både skal betale rente af lånet i opsigelsesperioden og samtidig betale en negativ placeringsrente af provenuet fra det nyt lån. Det er dermed mindst 10.000 kr. i ekstra udgift på omlægning af et lån på 2 mio. kr.

Brancheforeningen Finans Danmark har ikke umiddelbart nogen kommentar til, hvorfor der fastholdes kunstigt lange opsigelsesfrister. ”Det er et anliggende for det enkelte institut, og slet ikke noget vi som brancheforening må blande os i,” siger viceadm. direktør Ane Arnth Jensen. ”Hvis vi gik ind i dette ville vi kunne få problemer med konkurrencemyndighederne,” siger hun.

Alligevel virker det som om branchen, netop har koordineret opsigelsesfristen. Der er dog tegn på, at den nu alligevel kommer under pres. Således har Boligejernes RK, der arbejder på at etablere en ny realkreditudbyder, i deres præsentationsmateriale allerede gjort op med den lange opsigelsesfrist, og sat den til en måned, hvor resten af branchen altså har to måneder.

Ugebrevet har spurgt de fire gamle institutter, hvorfor de fastholder den lange opsigelsesfrist. Kun Nordea Kredit og BRFkredit har svaret.

”Det er historisk betinget, men hvis investorerne kan leve med en frist på to uger, så synes jeg, at vi skal kigge på det. Jeg mener, det skal være en branchestandard, men vi vil gerne kigge på at ændre det,” siger adm. dir.
Peter Smith fra Nordea Kredit.

”Det her med to måneder er jo tydeligvist en markedsstandard. Standarder kan man jo umiddelbart ændre, men det kræver nok mere, end man regner med. Det skal jo ske både hos os og i de systemer, processer og forretningsgange, det er hos investorer og f.eks. VP,” siger afdelingsdirektør Mikkel Høegh fra BRFkredit.