Den netop fremlagte vederlagsmodel løser ikke de massive interessekonflikter i forhold til investeringskunderne. Sådan lyder det fra flere eksperter. De sår tvivl om, hvorvidt Finanstilsynet vil godkende modellen, der indeholder nogle af landets højeste omkostninger.
I denne uge måtte Formuepleje krybe til korset og erkende, at den måde, selskabet beregner sin egen performanceløn på, ikke holder vand i forhold til nye EU-regler. Det drejer sig om de såkaldte ESMA-regler, som Finanstilsynet har brugt et års tid på at oversætte til dansk.
Derfor fremlagde Formuepleje i denne uge en ny vederlagsmodel, hvor nogle omkostninger flyttes fra variabel performanceløn over til faste omkostninger. Formuepleje oplyser, at investorerne ikke skal betale mere, men de slipper heller ikke billigere. Omkostningerne er fortsat tårnhøje.
Svært at forstå
Flere eksperter ser dog stadig problemer med selve performancelønnen og interessekonflikter til kunderne. Økonomisk Ugebrev har præsenteret modellen for professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet:
”Grundlæggende kan jeg stadig ikke lide resultatafhængige honorarmodeller. De gør omkostningerne uigennemskuelige for kunderne. De kan ikke forstå de mange formler. Med eller uden high watermarks og hurdlerates,” skriver han i en mail til Økonomisk Ugebrev.
Netop såkaldte hurdlerates er det, Formuepleje nu har introduceret for at imødegå kritikken af, at man hidtil har taget en performanceløn på 10 pct., hver gang aktiemarkedet bare stiger det mindste. Andre fonde tager kun performance fee, hvis de rent faktisk er i stand til levere et bedre afkast end aktiemarkedet.
”Ånden i ESMA er, at der ikke må være interessekonflikter. Og det ændrer det her ikke på. Med blot en lille pro-aktiv justering af risikoen opad kan det forventede vederlag boostes igen til nyt niveau, på et tidspunkt hvor kunder har glemt alt om det allerede højere faste gebyr. Så det interessante her er selvfølgelig, om de gør netop det. Skruer på risikoen. Det er bare svært at måle, da risiko ikke er et fast nøgletal på et finansielt instrument,” siger adm. direktør Thomas Peter Clausen fra Neptoon Invest.
Kritikken af Formuepleje har tidligere været, at forvalteren driver nogle af Danmarks dyreste investeringsfonde, og omkostningerne er skruet sådan sammen, at Formuepleje kan hæve rekordindtjening hver gang det går godt på aktiemarkedet.
2021 bliver ingen undtagelse, og det ventes, at Formuepleje om få måneder igen vil præsentere rekordoverskud. Og det sker, selv om Formuepleje på sin største fond, Penta, har leveret mindre end halvdelen af benchmark afkast sidste år. Det samme skete i øvrigt i 2019, og ser man over de seneste fem år, kan Penta ikke slå sit eget benchmark, som er globale aktier. I den periode har Formuepleje alligevel tjent op mod 1 mia. kr. på konceptet.
Penta er en gearet fond, hvor det er kunderne, der løber den store risiko, og det skaber fortsat interessekonflikter mellem Formuepleje og kunderne: ”Det er et problem, at forvalteren beregner sit honorar på det gearede afkast. Hvorfor skal forvalteren have et honorar på grundlag af, at kunden påtager sig øget risiko,” spørger Carsten Tanggaard.
Høje, faste omkostninger
Et andet element i den nye model er, at man fremover først tager performance fee, når afkastet er højere end 7 pct. årligt i Penta, og lidt mindre for de andre fonde. Men det ændrer ikke på, at kunderne stadig kan komme til at betale høje performanceomkostninger, selvom fonden klarer sig ringere end det generelle marked.
Formueplejes nye model indeholder dog et lavere performance fee, men tilsvarende højere faste omkostninger, hvor ÅOP sættes op til 3 pct. fra tidligere godt 2,5 pct.
”Det er godt nok høje omkostninger. Men det er mere fair, at de nu betales via de faste omkostninger, som er gennemsigtige. Til gengæld mener jeg, at de nye hurdlerates er sat alt for lavt. De burde for både Penta, Epikur og Safe være 2 procentpoint højere, hvis det skal leve op til produkternes gearing og strategi,” siger Karsten Hannibal, partner i Optimal Invest.
Ifølge de eksperter, Ugebrevet har talt med, er det stadig et helt åbent spørgsmål, om Finanstilsynet vil godkende den nye vederlagsmodel fra Formuepleje. Hverken Formuepleje eller Finanstilsynet har ønsket at kommentere på dette.
Carsten Vitoft
