Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Eksperter ser bølge af utilfredse investeringskunder forude

Ejlif Thomasen

mandag 26. august 2019 kl. 11:27

Eksperter vurderer, at kun få af bankernes og investeringsforeningernes investeringskunder indtil videre har læst de nye udsendte omkostningsopgørelser, som afslører det fulde billede af omkostningerne ved investeringsforvaltning. Opgørelserne afslører samlede forvaltningsomkostninger på op mod 2 procent.

Flere eksperter forudser nu en bølge af utilfredse investeringskunder, som vil løbe stormløb på deres bank, investeringsforening, private banking eller andre investeringsforvaltere. Baggrunden er, at nye MiFID II-regler pålægger formueforvalterne at oplyse betydeligt mere klart og overskueligt end tidligere om de samlede omkostninger. Indtil videre er det de færreste investeringskunder, som har nærstuderet de nye omkostningsopgørelser.

Uafhængige formuerådgivere har fået stribevis af henvendelser fra kunder, der har læst de nye omkostningsopgørelser. Direktør Hans Peter Christensen fra Uvildige.dk vurderer, at der kan komme en bølge af klager, når flere rent faktisk læser de omkostningsredegørelser, de modtager.

GEMTE OPLYSNINGER

”Tidligere oplyste de kun ÅOP i procent på de respektive fonde i årsopgørelsen – og så var de direkte omkostninger som kurtage og depotgebyrer nævnt i gebyroversigten. Så det var ikke muligt at se omkostningerne i fondene i kroner og øre, og oplysningerne var typisk ”gemt” på forskellige dokumenter sammen med øvrige gebyrer, f.eks. hævninger på kort mv.,” siger Hans Peter Christensen.

De nye oplysningskrav gælder både for investering af frie midler og pensionsopsparinger. De omkostningsrapporteringer, der er udsendt til danskerne for 2018, indeholder for første gang de mere detaljerede oplysninger. Opgørelserne skal vise både de direkte og de indirekte omkostninger. Omkostningerne skal både opgøres i procent og i kroner, så det står krystalklart, hvor meget den enkelte betaler.

”Tidligere så kunderne kun en del af de omkostninger, banken opkrævede, nemlig de direkte omkostninger. Nu skal opgørelsen også indeholde de omkostninger, som opkræves via formueplacering i investeringsforeninger,” siger Hans Peter Christensen.

Økonomisk Ugebrev har gennemgået en stribe bankers omkostningsopgørelser til deres kunder. Stikprøver fra Spar Nord, Nykredit Bank og Jutlander Bank viser, at de alle har en overordnet opdeling i administrationsomkostninger og værdipapiromkostninger. Begge disse grupper er så yderligere opdelt i fire-fem underpunkter. Kunden kan præcis aflæse, hvor mange penge der er betalt i bl.a. honorar, depotomkostninger, handelsomkostninger, løbende omkostninger og så videre.

Økonomisk Ugebrev har set et eksempel, hvor en kunde betalte 60.000 kr. i samlede omkostninger på en opsparing på godt 2 mio. kr. Heraf alene til banken i form af ”løbende omkostninger” mere end 28.000 kr. Hertil kommer næsten 5000 kr. i handelsomkostninger og omkostninger inde i selve investeringsforeningen på mere end 30.000 kr. I et andet eksempel for en opsparing på godt 5 mio. kr. viser opgørelsen, at kunden har betalt samlede produktomkostninger på mere end 100.000 kr., og heraf er op mod 40.000 kr. formidlingsprovision til banken. Der er ikke i det konkrete tilfælde nogen handler. De samlede omkostninger løber her op i 1,8 procent af formuen.

KUNDER TIL RÅDGIVERNE

Netop denne type eksempler har i en række tilfælde fået kunderne til at reagere ved at kontakte uafhængige rådgivere. Udover Uvildige.dk har rådgivningsvirksomhederne Finanshuset i Fredensborg og Miranova fået en række henvendelser fra kunder.

”Vi har talt med flere investorer, som har henvendt sig til os om det. Det er sket efter, de har opdaget, hvor meget de faktisk har betalt i omkostninger,” siger indehaver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg.

”Det viser sig, at mange investeringskunder betaler samlede omkostninger mellem 1,5 og 2,0 procent. For mange investorer springer disse omkostningstal ekstra i øjnene for 2018. Ikke mindst fordi der generelt var tale om et år med negative afkast,” siger han.

Også hos rådgivningsfirmaet Miranova mærker man reaktionen på de nye krav om oplysninger. ”Investor bliver klædt bedre på med de nye opgørelser, og vi mærker, at der kommer henvendelser fra kunder som en direkte følge af, at de nu reelt kan se, hvad de betaler i banken,” siger partner Jesper Dall.

Ejlif Thomasen

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank