Minister: Risikorådets henstillinger kan gradbøjes

Regeringen og Erhvervsminister Brian Mikkelsen vil tilsyneladende ikke afgive en forklaring til Det Systemiske Risikoråd under Nationalbanken om, hvorfor rådets henstilling om begrænsning til låntagere med høj gældssætning ikke blev fulgt på centrale punkter. Ministeren mener, at regeringens gennemførelse af de nye regler, som blev slækket i sidste sekund før ikrafttrædelsen, ”lever op til henstillingens formål.”

Økonomisk Ugebrev har stillet en stribe spørgsmål til erhvervsminister Brian Mikkelsen i forlængelse af en artikel i seneste udgave, hvor forløbet omkring den politiske behandling af Risikorådets henstilling blev kortlagt. Som bekendt kom Risikorådet i marts med en klar henstilling om at begrænse udlån til boligkøbere med høj boliggæld med nogle konkrete tiltag. I første omgang ville erhvervsministeren gennemføre henstillingen i sin helhed. Efter politisk pres blev reglerne lempet i tolvte time, lige før ikrafttrædelsen 1. oktober.

Bankeksperten Jørn Astrup Hansen kalder forløbet ukønt, og han vurderer, at tilliden til Risikorådets effektivitet og gennemslagskraft har lidt et knæk.

Har du som erhvervsminister rapporteret til Risikorådet i relation til reglen om, at “regeringen er forpligtet til, inden for en periode på tre måneder, at gennemføre henstillingen eller at afgive en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor henstillingen i givet fald ikke gennemføres?

Brian Mikkelsen: ”Det fremgår af henstillingen, at regeringen kan gennemføre Rådets konkrete forslag, eller gennem et lignende initiativ med tilsvarende effekter. Henstillingen bunder i, at Rådet ser et behov for at nedbringe antallet af låntagere med høj gæld, som er særligt sårbare over for et boligprisfald, der kan komme samtidig med en væsentlig rentestigning. Regeringen er enig i rådets vurdering af, at der er behov for at begrænse de mest risikobetonede lån, og vi har derfor fremlagt en model med tiltag, der er målrettet mod låntagere med høj gæld, høj belåningsgrad og kort rentebinding. Det er vurderingen, at den model adresserer de identificerede risici og dermed lever op til henstillingens formål.”

Hvad er din vurdering af Risikorådets evne og gennemslagskaft til at foreslå politisk upopulære henstillinger – for at imødegå kommende kriser – i lyset af den seneste sag?

”Risikorådet er etableret efter henstilling fra det europæiske risikoråd (ESRB) om, at alle medlemslande skulle etablere myndigheder med ansvar for håndtering af systemiske risici, fx i form af et nationalt systemisk risikoråd. Et af formålene er, at skabe et forum hvor de involverede myndigheder kan få talt sammen og dermed få sat fokus på de risici der er. Jeg mener, Rådet har sat fokus på områ-der, hvor der kan opbygges risici i det finansielle system.”

Er der ikke risiko for, at rådets henstillinger på forhånd bliver politisk clearet af med det politiske bagland, så længe kun tre ud af ti medlemmer er uafhængige af ministerier og nationalbanken?

”Hvad angår rammerne for Risikorådets arbejde, herunder sammensætning og stemmeregler, så er de vedtaget af Folketinget. Det er vigtigt at sige, at der er forskel på, hvem der kan stemme, og hvem der deltager i diskussionerne. Ifølge stemmereglerne kan regeringens repræsentanter og Finanstilsynets repræsentanter ikke stemme i forbindelse med Rådets vedtagelse af henstillinger rettet til regeringen.”

Er det hensigtsmæssigt, at den udarbejdede evaluering af Risikorådet ikke er udarbejdet af en uafhængig instans, men at Erhvervsministeriet, som formelt har flertallet af medlemmer i Risikorådet?

”Det fremgår af lovgrundlaget, at det er erhvervsministeren, der efter tre år evaluerer Risikorådet. Det følger principperne for evaluering af anden lovgivning, og i øvrigt inddrages rådet i evalueringen, som jo også fremlægges åbent for Folketinget. De rammer mener jeg fungerer efter hensigten”, siger Brian Mikkelsen.

Økonomisk Ugebrev har tidligere stillet spørgsmål til Nationalbankdirektør Lars Rohde om, hvordan har set på forløbet. Han er formand for Risikorådet, men han ønskede ikke at svare på spørgsmålene. Senest har Lars Rohde dog antydet, at myndighederne ikke har taget tilstrækkeligt ved lære af den seneste finanskrise. I en netop afholdt tale stiller han direkte spørgsmålet: Har vi virkelig lært lektien af finanskrisen? Måske med slet skjult hentydning til den pludselige hovsa-underkendelse af Det Systemiske Risikoråds henstilling for nylig. Ifølge Lars Rohdes talepapir (side 5) sagde han, at ”The crisis revealed a need to shake-up the regulation of credit institutions. And in recent years we have seen a number of international regulatory initiatives which aims at strengthening the resilience(…)”