Finans

Finans Danmark i modvind: Banker tager dobbeltbetaling for underskud på indlån

Morten W. Langer

mandag 07. juni 2021 kl. 11:25

En af landets førende bankeksperter kaster nu en kæmpe bombe ind i debatten om bankernes minusrenter. Lektor emeritus Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet har gravet i den historiske udvikling i bankernes indlåns- og udlånsrenter og konkluderer, at bankerne siden begyndelsen af 2010’erne har taget alt for høje udlånsrenter, netop for at kompensere for underskud på bankernes bankindlån. Opsigtsvækkende erkender bankernes brancheforening Finans Danmark i et notat, at det hænger sådan sammen. Argumentet for minusrenter krakelerer.

Mens erhvervsminister Simon Kollerup nu ser ud til at trække i land på sin kritik af bankernes minusrenter på indlån fra private og erhvervslivet, falder der nu en stor bombe under bankernes argumenter for, at de skal dække deres tab på bankindlån med minusrenter.

”Bankerne har længe haft store tab på deres indlån. Disse tab er over årene mere end dækket ind ved, at bankerne hævede deres avancer på udlånene. I midten af 2010’erne var udlånsrenten mindst 2,5 procentpoint for høj overfor private og mindst 1,5 procentpoint for høj overfor erhverv i forhold til markedsrenterne,” siger Johannes Raaballe til Økonomisk Ugebrev.

Gynger og karruseller
Han påpeger, at Finans Danmark dokumenterbart er enig i denne beskrivelse. I et notat fra 2019 skriver brancheforeningen direkte om udviklingen i ind- og udlånsrenterne: ”Bankernes udlånsrenter forblev også omtrent uændrede i de første år efter, at Nationalbanken i 2012 indførte negativ rente. Det var en måde at fastholde den samlede rentemarginal og dermed bankernes indtægtsgrundlag – så bankerne kompenserede i praksis i første omgang den negative indlånsmarginal med en udvidelse af udlånsmarginalen.”

I forlængelse af denne konklusion fra Finans Danmark siger Johannes Raaballe: ”Hvad bankerne i midten af 2010’erne tabte på karrusellerne, mere end tjente man ind på gyngerne. Men det har jo ikke kunnet lade sig gøre, hvis der havde været stor konkurrence om udlånene. Der var og er fortsat et væsentligt konkurrenceproblem i banksektoren. Låntagerne kom til at betale for bankernes tab i indlånsforretningen.”

Johannes Raaballe har regnet på tallene, og han er kommet frem til følgende sammenhænge: Fra lidt før begyndelsen af 2010’erne og frem til midten af 2010’erne faldt pengemarkedsrenten fra ca. 4,5 pct. p.a. til lidt under nul. Da bankerne ikke nedsatte indlånsrenterne tilstrækkeligt, opstod der et tab i indlånsforretningen, der midt i 2010’erne udgjorde i størrelsesordenen 11 mia. kr. pr. år. Da bankerne på den anden side ikke reducerede udlånsrenterne med 4,5 pct. p.a., men blot med ca. det halve, fik bankerne en ekstra gevinst i udlånsforretningen på knap 20 mia. kr. pr. år.

”Man kan formulere situationen således: Bankerne lavede deres tabsgivende indlån ”gode” ved at låne pengene ud til låntagerne til en alt for høj rente,” siger Johannes Raaballe.

Siden midten af 2010’erne har omfanget af udlån været stort set stagnerende, og bankernes udlånsrentemarginal er reduceret med knap 1 procentpoint. På indlånsmarkedet har bankerne gradvist indført negative renter for indlån over et vist omfang. I dag typisk 100.000 kr. Det har reduceret det direkte tab i indlånsforretningen til i størrelsesordenen 1-2 mia. kr. pr. år, vurderer Johannes Raaballe.

For høje omkostninger
Han påpeger, at bankerne i særlig grad har indført minusrenter på indlån, samtidig med at de har for høje udlånsrenter, fordi sektorens rentabilitet er presset. ”Bankernes helt store problem gennem de seneste 10-15 år er for høje omkostninger, især personaleomkostninger. I dag er de formentlig mellem 20 og 30 pct. for høje. For mange ansatte og for høje gennemsnitslønninger. Det er det forhold, som presser bankerne,” siger han.

Han vurderer, at bankerne grundlæggende kan komme ud af omkostningsklemmen på tre måder: 1) Ved at forhøje udlånsrentemarginalen, 2) ved at indføre negative indlånsrenter, eller 3) ved at reducere personaleomkostningerne. 

”Hvad er lettest? Det er lettest at forhøje udlånsrentemarginalen, der jo kunne implementeres relativt smertefrit, da pengemarkedsrenten var faldet fra 4,5 pct. til -0,5 pct., og konkurrencen på udlånsmarkedet var til at overse. Da dette ikke rakte, valgte man at indføre negative indlånsrenter. Godt nok gav det bøvl og kritik, men det var formentlig langt lettere end at følge den driftsøkonomiske grundbog og gribe fat om ondets rod – de for høje omkostninger,” siger han.

MWL

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Jobannoncer

Økonomichef til Lolland Kommune
Maribo
11-08-2021
Maribo
11-08-2021
ESG Investment Specialist til BankInvests obligationsafdeling
København
30-06-2021
København
30-06-2021
Business Controller til koncernøkonomistyring til energikoncern midt i en forandringsproces
Svinninge
21-06-2021
Svinninge
21-06-2021
Kan du være faglig sparringspartner i skattespørgsmål, for stor energikoncern?
Svinninge
30-06-2021
Svinninge
30-06-2021
Handelsbanken søger Finansrådgiver til Transaction Banking Sales
Aarhus, Trekantområdet eller København
30-06-2021
Aarhus, Trekantområdet eller København
30-06-2021
Djurslands Bank søger en selvstændig og ansvarsbevidst controller
Grenaa
15-06-2021
Grenaa
15-06-2021
Advokat til Sydbank i Aabenraa
Aabenraa
20-06-2021
Aabenraa
20-06-2021
Finance Business Partnere med kommercielt mindset søges til energikoncern midt i en forandringsproces
Svinninge, Virum, Haslev
30-06-2021
Svinninge, Virum, Haslev
30-06-2021
Finanstilsynet søger økonom eller erhvervsjurist til kontoret for investorbeskyttelse
København
18-06-2021
København
18-06-2021
Ringkjøbing Landbobank søger medarbejder til bekæmpelse af hvidvask og operationel risiko
Ringkøbing
30-06-2021
Ringkøbing
30-06-2021

Mere fra ØU Finans

Seneste nyt

Langers skarpe

af Morten W. Langer
af Morten W. Langer
Seneste indlæg

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

OM ØU

Log ind

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15
Salgschef: Sidsel Bogh

Skriv til os på: kontakt@ugebrev.dk.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Forbindelsesvej 12, 2. tv
2100 København Ø

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]