Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Forslag: Statslige ventureselskaber skal fusionere

Økonomisk ugebrev

torsdag 23. november 2017 kl. 10:01

Staten ejer og finansierer fire ventureselskaber, men kritikere mener, at der kommer for lidt ud af anstrengelserne. Fortrolige regnskabstal viser, at kun ét af de fire innovationsmiljøer klarer sig godt. De bør fusioneres og styrkes kompetencemæssigt, mener Dansk Erhverv.

Staten skyder årligt 215 mio. kr. i små venture-selskaber, også kaldet Innovationsmiljøer, som investerer i nystartede virksomheder. Innovationsmiljøerne kan til næste år fejre 20 års jubilæum. Men meget tyder på, at jubilæumsåret ikke kun bliver festligt.

Forskningsministeriet, som innovationsmiljøerne hører under, har nemlig bebudet en ekstern evaluering af miljøerne. Samtidig er kritikken af miljøernes resultater voksende. Nye tal viser, at et af de fire innovationsmiljøer, Pre-Seed Innovation, som er forankret ved DTU i Lyngby, præsterer markant bedre end de tre øvrige, Capnova i Aarhus, Borean i Aalborg og Syddansk Innovation i Odense.

Innovationsmiljøernes resultater opgøres hvert år i et såkaldt performanceregnskab. Her lægges tallene for alle miljøerne sammen, så offentligheden ikke kan se, hvad hvert enkelt miljø præsterer. Men Økonomisk Ugebrev har fået indsigt i tallene for de enkelte miljøer, og de afslø-rer, at Pre-Seed Innovation har klart de bedste resultater. Tal fra Pre-Seed viser, at det i 2016 havde tiltrukket tre gange så meget privat kapital (974,3 mio. kr.), som gennemsnittet af innovationsmiljøerne (360 mio. kr.). Pre-Seed har været bedst i alle årene siden 2011.

Tilsvarende betaler Pre-Seed flest penge tilbage til staten. I 2016 betalte Pre-Seed 26 mio. kr. tilbage, mens gennemsnittet lå på 16 mio. kr. Pre-Seed har været bedre end gennemsnittet på tilbagebetalinger i de seneste fem år med undtagelse af 2014. Innovationsmiljøerne havde samlet set sidste år en portefølje på 312 virksomheder med en omsætning på 802 mio. kr. og 2200 ansatte.

Dansk Erhverv mener, at antallet af miljøer skal reduceres til to – et i Øst- og et i Vestdanmark for at styrke fagkompetencer og gennemslagskraften i de enkelte miljøer. Samtidig skal hvert miljø investere i virksomheder fra hele Danmark, men inden for afgrænsede områder som IT og biotek. ”Som det er i dag, kommer der for lidt ud af innovationsmiljøerne. De må specialisere sig, og så må de investere mere konsekvent, så flere af de virksomheder, de involverer sig i, føres frem til et stadie, hvor fuldt kommercielle kræfter kan føre dem ind i et højvækstforløb”, siger markedschef Louise Riisgaard. Dansk Erhvervs kritik deles af mange andre interessenter i venturemiljøet.

Kritikerne peger på, at innovationsmiljøerne har for megen fokus på at få pengene til at slå til. Mange projekter fuser derfor ud på grund af pengemangel, og det bliver efterfølgende svært for ventureselskaberne at komme videre i næste fase. Samtidig investerer innovationsmiljøerne små beløb, fordi de ellers har svært ved at forsvare deres aktiepositioner ved en kapitaludvidelse.

Et tæt samarbejde med venturefonden Seed Capital er en af årsagerne til, at Pre-Seed præsterer bedre end de andre innovationsmiljøer. Blandt de virksomheder, som Pre-Seed investerer i, skyder Seed Capital allerede i virksomhedens allertidligste fase et beløb ind for siden at kunne investere yderligere i selskabet, hvis det udvikler sig gunstigt.

EFFEKTIVT SAMARBEJDE

I sommer var der kraftig kritik af, at Seed Capital i den forbindelse betingede sig at kunne købe nye aktier til samme kurs som på det oprindelige tegningstidspunkt, hvilket udvandede selskabets stiftere og skræmte andre ventureinvestorer væk. Den praksis er siden begyndelsen af 2017 ophørt. Men selve samarbejdet, hvor Seed Capital kommer tidligt ind og bidrager til at modne et selskab til venturefasen, har vist sig meget effektivt. Trustpilot er et eksempel på, hvordan samarbejdet har været med til at skabe en succesfuld dansk virksomhed. Pre-Seed ville, hvis det solgte deres ejerandele, få sin oprindelige investering 11 gange igen.

Adm. direktør i Pre-Seed Innovation, Christel Piron, kender godt til den kritik, der er rejst af innovationsmiljøerne, men hun finder ikke, at tiden er moden til at fusionere dem. ”I dag er vi fire innovationsmiljøer som har forskellige investeringsfokus, og som er forankret i forskellige universitetsmiljøer. Dette giver efter min mening et bedre udgangspunkt for større dybde i kompetenceområderne”, siger hun.

Carsten Steno

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank