Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Governance i pensionssektoren: 14 dumper på for store bestyrelser

Morten W. Langer

mandag 28. marts 2022 kl. 7:30

Governance Rating 2022 af pensionssektoren: Økonomisk Ugebrev fremlægger her de første resultater af den første rating af god selskabsledelse i de danske pensionsselskaber, herunder ATP og LD. Lægernes Pension scorer højest med 8 point ud af 10 mulige. I den modsatte ende af skalaen ligger Lærernes Pension og Pædagogernes Pension med kun 5 point. 

Påfaldende er det, at anbefalingerne om god selskabsledelse i pensionsselskaber fra 2004 i regi af Pensionsmarkedsrådet er gået fuldstændig i glemmebogen. Professor Lennart Lynge Andersen gjorde ellers et rigtigt godt forsøg på at udarbejde nogle balancerede anbefalinger, som ikke skulle skræmme alle væk. 

I Økonomisk Ugebrevs research til den nye rating af selskabsledelsen i pensionssektoren har vi fundet frem til, at der kun er en enkelt pensionskasse, der har ’husket’ de tidligere anbefalinger. Det drejer sig om Industriens Pension, som i en oversigt à la den, vi kender fra børsnoterede selskaber, giver et overblik om en stribe forhold.

Få punkter uddybes
Oversigten, som kan ses her, omfatter en relevant gennemgang af de forhold, som bl.a. Pensionsmarkedsrådets anbefalinger fremhæver. Bl.a. tjekkes af på formuleringer om, at ”bestyrelsen udarbejder en beskrivelse af, hvilke kompetencer og kvalifikationer både af generel og speciel karakter, der bør være repræsenteret i bestyrelsen”, og at ”bestyrelsen overvejer, om der skal sættes en grænse for, hvor mange bestyrelsesposter et medlem kan/bør bestride samtidig. At bestyrelsen forholder sig til en eventuel aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer.” 

Men denne boks-tjekking følges ikke op med uddybende oplysninger om, hvordan pensionskassen så faktisk har forholdt sig. Økonomisk Ugebrev har bedt om en kommentar til dette fra Industriens Pension, og vi har modtaget denne udtalelse fra Mads Andersen, gruppeformand for 3F Industri, som er bestyrelsesformand:

”Vi lægger stor vægt på at have de rigtige finansielle og ledelsesmæssige kompetencer repræsenteret i bestyrelsen. Det har givet en meget manøvredygtig bestyrelse, der fungerer rigtig godt i praksis og hurtigt kan træffe væsentlige beslutninger.”

I Økonomisk Ugebrevs rating ligger Industriens Pension lige over middel med 6 point ud af 10 mulige. IP dumper bl.a. på at have en bestyrelse, som er markant større end det ideelle maksimum på syv. Pensionskassen har heller ikke fremlagt en kompetencebeskrivelse over den ideelle bestyrelse, og den har heller ikke beskrevet proces og resultater fra den årlige selvevaluering i bestyrelsen.

Det er dog positivt, at det forklares, hvorfor der er mange bestyrelsesmedlemmer.

I toppen af dette års rating af god selskabsledelse ligger Lægernes Pension, som er et af de få pensionsselskaber, der lever op til kravet om maksimalt syv bestyrelsesmedlemmer. Kravet opfyldes også af LD og pensionskassen P+, men der er et enkelt bestyrelsesmedlem mere hos Danica Pension og Pensam, som altså er tæt på at kandidere til pointgivning på dette målepunkt. Største bestyrelser har AP Pension med hele 18 medlemmer, Pensiondanmark og pensionskassen Sundhedsfaglige med 16 og PFA Pension med 15 medlemmer. 

Bestyrelsesmedlemmer ”falder ud”
I Pensionsmarkedsrådets rapport fra 2004 hedder det, at ”arbejdsgruppen finder det vigtigt, at bestyrelsens størrelse begrænses til det nødvendige, for at bestyrelsens opgaver og ansvar kan løftes på en kvalificeret og hensigtsmæssig måde. Arbejdsgruppen finder, at store bestyrelser indebærer en risiko for, at ikke alle bestyrelsesmedlemmer indgår lige aktivt i bestyrelsens drøftelser og arbejde i øvrigt. Samtidig medvirker en bestyrelse af en begrænset størrelse til, at bestyrelsen kan fungere effektivt. Arbejdsgruppen anbefaler, at en bestyrelse normalt ikke består af mere end 5 til 7 medlemmer, hvortil kan komme medarbejderrepræsentanter.”

Videre hedder det, at ”arbejdsgruppen anbefaler, at det for de pågældende pensionsinstitutter overvejes, om og hvorledes antallet af bestyrelsesmedlemmer på sigt kan nedbringes.” 

Anbefalingen er tilsyneladende gået i glemmebogen, for det kun er 3 af de 17 undersøgte pensionsselskaber, der efterlever den. Men dertil kommer altså, at to andre pensionsselskaber er tæt på det anbefalede måltal. 

I næste udgave af ØU FINANS fortsætter vi artikelserien. Vi kigger på fagkompetencer i de enkelte pensionsbestyrelser, i forhold til de ideelle kompetencer.                  

MWL

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank