Grådige investorer presser iværksættere hårdt

Stadig flere iværksættere beklager sig over, at de bliver for hurtigt udvandet af andre aktionærer, når de udvikler et selskab. Investorer tager rask væk 30-40 procent af aktierne for det første lille kapitalindskud. Den øgede utilfredshed har ført til etablering af nye ventureselskaber, som tager mere hensyn til iværksætterne. Danske Bank begynder nu at låne ud til iværksættere for at hjælpe dem mod udvanding.

Stadig flere danske iværksættere oplever, at de kommer ud af deres erhvervseventyr med alt for lidt til dem selv. Når virksomheden endelig bliver solgt, går hovedparten af pengene til eksterne investorer i form af venturefonde og businessengle, som de har taget med ombord på rejsen. Den første investor tager typisk 30-40 pct. af aktierne i et iværksætterselskab for et relativt lille kapitalindskud. Når virksomheden skal udvikles yderligere og nye investorer kommer ind, kræver de ofte præference-aktier, der giver dem en særlig høj andel af salgsprovenuet. Resultatet er, at den oprindelige iværksætter bliver udvandet.

Der findes ikke opgørelser, der viser, hvor stor udvandingen ender med at blive. Peter Kofler, formand for Dansk Iværksætterforening bekræfter, at udvanding er et tema, der fylder stadig mere i iværksætterkredse. ”Iværksætterne skal selvfølgelig sikre sig så god en aktionæroverenskomst som muligt. Man har gjort en del politisk for at gøre det mere attraktivt for investorerne at investere i upstarts-virksomheder. Men man kunne godt gøre noget skattemæssigt for at stille grundlæggerne bedre”, siger Peter Kofler. Han gør opmærksom på, at 40 procent af iværksætterne ifølge Danmarks Statistik har en indkomst, som er på niveau med kontanthjælp.

Utilfredsheden har skabt plads til nye venturefonde på det danske marked. De reklamerer med, at de vil beskytte den oprindelige iværksætter bedre. Samtidig er Danske Bank nu kommet på banen med tilbud om iværksætterlån, der skulle gøre det lettere for de oprindelige stiftere at bevare en større del af deres virksomhed.

En af dem, der kan nikke genkendende til debatten om udvanding af de oprindelige iværksættere, er Jørgen Flemming Ladefoged, stifter af Odense-virksomheden, Effimat, der fremstiller en avanceret lagerrobot. Oprindelig er firmaet stiftet med indskud fra innovationsmiljøet Syddansk Teknologisk Innovation. Senere er Vækstfonden og en privat investor, Peter Mads Clausen, fra Danfoss-familien trådt til. Robotten bruges i dag af bl.a. Audi, Novo og General Electric. Udviklingen af robotten har taget længere tid end forudset.

I efterfølgende kapitalrunder er Jørgen Flemming Ladefogeds ejerandel derfor blevet markant udvandet. Jørgen Flemming Ladefoged er dog senere blev kompenseret i form af en bonusordning. ”Jeg kan sådan set ikke bebrejde mine investorer, at jeg er blevet udvandet, og jeg har fundet en ordning med dem, der gør at jeg fremdeles er motiveret til at arbejde på fuld skrue for at udvikle virksomheden. Men hvis jeg kunne have gjort tingene om, ville jeg via juridisk rådgivning have sikret mig mere håndfast mod udvanding. Mit indtryk er, at man har forstået denne problematik meget bedre i USA end i det danske investormiljø. Det er endnu forholdsvis ungt og uerfarent i forhold til det amerikanske”, siger Jørgen Flemming Ladefoged til Økonomisk Ugebrev.

NYE VENTUREFONDE

Fonden Byfounders er stiftet af serieiværksætteren og business englen Tommy Andersen og hans kollega Eric Lagiersammen med 30 andre kendte danske og udenlandske iværksættere. Fonden, der råder over 250 mio. kr., planlægger højst at tage 20 procent af aktierne i en start up virksomhed. Den samme intention har Nigel Murrey, der har stiftet Nordic Angel Business Fond sammen med en række nordiske iværksættere.

En af måderne at undgå udvanding er, at iværksættere i højere grad baserer deres forretning på lån. I USA har bl.a. Silicon Valley Bank udviklet sig til en særlig iværksætter bank. Den idé har Danske Bank taget op. Klavs Hjort, Innovationschef i Danske Bank, siger til Økonomisk Ugebrev, at banken nu har oplært 30 bankrådgivere med ekspertise indenfor tech-industrien.

I den forbindelse har man udviklet et nyt vurderingssystem, der skal afgøre om iværksættere, der allerede har fået egenkapital, også er kreditværdige. Hvor Danske Bank ”i gamle dage” i høj grad vurderede virksomhederes kreditværdighed på deres historiske regnskaber og mængden af bygninger og maskiner, de kunne stille som sikkerhed, vurderer banken i dag de digitale iværksættere på helt andre parametre. Er deres forretningsmodel eksempelvis abonnementsbaseret, eller har de en pengestrøm, som bankerne kan basere sin kreditgivning på.

Men også teamet, forretningsplanen, markedet, investorerne, bestyrelsen og andre faktorer indgår i ratingen. ”Vi skal ikke ind og tilføre iværksætterne risikovillig kapital. Vi skal tilbyde driftskapital. Det kan være i forbindelse med en funding runde, hvor der er brug for en driftsmæssig buffer til håndteringen af de daglige udsving i virksomhedens likviditet eller kredit til lønudbetalinger, hvis de er dækket af fakturaer, som allerede er sendt ud. Vi kan f. eks også finansiere opbygning af varelagre. Derved hjælper vi iværksætterne, så den egenkapital investorerne har skudt ind, går til investeringer i udvikling af virksomheden”, siger Klavs Hjort.

Til dato har Danske Bank ydet 24 lån af den type til iværksætter-virksomheder. Banken får typisk virksomhedspant, eller der laves kautioner på en del af lånets størrelse. Banken er også aktive brugere af Vækstkaution fra Vækstfonden og Eksport Kredit Fonden.

Carsten Steno