Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Grøn statslig prestigefond storskuffer, PensionDanmark siger nej tak

Carsten Vitoft

tirsdag 14. januar 2025 kl. 11:35

Lars Løkke Rasmussen

Kort før jul offentliggjorde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) og fire store pensionskassers nye investeringer for op mod fem mia. kr. til en verdensmålsfond nr. 2. Den første verdensmålfond på over fire mia. kr. har skuffet så meget på afkast, at andre pensionskasser har sagt nej tak til fond to. IFU har afvist at fremlægge officielle regnskaber og afkast, men Økonomisk Ugebrev har selv gravet dem frem, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

Det skorter ikke på gode formål med den nye Verdensmålsfond, der skal investere i samfundsvigtig infrastruktur, energi og klima i fattige lande. Fire pensionskasser er på vej til at indskyde 1,6 mia. kr. pensionskroner i den nye fond, mens IFU indtil videre kommer med 1,2 mia. kr.

Overfor Økonomisk Ugebrev har IFU afvist at fremlægge afkastdata for den første fond, der blev etableret for syv år siden, muligvis fordi det vil skabe problemer med at hente flere penge til den nye fond. Økonomisk Ugebrev har gravet regnskabet frem alligevel og kan nu afsløre, at de årlige investeringsafkast har storskuffet, med en enkelt undtagelse. Sidste år blev der foretaget to frasalg af aktieposter i fonden, og det udløste et årsafkast på seks pct. efter negative eller nul-afkast i tre af de fire forudgående år.

De magre afkast har fået bl.a. PensionDanmark til at springe fond 2 over: ”Vi har i første omgang valgt at stå uden for den nye fond. Den foreløbige performance i den første SDG-fond har ikke levet op til vores forventninger.”

PensionDanmark oplyser, at man i stedet investerer en mia. kr. i andre SDG-understøttende investeringer i emerging markets gennem CIP’s Growth Markets Fund II udbudt af Copenhagen Infrastructure Partners. Ifølge PensionDanmark vil man gerne være med i den nye IFU-fond senere, hvis afkastene bliver bedre.

I IFU erkender man, at afkastene efter seks år indtil videre ikke har levet op til det, man i sin tid lovede pensionskasserne på 10 til 12 pct. i årlige afkast. IFU ønsker dog ikke at oplyse, hvad de konkrete afkast har været i den første fond, og henviser til, at den endnu kan nå at levere gode afkast til investorerne.

”Regnskabet kan ikke anvendes til at opgøre det årlige nettoafkast på 10-12 pct., som det fortsat er vores forventning, at fonden kan levere, når den sidste investering er solgt fra, og den endelige opgørelse kan foretages. Derudover indeholder regnskabet ikke den forventede fremtidige værditilvækst i investeringerne,” skriver kommunikationsdirektør Rune Nørgaard fra IFU til Ugebrevet.

Ifølge regnskabet for fond 1 er der bl.a. investeret et større beløb i en mexicansk solcelleproducent, og netop den del af den grønne industri har de seneste år haft det vanskeligt. Det globale clean energy aktieindeks er i den tid mere end halveret, og det kan også have ramt andre investeringer i fond 1.

En række udviklingslande

På baggrund af de ringe afkast, har IFU været nødt til at love pensionskasserne endnu højere afkast på 12 til 15 pct. i nye fond for at tiltrække de nye investorer, som er PFA, PKA, Pensam og P+.

IFU har samlet tiltrukket 1,6 mia. kr. i investeringskapital til fond 2, hvoraf de 400 mio. kr. kommer fra P+.

I en pressemeddelelse skriver P+ bl.a.: ”P+ var med fra start, da den første Verdensmålsfond blev etableret i 2018, og investeringen har leveret tilfredsstillende afkast til vores medlemmer, samtidig med at vi har kunnet gøre en forskel i en række udviklingslande med investeringer i bl.a. vedvarende energi, bedre sundhedsbehandling og en bæredygtig fødevareproduktion.”

Det har ikke været muligt for Ugebrevet at få en forklaring på, hvorfor PensionDanmark mener, at afkastet har været utilfredsstillende, mens P+ mener, at afkastet har været tilfredsstillende. Generelt har der ikke været stor åbenhed om fonden. Heller ikke selvom der i ejerskabsdokumentet for IFU står på side 9, at Udenrigsministeren ønsker fuld transparens for IFU’s arbejde.

”For at IFU kan mobilisere kapital fra private investorer, som er afgørende for at nå i mål med verdensmålene og klimaudfordringerne, er IFU nødt til at kunne agere på de private investorers præmisser, hvilket inkluderer fortrolighed omkring fremdrift i fondene,” skriver Udenrigsministeriet til Økonomisk Ugebrev.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til intern økonomistyring og tværgående koncernopgaver i Fødevareministeriets departement
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

Køb Danmarks 100 Rigeste 2024
i lækker printudgave

Du kan købe den i 7Elevens kiosker eller bestille den hos [email protected] eller ved at ringe på +45 31323299.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank