Finans

Nationalbanken har aldrig kontrolleret den danske guldbeholdning: Er alle 66 tons der?

Henrik Denta

tirsdag 16. februar 2021 kl. 19:32

Ikke en eneste gang siden 2002 har Danmarks Nationalbank kontrolleret den fysiske tilstedeværelse af guldbeholdningen til en værdi af 23 mia. kr. I næsten 20 år har guldet været opbevaret i London af Bank of England. Men kun to gange i årenes løb er der lavet mindre stikprøvekontroller af vægt og renhed af guldbeholdningen, men altså ikke af, om alle de danske guldbarrer faktisk er der. Det møder nu kritik fra flere eksperter. Journalist Henrik Denta fortsætter her historiefortællingen om den ”hemmelige” danske guldbeholdning.

I 2002 ankom den danske guldbeholdning til Bank of England i London, hvor den blev låst forsvarligt inde i bankens kælder. På store åbne reoler ligger det danske guld side om side med guldbarrer fra mange andre lande. Der skulle ligge knap 66 tons dansk guld til en værdi af knap 23 mia. kr. Bank of England anslår selv, at den er verdens næststørste lagerhus for guld.

Hvorvidt der siden 2002 er blevet købt eller solgt guld, vil Danmarks Nationalbank ikke oplyse. Og hidtil har banken ikke villet oplyse noget som helst om, hvordan og hvornår banken har inspiceret denne guldbeholdning, som det er fremgået af en række tidligere artikler i Økonomisk Ugebrev.

Uforståelige breve
Hemmelighedskræmmeriet om den danske guldbeholdning har udløst klager til Folketingets ombudsmand for at få aktindsigt i Nationalbankens egen inspektionsrapport fra 2018 – en rapport, som hverken bestyrelse eller repræsentantskab endnu har set. Undervejs har Danmarks Nationalbank kæmpet ihærdigt for at forhindre en aktindsigt.

Nationalbanken har således anført, at Bank of England ikke mener, deres breve skal respektere dansk lov om offentlighed i forvaltningen, idet brevene indeholder ”highly operational detail which is not widely understood and would be difficult to explain clearly to non-expert audiences”. At banken skriver uforståelige breve skulle altså være begrundelse nok.

Senest har Nationalbanken så forsøgt sig med en helt ny forklaring for at undvige en aktindsigt: ”Bank of England udøver ikke denne opgave som en offentlig-/centralbankopgave, men som egentlig forretningsvirksomhed i konkurrence med andre centralbanker og med private virksomheder, der ligeledes varetager sådanne opgaver. Udlevering af disse oplysninger vil, efter Nationalbankens konkrete skøn, indebære nærliggende risiko for, at Bank of England kan påføres økonomisk skade”.

Det er nu ikke ”centralbanken” Bank of England, der opbevarer den danske guldbeholdning. Men den kommercielle del af Bank of England og Nationalbanken vil ikke udlevere oplysninger ”af frygt for at påføre denne bank økonomisk skade”.

Folketingets ombudsmand har dog ikke fundet juridisk belæg for mange af disse argumenter og har pålagt Danmarks Nationalbank at udlevere inspektionsrapporten af den danske guldbeholdning fra 2018 til Økonomisk Ugebrev. Og det er her, vi kan læse, at guldet ankom til London i 2002 og aldrig efterfølgende har gennemgået en fuld inspektion.

To besøg
Kun to gange, i 2014 og i 2018, tager Nationalbanken på kontrolbesøg i London, og selv om man faktisk tager derover to gange i 2018, udfører banken hver gang kun stikprøvekontroller, hvor kun godt 1 pct., svarende til 55 af de 5152 guldbarrer, bliver kontrolleret for vægt.

I 2018 lykkes det Bank of England at begå en af de fejl, der ikke bør forekomme. Nationalbanken har på forhånd sendt en liste med numrene på de 55 guldbarrer, de gerne vil tjekke. To af de guldbarrer, Bank of England har fundet frem, er dog forkerte, og bankens medarbejdere må tilbage i boksen for at finde de rigtige.

Udover vægten bliver også renheden kontrolleret, men her er det kun 0,1 pct. af guldbarrerne, der bliver ultralydsscannet for at efterprøve renheden. Derudover fik nationalbankens medarbejdere lov til på afstand at se resten af guldet. Men altså ikke at tælle guldbarrer.

”Afslutningsvis blev vi forevist Nationalbankens totale guldbeholdning, der lå samlet på udvalgte reoler i en af guldboksene – dog med andre landes guldbarrer lige op ad,” hedder det i inspektionsrapporten.

Og den måde at kontrollere på med flere års mellemrum er ikke godt nok, mener blandt andre Kim Klarskov Jeppesen, professor ved Institut for Regnskab på CBS.

”Danmarks Nationalbanks revisorer bør gøre, hvad enhver god revisor gør. Nemlig at kontrollere, at aktiverne fysisk er til stede og værdiansat korrekt. For guldbeholdningen indebærer det kontrol af, at hver enkelt guldbarre på listen er til stede. Dernæst kan man i forbindelse med værdiansættelsen lave stikprøvekontroller for at kontrollere vægt og kvalitet af guldet.”

”Og det bør revisorerne i princippet gøre hver gang, der skal afleveres regnskab, altså hvert år. At sikre sig at de værdier, virksomheden i regnskabet påstår den har, i virkeligheden er til stede og er indregnet med det rigtige beløb, er et centralt element i enhver revisors arbejde,” siger Kim Klarskov Jeppesen.

Han bakkes op af Bent Warming-Rasmussen, lektor emeritus ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på SDU.

”Jeg tror, det ville være en rigtigt god idé at lave en fuld optælling mindst hvert femte år. I Danmark har vi jo lært af både udbytte-sagen og af Britta-sagen, hvor risikabelt det kan være at stole på systemer, der bygger på tillid i stedet for kontrol,” siger Bent Warming-Rasmussen.

Ikke forelagt bestyrelsen
Nationalbanken har hverken købt eller solgt guld ”de senere år”, oplyser banken, uden dog at sætte årstal på. Men at beholdningen således har været uændret i nogle år, spiller ikke ind på nødvendigheden af en fuld revision.

”Grunden til, at revisorerne vil se guldet, er, at de gerne vil være sikre på, at guldet rent faktisk eksisterer, og dermed også sikre at Bank of Englands egne kontrolsystemer virker. Hvis guldet havde ligget i kælderen under Nationalbanken i København, ville revisorerne sikkert også have bedt om at se det og have spurgt ind til, hvordan banken sikrede beholdningen fysisk,” siger Kim Klarskov Jeppesen.

Ingen af dem kan umiddelbart afgøre, om stikprøver, hvor kun 1 pct. udtages til kontrol, er tilstrækkeligt grundlag til at konkludere noget på.

Den inspektionsrapport, som Økonomisk Ugebrev nu har fået aktindsigt i, rummer stadig en del udstregninger fra Nationalbankens side. Men det er en rapport, som hverken bestyrelse eller repræsentantskab nogen siden har set. Den eksterne revision har aldrig inspiceret guldbeholdningen, men kun fået forevist bankens egen rapport ”til orientering”, som Nationalbanken forklarer det.

Også det undrer Kim Klarskov Jeppesen.

”Problemet er, at vi ikke ved, hvem fra Nationalbanken, der har udført denne inspektion. Hvis det er den interne revision, vil den eksterne revision muligvis stole på den rapport, de har lavet. Men hvis det er bankens ledelse, der har været i London, kan revisorerne ikke bare stole på den. Et regnskab er per definition ledelsens påstand om, hvordan virkeligheden ser ud, indtil revisor har kontrolleret det og dermed gør det troværdigt. Ledelsen kan have mange motiver for, at et regnskab tager sig ud på en bestemt måde. Det er baggrunden for, at vi har revisorer, fordi erfaringerne siger, at regnskabsbrugerne ikke umiddelbart kan stole på ledelsernes påstande i ikke-reviderede regnskaber,” siger han.

Pressen som kontrolfunktion
Men hvis det har været Nationalbankens egen interne revision, undrer det Kim Klarskov Jeppesen, at de ikke har orienteret bestyrelsen, som de refererer til. Økonomisk Ugebrev har tidligere spurgt samtlige medlemmer af både bestyrelse og repræsentantskab, og ingen har svaret bekræftende på, at de har set inspektionsrapporter vedrørende guldbeholdningen.

”Hvis det er Nationalbankens interne revision, der har været i London for at inspicere guldbeholdningen, vil jeg da finde det naturligt og relevant, at de orienterede bestyrelsen om deres besøg,” siger Kim Klarskov Jeppesen.

Bent Warming-Rasmussen forstår ikke Nationalbankens tilsyneladende modvilje mod at besvare spørgsmål.

”Vores regnskabsmæssige kontrolfunktioner er bygget op af flere led, lige fra dem, der har adgang til værdierne, til dem der kontrollerer og reviderer. Men i et demokrati fungerer en kritisk presse også som endnu en kontrolfunktion, og det må enhver ledelse affinde sig med,” siger Bent Warming-Rasmussen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Jobannoncer

Dansk Sygeplejeråd søger en erfaren økonomimedarbejder
København
18-04-2021
Forretningsudvikler med erfaring indenfor fonds- og investeringsområdet
Ringkøbing
30-04-2021
Kreditmedarbejder til bankens hovedkontor i Ringkøbing
Ringkøbing
30-04-2021
Totalbanken A/S søger en Pensionsspecialist
Aarup
30-04-2021
Energinet søger Analysestærk økonom med talent for formidling
Fredericia
14-04-2021
Frøs Sparekasse søger en ny skarp hvidvaskansvarlig
Syd- og Sønderjylland
30-04-2021
Finans

Survey med 700 svar: Nykredit bedst til realkredit, Jyske Realkredit dumper

Tema: Rating af realkreditinstitutter. Efter Jyske Realkredit i sidste års udgave af Økonomisk Ugebrevs Realkredit Rating toppede som landets bedste realkreditinstitut, har Nykredit/Totalkredit i år overtaget førertrøjen. Ekspert vurderer,…
Finans
Q1-regnskaber: Bankerne foran rekordfremgang i førstekvartalsregnskaber
Samfundsansvar
GF: GN Store Nords ledelse blev nedstemt om skattepolitik
Samfundsansvar
Danske investorer skal stemme om systemisk racisme i USA
Formue
Teknisk analyse af C25: Demant nærmer sig højeste kurs i 2½ år
Finans
Efter rivegilde: Pensionssektoren enig om regler for værdiansættelse af alternativer, offentliggøres om få dage
Formue
ØU Trader: Sådan investerer vi 50 mio. kr. Følg investeringsfondens handler på SMS realtime
Finans
Den danske solidariske realkredit-model ved at krakelere
Formue
Langers Skarpe: Nu kommer 1. kvartalsregnskaberne, og de bliver gode
Finans
Survey med 700 svar: Massivt ønske om elektroniske valg hos Forenet Kredit
Kultur
Boganmeldelse: Tag opgøret med den ufattelige rigdom til én procent
Kultur
Medieanmeldelse: Coronaen og de moderne mose-ofringer
Samfundsansvar
Finanssektoren gør samlet status over bidrag til grøn omstilling
Finans
Nationalbankens enegang: Alle andre gør det. Pres for at støtte danske papirer i kriseperioder
Samfundsansvar
ESG-krav fra investorer giver analytikere mere arbejde

Seneste nyt

Ledelse
Analyse. Scandinavian Tobacco vil være modigere: Det er der brug for
Formue
Langers Skarpe. Aktierne boomer: For godt til at være sandt?
Samfundsansvar
Stor krise i ekspert gruppe om taksonomi (Sustainable Finance)
Finans
Eksperter: Pensionssektorens unoterede aktier virker oppustede, hvad er danskernes pensionsopsparing egentlig værd?
Finans

Nationalbanken ejer aktier for 10 mia., gemmer sig bag lov fra 1936

Lars Rohde har i al ubemærkethed placeret godt 10 mia. kr. kroner i aktiemarkedet og 3 mia. kr. i erhvervsobligationer, viser den nye årsrapport. Banken vil dog ikke fortælle…

Aktuel artikelserie

Den Danske Pensionssektor

Hvad er danskernes pensionsopsparing egentlig værd? Når danskerne sparer op til pension gennem en aftale i ansættelsen eller

Andre artikelserier

Den Danske Pensionssektor
Dansk Forsikringsmafia?
ESG & A.P. Møller-Mærsk
ESG investeringer og analyser
KlimaBarometer for Dansk Økonomi
Sustainable Finance
Life Science
Analyse: En kindhest fra FDA; men også en mulig opjustering til Novo Nordisk
Finans
Polacks direktørstol i PFA varmere end nogensinde før jubilæum
Finans
Topholm: Grønt industrieventyr kan blive ufatteligt stort
Formue
Langers Skarpe: Så er der dømt aktierally
Formue
Stor analyse: Overvurderes Bavarian Nordics vaccinepotentiale?
Ledelse
CEO-skifte i Top 100 2021: Overraskende mange CEO-skift i turbulent coronaår, se oversigten
Ledelse
Her er Ugens overskrifter i ØU Ledelse Kasketforvirring: Formandens og CEO’ens roller flyder sammen
Samfundsansvar
Udkast til Taksonomi lækket – læs gennemgang her (Sustainable Finance)
Formue
Lav-vækst Rockwool værdiansættes som høj vækst
Formue
Investeringsfonden AktieUgebrevet Invest gav et afkast på 32% i 2020, i plus for 2021
Finans
Rating: Danske Bank generobrer position som bedst til Private Banking
Ledelse
Analyse Hartmann: Nu skal transformationen til vækstvirksomhed lykkes
Finans
Saxo Bank bider Nordnet i haserne – vil være størst i Danmark
Samfundsansvar
Akademikere fastholder milliardinvestering i oliesektoren

Seneste nyt

Finans
Pensionssektorens ESG-produkter bunder, investorer utålmodige
Samfundsansvar
Topdanmarks og Nykredits porteføljer har flest kontroverser

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Nye momsregler i forbindelse med fjernsalg til forbrugere
Iværksætter, virker dit virksomhedsnavn?
Ny svensk lov pålægger danske arbejdsgivere at betale skat i Sverige, hvis ansatte bosiddende i Sverige arbejder hjemmefra
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15
Salgschef: Sidsel Bogh

Skriv til os på: kontakt@ugebrev.dk.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Forbindelsesvej 12, 2. tv
2100 København Ø

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]