Redningen af 26.000 danske boligejere sidste år skaber nu problemer for Brian Mikkelsen, der med et pennestrøg konfiskerede 430 mio. kr. i Garantifonden for Skadesforsikring. For Garantifonden er privat og ikke offentlig, slår fondens formand nu fast over for Økonomisk Ugebrev, og ministeriet har svært ved at forklare sig. Stærk mistanke om, at der er sket ulovlig ekspropriation.
En lille uskyldig sætning i den lov, der skulle hjælpe tusindvis af danskere videre fra sidste års konkurs i Husejernes Forsikring, risikerer nu at starte en trecifret millionsag om ulovlig og skjult ekspropriation i erhvervsministeriet. Sagen handler om, hvorvidt erhvervsministeren var i sin gode ret eller ej i december sidste år, da han optrådte som redningsmanden for de mange husejere, der var kommet i klemme med deres ejerskifteforsikringer. Ejerskifteforsikringerne blev værdiløse ved konkursen, og dermed stod op mod 26.000 forsikringskunder uden forsikringsdækninger. Den lille uskyldige sætning lød, at Garantifonden faktisk er en statslig institution, og det tillod ministeren at åbne kassen i Garantifonden, hvor indtil videre 170 mio. kr. er fosset ud.
Det store spørgsmål er nu, om pengene i virkeligheden er private, så erhvervsministeren og regeringen i realiteten ikke kunne røre dem? Formanden for Garantifonden er ikke i tvivl og går direkte i rette med ministeren. ”Der var ingen af os i Garantifonden, der havde set, at man havde skrevet i bemærkningerne til den nye lov, at Garantifonden pludselig skulle være en statslig institution. Men de har jo ikke fremsat noget ændringsforslag i selve loven. Vi ser på os selv, som vi altid har gjort: Vi er en privat fond. Ingen ved hvordan ministeriet pludselig har fået ind, at vi skulle være en statslig fond. Selve paragraffen, der siger, vi er en privat fond, den gælder stadigvæk. Men det er yderst forvirrende, det er jeg helt enig i,” siger bestyrelsesformand Jesper Rasmussen fra Garantifonden.
I ministeriet var man den gang bange for, om der kunne blive tale om ekspropriation, hvis man gik efter fondens midler. Derfor skrev man netop ind i bemærkningerne til den nye lov, at man nu ”pludselig” definerede Garantifonden som en statslig virksomhed.
”Det blev vurderet, at Garantifonden må anses for en statslig institution organiseret som et særligt forvaltningssubjekt (en selvejende institution inden for den statslige forvaltning). Baggrunden for denne vurdering er bl.a., at Fonden er oprettet ved lov, og at Fonden er underlagt tæt offentlig regulering og kontrol. Derfor ville de indgreb i fondens formueforhold, som en udvidelse af ordningen til også at omfatte de krav, som måtte opstå på baggrund af Gables konkurs, ikke være ekspropriation efter grundlovens § 73 i forhold til Garantifonden,” lyder svaret i dag fra ministeriet.
EKSPROPRIATION
Spørgsmålet er, om denne nye definition er opfundet til formålet. Ifølge ekspert i offentlig forvaltning og Lektor ved Aalborg Universitet Sten Bønsing giver det ikke rigtigt mening, hvad ministeriet nu forklarer.
”Jeg forstår ikke svaret. I min verden så er det enten en privat enhed eller en offentlig. Der kan selvfølgelig godt være situationer, hvor der kan være forskellige sondringer og definitioner. Men jeg har svært ved at se, at det kan være her. Jeg kan ikke forklare svaret,” siger han efter at have set ministeriets svar.
Og det kan meget vel vise sig, at ministeriet har lavet en enorm brøler, da det gik særdeles hurtigt med at strikke redningspakken sammen for husejerne for godt et år siden: Danmark stod for første gang i 14 år med en konkurs på forsikringsmarkedet, og hele tilliden til forsikringsbranchen var på spil. Brian Mikkelsen kom som ny minister ind fra højre med en redningsplan, han kunne sole sig med.
”Jeg tror ikke ministeriet kom ud i alle krogene, da loven blev skrevet. Der blev sat turbo på processen, og jeg ved ikke, om det gik for hurtigt. Jeg ved ikke lige, hvad der ramte dem den dag, de skrev det ind i lovforslaget. Mit bud er, at man ikke har tænkt nævneværdigt over det eller tjekket det. Men det er noget, vi nu er i gang med at dykke ned i. Og der må vi lige være et svar skyldig, indtil det udredningsarbejde er færdigt. Vi er i dialog med ministeriet,” siger Garantifondens formand Jesper Rasmussen.
EN UHELDIG REDNING
En god gerning går sjældent ustraffet hen, og hele håndteringen af ”redningspakken” efter sagen har fået masser af kritik de seneste uger, som beskrevet i Økonomisk Ugebrev. Blandt andet viser det sig, at tidligere medarbejdere i konkursboet, har behandlet sager og klager mod sig selv i redningsarbejdet. Samtidig har mange kunder ikke fået klagevejledninger, hvis de har fået afvist deres krav i Garantifonden.
Her er det også ret så afgørende, hvordan Garantifondens status defineres. Er det en statslig myndighed som ministeriet siger, må ansatte ikke behandle klagesager mod sig selv. Så er der i lovens forstand tale om inhabilitet. Der skal så også gives klagevejledninger til kunderne. Det kan derfor undre, at ministeriet ikke har informeret Garantifonden om det, da de skrev loven.
Men meget tyder på, at store dele af loven er skrevet af forsikringsbranchen selv – før ministerens tiltræden. Redningsplanen lå nemlig allerede klar, før Brian Mikkelsen blev erhvervsminister.
Tilbage står altså nu et juridisk tovtrækkeri mellem ministeriet og Garantifonden, der kan få vidtrækkende konsekvenser. Og meget er på spil i ministeriet, hvor en liberal regering næppe ønsker en sag om ekspropriation af 430 mio. kr. på nakken.
Kryptisk svar fra ministeren
”Det følger af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 181 af 12. marts 2003 om forslag til lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at Fonden er en privat selvejende institution.
I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslag nr. 96 af 6. december 2016 blev det vurderet, om der ville være tale om ekspropriation efter grundloven ved den påtænkte udvidelse af Fondens dækningsområde.
Det blev vurderet, at Garantifonden må anses for en statslig institution organiseret som et særligt forvaltningssubjekt (en selvejende institution inden for den statslige forvaltning). Baggrunden for denne vurdering er bl.a., at Fonden er oprettet ved lov, og at Fonden er underlagt tæt offentlig regulering og kontrol. Derfor ville de indgreb i fondens formueforhold, som en udvidelse af ordningen til også at omfatte de krav, som måtte opstå på baggrund af Gables konkurs, ikke være ekspropriation efter grundlovens § 73 i forhold til Garantifonden.
Af de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 96 af 6. december 2016 fremgår således, at den foreslåede udvidelse af Fondens dækningsområde og indgreb i Fondens formueforhold til at omfatte de krav, som måtte opstå på baggrund af Gable Insurance AG’s konkurs, ikke udgør ekspropriation efter § 73 i grundloven i forhold til Fonden. Det skyldtes, at Fonden vurderedes at være en statslig institution (en selvejende institution inden for den statslige forvaltning).”
Carsten Vitoft