Inflation udhuler pensioner: Hvad vil pensionsselskaberne gøre?

Med den markant stigende inflation kan det for flere og flere snart ikke længere betale sig at spare op til pension. Problemet er størst i de traditionelle garantirentepensioner, hvor inflationen nu overstiger mange af de garantier, der er givet til kunderne. Det betyder tab af købekraft. Men de store aktører i pensionsbranchen er delte om, hvordan de kan tackle den nye udfordring. Fagredaktør Carsten Vitoft gennemgår sagen.

En helt ny situation på pensionsmarkedet truer nu med helt at udradere et af tidens mest populære pensionsprodukter – det traditionelle produkt med en fast rentegaranti. Disse garantier lyder på alt fra nul og op til 4,5 pct. i en årlig forretning. Nu har inflationen netop ramt 3 pct. og er stigende. Dermed er det kun de største garantier på 4,5 pct., der med sikkerhed kan bevare pensionsopsparernes købekraft i de kommende år.

”Det her er en helt ny situation for pensionsbranchen, hvor man allerede har været presset i mange år af de lave renter. Når inflationen så stiger så hurtigt, som den gør nu, og renten ikke følger med op, bliver det endnu sværere at leve op til de garantier, som man har lovet kunderne. De økonomiske love siger jo, at renten plejer at følge inflationen. Og når det så ikke sker, så opstår der et særligt problem med pensionsopsparing. Og jeg må sige, jeg er spændt på at se, hvordan branchen vil løse det,” siger investeringschef Karsten Hannibal fra Optimal Invest.

Er det et problem?
Han vurderer, at branchen måske må opgive det garanterede produkt, som kunderne ellers er meget glade for, da det har givet tryghed til dem omkring værdien af deres pensioner. Den tryghed har nu fået en høj pris, siger investeringsdirektør Rasmus Cederholm fra AP Pension.

”Vi har ikke travlt med at jage kunderne ud af de garanterede pensioner. Vi mener fortsat, de har en berettigelse, fordi de tilbyder kunderne en tryghed og sikkerhed, de ikke kan få andre steder. Men det er klart, at prisen for den sikkerhed – nemlig en lavere forventet pension – selvfølgelig bliver mere udtalt i et scenarie med høj inflation. Det har dog også en væsentlig værdi for mange at slippe for bekymringer om udviklingen på aktiemarkedet,” siger han.

Det er dog ikke alle, der deler betragtningen om, at garantier, der er lavere end inflationen, udhuler kundernes købekraft.

”Medlemmerne i PKA har gennemsnitsrente med garanti. Der er lidt forskellige grundlagsrenter på omkring 0, som afhænger af, hvornår man er optaget i pensionskassen, men det er ikke noget, vi forventer får betydning for medlemmerne, da pensionerne omregnes med 2,75 pct. i rente, samt at de får tilskrevet en årlig kontorente, der over de seneste fem år i gennemsnit har været på 5,18 pct. Det er som bekendt det, der afgør, hvor meget pensionerne vokser,” siger Nicolai Maltesen, leder af aktuariatet i PKA.

Med andre ord har der tidligere været råd til at lave en årlig tilskrivning på 5,18 pct – og det er rigelig afstand til både garantierne størrelse og inflationen på 3-4 pct.

PKA mener formentlig dermed, at det stadig kan betale sig at spare op, men det ændrer ikke på, at hver gang inflationen stiger bare lidt, bliver deres medlemmer dårligere og dårligere stillet – medmindre PKA tilsvarende kan øge den årlige tilskrivning. Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre, hvis ikke renten begynder at stige med inflationen, hvilket ikke mange tror, den vil foreløbigt.

Stigende inflation er heller ikke godt for aktieafkastet, så det kan tvinge PKA til at tære på reserverne, hvis de fortsat vil betale over 5 pct. i årlige tilskrivninger. Og det kan selvsagt ikke blive ved over mange år.

Nye investeringer
Lærernes Pension er den anden pensionskasse, som også stadig tegner garanterede produkter til nye medlemmer af pensionskassen. Også her har man svært ved overhovedet at se et problem, fordi disse garantier er meget lave.

”Det er netop det lave garantiniveau, der sikrer, at vi kan investere frit, svarende til et markedsrenteprodukt. Garantien udhuler ikke købekraften af pensionen, da det ikke er den lave garantirente, der dikterer pensionerne. Til det formål har vi en ugaranteret udbetalingsrente som et markedsrenteprodukt. Inflationssikringen af pensionen sker løbende gennem depotrenten. Den skabes af en veltilrettelagt investeringsstrategi, der netop muliggøres af de lave garantier,” siger ansvarshavende aktuar Jesper Brohus.

Det kan dog stadig være svært at se, hvordan det i øjeblikket kan være en fordel for nye og unge medlemmer at få en nulgaranti, mens inflationen er 3 pct. Selv hvis afkastet skulle være højt, vil de aldrig få det hele udbetalt, da enhver pensionskasse og aktuar i sådan et rente- og inflationsscenarie vil have massivt fokus på at spare så meget af afkastet op i reserverne som muligt. Så er man nok heldig, hvis man blot får en årlig tilskrivning over inflationen i de kommende år.

I de kommercielle selskaber anerkender alle problemet, og de siger også, at der er en ting, som pensionsbranchen nu selv kan gøre, og det er at investere anderledes, som det også var løsningen under rentefaldet. Her begyndte branchen at købe renteafdækning med arme og ben, og nu handler det om at købe flere aktiver, der sikrer kunderne mod den stigende inflation.

”Vi er selvfølgelig meget bevidste om situationen med fortsat lave renter og stigende inflation. Derfor skal vi i december drøfte med vores bestyrelse, hvilke muligheder der er for at justere investeringsstrategien, så vi kan øge det forventede afkast for de laveste rentegrupper. Det kunne f.eks. være gennem at øge eksponeringen til reale aktiver og kreditobligationer på bekostning af en del af obligationerne,” siger investeringsdirektør Rasmus Cederholm fra AP Pension.

Det kunne også være flere ejendomme, hvor huslejen reguleres med stigende inflation. Eller det kan være mere infrastruktur, hvor afregningspriser på energi typisk også følger med op, hvis inflationen stiger.

Investerer i inflation
ATP var nogle af de første til at anerkende, hvor omfattende betydning rentefaldet fik for pensionerne, og her købte man så meget renteafdækning, at ATP i perioder tjente, hvad der blev opgjort til storebæltsbroer alene på renteafdækningen. Nu har man fokus på inflationen.

”Investeringer i inflation er en vigtig og nødvendig byggesten i vores portefølje, hvor den bidrager til risikospredning. Inflation har ikke performet i forhold til andre aktivklasser i den periode, hvor inflationen praktisk talt har været omkring nul. Til gengæld har inflation bidraget markant til dette års afkast. Og det er jo netop pointen med en diversificeret portefølje”, siger Stephan Ghisler-Solvang, pressechef i ATP, der dog ikke vil oplyse, hvor meget det har bidraget til årets afkast.

I Velliv har man virkelig investeret massivt i aktiver, der kan klare stigende inflation. Næsten en tredjedel af porteføljen ligger i ejendomme og infrastruktur.

”Vi har allerede i dag realaktiver i vores gennemsnitsrenteprodukt, herunder ejendomme, skov og andre alternativer, der typisk udvikler sig i takt med den almindelige prisudvikling. Ydermere har vi øget investeringerne i indeksobligationer, der også arbejder fornuftig sammen med inflation. Vi anbefaler imidlertid kunderne at søge mod markedsrenteprodukterne, hvor afkastforventningerne er langt mere attraktive. Derfor gennemfører Velliv i år en omvalgskampagne blandt kunder med gennemsnitsrenteproduktet,” forklarer Charlotte Strunk Hansen, Head of Portofolio Construction i Velliv.

Og fra PFA lyder nogenlunde samme melding, selv om man dog her har færre inflationssikrede aktiver i porteføljen.

”I gennemsnitsrente er man garanteret en nominel ydelsesgaranti. Ydelserne er således ikke sikret mod voksende inflation. Afhængig af garantiniveau og inflationens størrelse over tid kan dette potentielt udgøre en risiko for tab af købekraft. PFA stoppede for nytegning af gennemsnitrenteordninger for mange år siden, fordi vi vurderer, at markedsrente er et bedre pensionsprodukt, som giver vores kunder udsigt til en højere forventet købekraft som pensionister,” siger koncernfinansdirektør Anders Damgaard.

På vej til historiebøgerne
Fra Danica siger investeringsdirektør Poul Kobberup: ”Vi har allerede optimeret vores portefølje, så den er robust i flere forskellige scenarier, herunder inflation. Og det betyder, at vi holder fast i vores nuværende strategi. Vores tilgang er, at vores kunder skal bevare købekraften, og det tror vi på, at vi kan med den nuværende strategi. Det gælder naturligvis vores direkte eksponeringer imod inflation, men eksempelvis også den indirekte eksponering imod inflation i form af eksempelvis alternative investeringer, ejendomme og aktier.”

Hvor længe pensionsbranchen kan modstå den stigende inflation vil afhænge af, hvor højt inflationen kommer op – og om renten fortsat vil være i bund. Der er negative udsigter for begge dele, og dermed kan det traditionelle pensionsprodukt være historie inden for de næste tre til fem år.