Kæmpe barrierer på dansk crowdfunding

Udenlandske konkurrenter som finske Invesdor risikerer at tage hele det danske marked for equity crowdfunding af vækstvirksomheder. De danske regler er for restriktive, mener branchefolk.

”Indtil videre har vi fået 2,2 mio. kroner fra investorerne,” siger Jørgen Skjødt, adm. direktør i frisørkæden Zenz. Kæden har netop udbudt aktier på den finske equity crowdfunding platform Invesdor, som der med har fået sin første skalp på det danske marked. Og blandt danske investorer frygter man, at udenlandske equity crowdfunding-platforme som netop Invesdor kan løbe med hele eller store dele af det danske marked, fordi de danske regler er for restriktive.

Zenz kan være en case på den fremtid. Virksomhedens mål var at opnå kapitalindskud på 7,5 mio. kr., med et minimumsmål på 1,8 mio. kr. til at øge salget af økologiske frisørprodukter på det kinesiske marked og åbne nye saloner i Norden. ”Vi er for små til at være interessante for kapitalfonde. Og Vækstfonden synes vi heller ikke helt passede til os,” siger Jørgen Skjødt.

KONKURRENCEFORVRIDENDE

Zenz undersøgte mulighederne for crowdfunding på det danske marked og på udenlandske markeder, inden man valgt at gå til Invesdor. ”Det var vigtigt for os, at det var en nordisk platform. Og Invesdor var den platform, der havde den største erfaring med flest gennemførte udbud af virksomheder som vores,” siger han.

At finnerne er så langt fremme er ikke en tilfældighed. Ifølge en analyse foretaget af det norske finanstilsyn i 2017 er det finske og svenske marked absolut de største markeder for denne type crowdfunding i Norden. I 2015 blev der i det finske marked formidlet aktiekapital gennem crowdfunding for 6,2 mio. euro.

Ifølge en analyse fra 2017 foretaget af Vækstfonden og Dansk Crowdfunding Forening fylder equity crowdfunding endnu ikke noget i de danske statistikker. Og foreningens formand Michael Eis mener, at årsagen er, at Finanstilsynet og andre myndigheder har valgt at sætte barren meget højt. Han henviser som eksempel til, at man som investor skal gennemføre en hensigtsmæssighedstest, der består af en lang række spørgsmål, hvis man vil investere gennem equity crowdfunding. Svarer den potentielle investor forkert på spørgsmålene, skal han vente i 30 dage, før han kan tage testen igen. Det er på den måde, Finanstilsynet har valgt at implementere EU’s MiFID direktiv.

”Det ville være fint nok, hvis reglerne var de samme over hele Europa. Men det er de ikke. I Finland har man valgt at implementere reglerne på en måde, så investorerne i deres test kun skal svare på fire simple spørgsmål for at kunne investere gennem Invesdor, siger han.

”Selv om det er fint, der kommer mere gang i markedet, er det jo konkurrenceforvridende, at Invesdor på den måde kan få tilladelse til at drive virksomhed i Danmark,” siger Michael Eis. Han fortsætter: ”Samtidig kræver man i Danmark, at selskaberne skal være A/S’er for at kunne hente kapital på en crowdfunding platform. Og så sætter man barren meget højt.”

TROR IKKE PÅ DET MERE

Michael Eis frygter, at udenlandske equity crowdfunding-platforme kan løbe med hele eller dele af det danske marked. Jesper Jarlbæk, næstformand i DVCA (brancheorganisation for venture- og kapitalfonde samt business angels) er endnu mere pessimistisk. ”Jeg tror simpelthen ikke på det, med de nuværende vilkår, de danske platforme er underlagt. Det danske marked risikerer at blive overrendt af konkurrenter, der har fået et tilstrækkeligt volumen på deres hjemmemarked,” siger han.

Indtil nu har danske Crowdinvest kun haft én virksomhed udbudt på sin crowdfunding-platform, men ifølge partner Søren Stenderup har man en ”håndfuld” projekter på vej. Han lægger ikke skjul på, at det er vanskeligt at finde både selskaber og investorer. Han vil dog ikke kritisere de danske regler. ”Vi mener ikke, at det skal være nemmere for investorer at komme ind på vores platform. Ellers vil der være folk, der investerer i noget, de ikke har forstand på,” siger han.

Tilsyneladende har de danske myndigheder valgt at tolke EU reglerne meget strammere end finnerne. I en mail fra Finanstilsynet skriver kommunikationschef Søren Møller Christensen nemlig: ”Der er ikke i dansk ret indført særegne nationale regler, som lader crowdfunding-platforme omfatte af mere regulering end den regulering, som direkte følger af EU-reguleringen.”

Peder Bjerge