Kæmpe lønskævhed: Berg får halv løn af Rohde og Bjerre Nielsen

Drænet af dygtige medarbejdere hos landets finansielle vagthund, Finanstilsynet, skal stoppes. Stribevis af tilbud om højere lønninger i den private sektor har de seneste år fået en lang række kompetente og erfarne chefer i tilsynet til at flytte væk – til skade for tilsynets arbejde og for magtbalancen mellem tilsynsmyndighed og finanssektor. Nu kræver Finanstilsynets formand politisk handling med krav om højere lønninger.

Mens Finanstilsynet får stadig større betydning i tilsynet med den danske finanssektor, er opgaverne i Finansiel Stabilitet og Nationalbanken efterhånden mere eller mindre perifere. Men alligevel får cheferne i Finansiel Stabilitet og Nationalbanken markant højere lønninger end cheferne i Finanstilsynet.

Nationalbankdirektør Lars Rohde får en løn på 3,6 mio. kr. årligt, mens Henrik Bjerre-Nielsen i Finansiel Stabilitet hæver 3,1 mio. kr. årligt. Finanstilsynets direktør Jesper Berg må nøjes med under halvdelen, med en årsløn på godt 1,5 mio. kr. Jesper Bergs løn fremgår af en aktindsigt fra Erhvervsministeriet, foretaget af Økonomisk Ugebrev, mens lønningerne i Nationalbanken og Finansiel Stabilitet fremgår af årsrapporterne.

Også forskelle blandt vicedirektører
”Jeg er meget opmærksom på det her. Der er jo her tale om, at de her mennesker arbejder med de samme ting, og de har nogenlunde samme baggrund og erfaring. Samtidig er der jo et ønske om, at Finanstilsynet skal løfte en bred og stigende vifte af samfundsvigtige opgaver i den finansielle sektor i disse år. Det vil jeg tage op med ministeren,” siger Finanstilsynets nye bestyrelsesformand, professor Nina Legind til Økonomisk Ugebrev.

Det er ikke bare på det absolutte topniveau i de finansielle institutioner, at der er store lønforskelle. Vicedirektørerne Per Callesen og Hugo Frey Jensen (gik på pension i november) fra Nationalbanken fik sidste år lidt over 3 mio. kr. hver i årsløn, mens de fire vicedirektører i Finanstilsynet blot fik mellem 1 og 1,3 mio. kr. årligt. Lægger man pensionen oveni, bliver billedet endnu mere skævt.

Selv vicedirektørerne i Nationalbanken tjener dermed mere end det dobbelte af Finanstilsynets øverste direktør Jesper Berg. Og det til trods for, at Finanstilsynet i de senere år er blevet en langt vigtigere institution i det danske samfund og udfører langt flere opgaver end Nationalbanken.

Helt skævt bliver det, hvis man også kigger over til den finansielle branche, hvor Danske Banks øverste direktør Chris Vogelzang hæver i omegnen af 15 mio. kr. årligt i fast løn og pension. Anders Dam fra Jyske Bank hæver lige omkring 10 mio. kr., og det er altså dem, Jesper Berg & Finanstilsynet skal holde i ørerne.

Selv i brancheforeningerne Finans Danmark og Forsikring & Pension, hvor ansvaret alt andet lige må antages mindre end i bankvirksomhederne – ligesom arbejdstiderne – har Jesper Berg & Co. mere end svært ved at følge med. Også her ligger lønnen på den pæne side af 5 mio. kr. årligt.

En farlig svingdør
Det er måske årsagen til, at der periodevis har været godt og grundigt gennemtræk blandt medarbejderne i Finans­tilsynet, hvor en fjerdedel af medarbejderne har forladt tilsynet i dårlige år.

En af dem, der er rigtigt godt bekendt med situationen, er adm. direktør i Finans Danmark Ulrik Nødgaard, der selv forlod direktørposten i Finanstilsynet til en ganske god lønforhøjelse for år tilbage. Han siger i dag:

”Vi har som sektor en interesse i et stærkt og effektivt tilsyn, som har de nødvendige kompetencer til at løse deres opgave som tilsynsmyndighed. Det er mit indtryk, at Finanstilsynets ledelse har fokus på at sikre dette, herunder på den udfordring, at tilsynets medarbejdere er eftertragtede i lyset af den øgede oprustning på compliance-siden, som finder sted i sektoren i disse år.”

Når bankerne og pensionssektoren hapser ledende folk i tilsynet, kan vicedirektører i ét svup få fordoblet deres løn. Kontorcheferne kan lægge 50 pct. oven i ved at gå til den private sektor.

Ulrik Nødgaards løn i Finans Danmark fremgår ikke af årsrapporten, men der gættes forsigtigt på, at han tredoblede sin løn, da han gik fra Finanstilsynet i 2015 for at blive chef for bankernes brancheforening. Skiftet skete under stor offentlig debat om, hvorvidt det nu var ret og rimeligt, at man som topembedsmand fra den ene dag til den anden kunne gå over til ”fjenden” på den måde.

To år senere, i 2017, skiftede tre vicedirektører i Finanstilsynet også til den private sektor, og det satte igen gang i diskussionen om lønforhold, svingdøre og kompetencetab i Finanstilsynet. (se boks). Men intet er sket siden.

Alternative belønninger?
I 2018 blev situationen så ophedet, at de politiske ordførere fra landets fire største politiske partier krævede handling, så Finanstilsynet ikke blev fuldstændig tømt for ledende medarbejdere. Bl.a. sagde Morten Bødskov fra Socialdemokratiet:

”Man kommer til kort over for den private sektor med de lønmuligheder, der er i de offentlige myndigheder. Vi skal sikre, at Finanstilsynet ikke bliver plukket for dygtige medarbejdere. Det kan bl.a. være at oprette særlige stillinger med særlige lønforhold i en given periode. Det vil vi gerne være med til at se på.”

Dengang siddende erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), Hans Kristian Sibby (DF) og Lisbeth Bech Poulsen (SF) mente alle, der var et stort problem, som skulle løses. Men der har ikke været noget markant lønløft siden til den øverste direktion i Finanstilsynet. Jesper Berg tjener i dag det samme, som, han gjorde ved sin tiltræden.

I Finanstilsynets øvrige ledelseslag har kontorcheferne og vicekontorcheferne fået godt 3 til 4 pct. i årlige lønstigninger, ifølge statens database over lønninger, Lønoverblik. Den største medarbejdergruppe i Finanstilsynet er jurister og økonomer, og de tjener godt 58.000 kr. i gennemsnit om måneden. Den samme medarbejdergruppe tjener 79.000 kr. i statsministeriet og 62.000 kr. i Det Økonomiske Råd og Finansministeriet.

”For så vidt angår løn til og fastholdelse af medarbejdere i Finanstilsynet, så gennemførte Erhvervsministeriet og Finanstilsynet for cirka fem år siden en målrettet lønjustering for en række nøglemedarbejdere med tilsynsmæssige kernekompetencer, herunder også chefer. Her blev lønnen justeret med op til 20 pct. Sigtet var netop at fastholde disse nøglemedarbejdere i tilsynet, da man i nogle år havde oplevet at miste dygtige medarbejdere til den finansielle sektor.

Og det er faktisk lykkedes at vende udviklingen; fra at have en af de højeste personaleomsætninger i Erhvervsministeriet, er personaleomsætningen i Finanstilsynet nu faldet til et af de laveste niveauer på ministerområdet. Så personaleomsætningen har faktisk stabiliseret sig på et tilfredsstillende niveau i Finanstilsynet,” skriver Erhvervsministeriet.

Erhvervsministeriet har altså hævet lønnen for fem år siden, men åbenbart ikke nok. Men Erhvervsministeriet egne jurister og økonomer tjener faktisk lidt mindre i gennemsnit end i Finanstilsynet, og det er måske forklaringen. Nationalbanken og Finansiel Stabilitet indgår ikke i Lønoverblik.

”Det gælder for Finanstilsynet, at de er underlagt statens løn- og ansættelsesvilkår. Nationalbanken og Finansiel Stabilitet, derimod, følger de løn- og ansættelsesvilkår, som gælder for den finansielle sektor. Traditionelt har lønvilkårene i den finansielle sektor været bedre end i staten,”  oplyser Erhvervsministeriet.

Det er måske også årsagen til, at Erhvervsministeriet heller ikke har reageret på de to tidligere bestyrelsesformænds advarsler om, at tilsynet med jævne mellemrum drænes for menneskelige resurser. Henrik Ramlau Hansen har tidligere bedt om lov til at bryde statens snævre lønrammer for nogle nøglemedarbejdere – men uden held. Jesper Berg i Finanstilsynet siger, at han har spændt buen så langt, han kan.

”Jeg har hævet lønnen for vores kontorchefer, så de nu ligger godt 15 til 20 pct. højere end i Erhvervsministeriet, og jeg føler ikke, jeg kan gå længere end det,” siger tilsynsdirektøren, der ikke ønsker at udtale sig om sine egne eller direktionens lønforhold.

Carsten Vitoft