Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Klima-stresstest presser pensionsbranchen mere end bankerne

Carsten Vitoft

mandag 09. november 2020 kl. 14:15

Mens pensionssektoren er på vej til at omstille sig til mere klimavenlige investeringer, er Finanstilsynet på vej med en række skrappe krav til selskabernes måling, rapportering og risikostyring af klimarisici. Allerede i foråret offentliggør Finanstilsynet nye retningslinjer for det fremtidige arbejde, med model i engelske erfaringer. Ugebrevet ser her på, hvad de danske pensions- og forsikringsselskaber har i vente.

Mens de største danske banker i denne uge bestod Nationalbankens første stresstest af paratheden til at modstå klimaforandringer, er der grund til at tro, at pensionssektoren i fremtiden står over for endnu større udfordringer end bankerne.

Det skyldes, at pensionsbranchens massive investeringer i alternative aktiver ikke bare vil gøre målingerne særdeles vanskelige, men også gøre kundernes pensioner langt mere udsatte over for klimaforandringerne.

”Det er jo noget, som Finanstilsynet arbejder meget med i øjeblikket, og jeg må sige, at jeg er meget spændt på, hvad de når frem til. Pensionsbranchen er mere konsolideret end bankerne, og der så vi i Nationalbankens analyse, at netop størrelse synes at være en fordel, når vi taler evnen til at modstå klimaforandringer.

På den anden side ved vi i dag ikke meget om, hvad pensionsbranchens store investeringer i alternativer vil betyde for dette arbejde. Jeg tror heller ikke, det er noget, branchen selv har været særligt optaget af indtil nu,” siger pensionsekspert og aktuar Søren Andersen fra FPension.

FØRSTE RAPPORT FRA UK
Det samme arbejde med at få den finansielle sektor klar til klimaforandringer og den kommende medfølgende lovgivning har allerede været undervejs i længere tid i Storbritannien, hvor den første omfattende rapport blev offentliggjort i sommer. Rapporten er den første på området, og derfor fik den meget stor opmærksomhed i hele Europa. Ugebrevet erfarer, at også det danske finanstilsyn vil lægge sig tæt på op ad de engelske krav.

Det er allerede et år siden, at Finanstilsynet satte fokus på klimaforandringerne i det altid meget omtalte julebrev . Der fik bestyrelserne i både forsikrings- og pensionsbranchen godt ni måneder til at svare på en række konkrete spørgsmål om deres håndtering af klimaforandringerne. Deadline for svarene var her medio september, og nu er Finanstilsynet ved at analysere de stresstests, som branchen har indsendt. Først og fremmest handler det om, at tilsynet vil have både forsikringsselskaberne og pensionsselskaberne til at indbygge klimaforandringerne i deres eksisterende risikostyring og forretningsmodeller.

Det vil sige, at klima skal tænkes ind i investeringerne allerede inden de foretages – både i form af fysiske risici som vejrfænomener og transitionsrisici ved overgangen til CO2-neutralitet, men også forbrugernes ændrede efterspørgsel.

ANALYSE AF VEJRET
Her er selskabets appetit på klimarisici centralt i den engelske rapport. For en pensionskasse kunne det f.eks. være, at man ønsker at begrænse eksponeringen mod investeringer i virksomheder, der henter mere end halvdelen af deres omsætning fra kul inden 2025. Det betyder så, at kulkræftværker og kulminer gradvist skal frasælges investeringsporteføljen og på et tidspunkt helt udelukkes.

De politikker skal formuleres af selskabernes bestyrelser. For det andet – og som en af de mest håndfaste retningslinjer – arbejder den engelske rapport også med scenarie-analyse. Det kan forstås på den måde, at hvis risikostyringen i første punkt er før investeringen, er scenarieanalysen efter.

Altså først identifikation af, hvilke risici der er tale om, og dernæst hvordan og hvor meget de påvirker ens investering. Og hvor meget man ønsker, det skal påvirke de samlede risici.

Her kan man være ude i helt konkrete vejrmæssige begivenheders effekt på aktiverne. Et velkendt fænomen i Danmark er større og hyppigere efterårsstorme. Og her er det værd at bemærke, at pensionsbranchens investeringer i alternative aktiver særligt sker globalt, hvor vejrbegivenhederne kan være noget mere ukendte end herhjemme.

Tredje punkt på englændernes klimadagsorden er selve rapporteringen af ovenstående. Både over for investorerne, men også over for kunderne, der selv får en stigende bevidsthed over for grønne forsikrings- og pensionsprodukter. Fjerde og sidste punkt på dagsordenen er innovation, der mest af alt siger, at klimaforandringerne er så nye, og vi ved ganske lidt om dem, og derfor vil ovenstående ændre sig løbende.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank