Konkurrencerådet udmanøvreres af finans-lobbyorganisationer

Vigtige konkurrenceredegørelser om finanssektoren bliver syltet i det politiske system på grund af effektivt lobbyarbejde fra den finansielle sektor, mener Forbrugerrådet TÆNK, der peger på, at en række anbefalinger fra Konkurrencerådet ikke bliver gennemført. Rådets formand, professor Christian Schultz, ærgrer sig også over, at der ikke er sket mere med at forbedre konkurrencen inden for både realkredit og pension.

Konkurrencen i store dele af den finansielle sektor fungerer ikke optimalt, men politikerne og skiftende regeringer har ikke haft evnen eller viljen til for alvor at gøre noget ved problemerne, som ellers kunne betyde et samfundsmæssigt velfærdsløft, vurderer Forbrugerrådet.

At konkurrencen er gået i stykker i den finansielle sektor bliver skåret ud i pap i to omfattende redegørelser fra Konkurrencerådet. En fra sidste år om pensionsområdet, der lister 22 konkrete anbefalinger til, hvordan man atter får gang i konkurrencen. En anden om realkreditmarkedet fra 2017, der lister 16 forslag til at sætte gang i konkurrencen.

Stærke lobbyister
”Det er nogle meget grundige rapporter, som Konkurrencerådet har udarbejdet. Men jeg kan ikke se, at der er gennemført meget mere end et forslag, som i virkeligheden er et forbrugertiltag. Det gav et stort brag, da disse rapporter blev offentliggjort. Men når den politiske proces så går i gang, sker der ikke meget bagefter. Nu skal man ikke være naiv at tro, at der ikke sker en masse lobbyarbejde i kulissen, og de her brancher har lobbyorganisationer, der har rigtigt mange resurser,” siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet TÆNK.

Da rapporten om realkreditmarkedet skulle omsættes til ny lov, var de 16 anbefalinger reduceret til ét enkelt punkt, og det var, at der nu fra branchens side skal udarbejdes et overblik ved lånetilbud. Pensionsrapporten ligger bare og samler støv i erhvervsministeriet.

Formanden for Konkurrencerådet, professor Christian Schultz, mener ikke billedet kan tegnes så skarpt op, men han ser gerne, at flere af rådets anbefalinger bliver taget op.

”Der er sket lidt, men jeg kunne godt have håbet, der var sket mere på både pension og realkreditområdet. Vi synes, det er nogle gode anbefalinger. Og når vi kommer med dem, er det fordi, vi mener, de vil gavne konkurrencen. Vi ved, at der er særlige konkurrencemæssige problemer på de her områder. Vi tager det op igen, og det kan du være sikker på, vi også vil gøre fremadrettet,” siger han.

Når konkurrencen ikke fungerer ordentligt, fører det til dårlige produkter, højere priser og mindre effektivitet. I den finansielle branche er det særligt problematisk.

”I de her brancher er der tale om enorme summer, og de påvirker hele samfundsøkonomien. Så nytter det jo ikke, at branchen har så stort held med sit lobbyarbejde, at det går ud over store dele af det øvrige erhvervsliv og forbrugeren,” siger Morten Bruun Pedersen.

Brancheorganisationernes modstand mod Konkurrencerådets anbefalinger er ikke hemmelig. Den kan altid ses i den høringsproces, der sker i forbindelse med, at rådet udgiver nye redegørelser. Eksempelvis er Konkurrencerådet lige kommet med en ny redegørelse om advokatbranchen, hvor man også kan læse, at branchen langt fra er enig med Christian Schultz & Co.

”I alle brancher mener man, at der lige i deres branche er særlige forhold, der gør, at man ikke skal konkurrenceudsættes. Så må man spørge, hvis sag det er, de her brancheforeninger tjener. Det taler de eksisterende medlemmers interesse, for det er jo ikke de potentielt nye medlemmer, da det bliver meget sværere at komme ind på et marked, hvor konkurrencen ikke fungerer på grund af forskellige adgangsbarrierer, ” siger Morten Bruun Pedersen.

Mere gennemsigtighed
Det endelige udfald er ofte de samme, når de meget velsmurte lobbyorganisationer tager over, og den politiske proces går i gang. Kan man ikke blive enige om noget, er frivillighedens vej altid noget, det politiske system kan acceptere, da den helt fjerner politikernes ansvar bagefter. Så ender det med aftaler, hvor der skal mere forbrugerinformation på bordet. ”Men,” siger Morten Bruun Pedersen:

”Det er ikke flere oplysninger, der skal til. Det er en ændring af adfærden omkring rådgivning og salg. Eksempelvis dur det jo ikke, at man sælger realkredit gennem bankerne, når man én gang allerede har slået fast, at konkurrencen heller ikke fungerer hos bankerne. Det skrev Konkurrencerådet også i redegørelsen.”                

Carsten Vitoft