Kras kritik af Vækstfonden: ”Den er blevet en stat i staten”

En ekspert og flere investorer mener, at staten via Vækstfonden har fået for stor magt i dansk erhvervsliv. En kritiker foreslår, at fondens virksomhedsportefølje spinnes ud og privatiseres. Andre advarer mod risikoen for magtmisbrug. Reelt kan Vækstfonden gøre, hvad den vil. Den har intet modspil, siger de. Fagredaktør Carsten Steno sætter i en ny artikelserie spot på Vækstfondens funktion i samfundsøkonomien.     

Statens Vækstfond, der snart har 30 år på bagen, er på mange måder en succes. Men nu har fonden vokset sig så stor, at den er blevet en magtfuldkommen stat i staten, som reelt er uden kontrol af politikerne. De har tilladt fonden at vokse så meget, at den i dag har afgørende indflydelse på, hvilke iværksætter-virksomheder og venture kapital-initiativer der skal overleve i dansk erhvervsliv.

Det kan være usundt, mener eksperter og investorer, der selv er aktive i venturemiljøet. Dertil kommer, at Vækstfonden i nogle tilfælde har dobbeltroller, der læner sig op af inhabilitet.

Tænker politisk
Synspunktet fremføres af Søren Hougaard, adjungeret professor ved CBS i entrepreneurship, der har skrevet en bog om dansk venturekapitals historie og selv er aktiv investor i iværksættermiljøet. Han suppleres af den tidligere Oticon-direktør Lars Kolind, der i dag er investor i en række virksomheder og Jesper Geisler, der selv er iværksætter og investor i flere vækstvirksomheder.

”Vækstfonden er gået fra ganske få ansatte til 325 medarbejdere på 20 år. Hvis vi et øjeblik kan se bort fra dilemmaerne, må vi sige, at fonden er en fantastisk iværksætterhistorie. Meget er lykkedes. Den vækst, fonden har præsteret gennem årene, er dog ikke primært skabt af politikerne, men af Vækstfonden selv, der har været eminent dygtig til at forudse, hvad politikerne kunne ønske sig, før de selv har tænkt tanken”, siger Søren Hougaard.

Han peger på, at Vækstfonden, der har som motto at udvikle finansielle løsninger, ”hvor markedet tøver”, har haft absolut succes med at skabe et dynamisk iværksættermiljø og et levedygtigt venture-kapitalmarked i Danmark.

”Men nu er vi kommet så vidt, at markedet utvivlsomt selv kan løfte opgaven. Derfor ville det give god mening at spinde hele Vækstfondens virksomhedsportefølje (direkte investeringer) og de særlige fonde under Dansk Vækstkapital, der investerer i venturemiljøet, ud som en selvstændig virksomhed, inklusive de dygtige teams, og børsnotere den. Staten kunne godt have medejerskab, som den har i f.eks. Ørsted. Men der er ingen grund til, at private danskere og privat kapital ikke skulle have mulighed for at være direkte med,” siger Søren Hougaard, der mener, at Fondens øvrige aktiviteter i form af udlån, garantier, etablering af infrastruktur, analyser og krisepakker kan fortsætte som hidtil. 

”I 2007 blev Sunstone Capital f.eks. spundet ud af Vækstfonden, da Sunstones teams kunne selv. Resultatet har samfundsøkonomisk været fremragende. Vækstfonden skal være en levende rugekasse, men ikke et tusindårsrige for venture-kapital,” forklarer han.

Erhvervslivet politiseres
Søren Hougaard peger samtidig på, at der i dagens marked ikke er mangel på risikovillig kapital til venturemiljøet. Snarere det modsatte. Den lave rente og de mange nyskabte formuer har gjort, at private kapitalejere i dag i høj grad investerer risikovilligt i nye, danske virksomheder. Der er i den forbindelse ikke belæg for en påstand om, at der vil flyde mindre venturekapital fra udlandet til Danmark uden en stor, statslig venturefond.

Lars Kolind er mere radikal i sin kritik end Hougaard. Han mener, at Vækstfonden reelt har fået en rolle, hvor fonden agerer som blåt stempel for private virksomheder, der vil rejse kapital. Rager virksomheder, der vil rejse kapital, uklar med Vækstfonden eller aktører, hvor Vækstfonden indirekte har indflydelse, får de svært ved at finde penge andre steder.

”Det er jo ikke blot selve Vækstfonden, men også de fonde, som Vækstfonden har investeret i, der fylder,” siger Lars Kolind. Han mener, at det er grundlæggende usundt, at en statslig aktør har så stor magt, og at den i de senere år har fået tildelt stadigt flere opgaver.

Han peger samtidig på, at der med lån og investeringer fra Vækstfonden følger en lang række krav, som virksomhederne skal leve op til. Det gælder f.eks. diversitet, kvinder i bestyrelsen, grøn omstilling og meget andet.

”Jeg har selv været med til at formidle COVID-19-lån fra Vækstfonden til mindre virksomheder. De kommercielle betingelser for lånene var fine, men der fulgte en lang liste med af ting, som jeg og andre i bestyrelsen skulle sørge for, at virksomheden levede op til. Vi er ordentlige mennesker, så meget af det ville vi gøre i forvejen. Men det er voldsomt mange politiske krav, der smugles ind i erhvervslivet via Vækstfonden. Reelt er der tale om at erhvervslivet politiseres,” siger Lars Kolind.

Han peger desuden på, at en omlægning af kapitalskatterne, så procentsatsen reduceres, vil kunne skabe yderligere dynamik i iværksætter-miljøet herhjemme.

Søren Hougaard giver Kolind ret så langt, at Vækstfonden ifølge Hougaard har været eminent dygtig til at manøvrere i krydsfeltet med politikere, embedsværk og marked.

”Politikerne tager æren for Vækstfondens resultater, embedsværket i ministeriet forstår i praksis næppe fuldt ud, hvad der foregår, og de mange iværksætter-virksomheder og venturekapitalister, der har fået statspenge gennem Vækstfonden, er selvagt glade for fondens virke. Det samme er DI og Dansk Erhverv. Vækstfonden har med andre ord ingen fjender, den har intet reelt modspil og kan stort set gøre, som den selv vil inden for lovgrundlaget,” mener Søren Hougaard.

Udkonkurrerer private
Hans analyse deles af iværksætteren Jesper Geisler, der er direktør i it-konsulentfirmaet Avenida og investor i en række opstartsvirksomheder. Han siger til Økonomisk Ugebrev, at Vækstfondens altdominerende position og politiske magt sætter store dele af investor- og iværksættermiljøet, samt ikke mindst erhvervsorganisationerne, i en uhensigtsmæssig politisk afhængighedsposition, der gør, at Vækstfonden fuldstændigt undgår kritik fra miljøet.

”Men kan det være meningen, at en statslig fond skal sidde og afgøre, hvem, der skal overleve, og hvem der skal dø i iværksætter-Danmark?” spørger Geisler, der peger på, at Vækstfonden i sit seneste regnskabsår gav et overskud 497 mio. kr.

Behov for statsstøtte er undtagelsen
”Selv meget liberalt orienterede mennesker som jeg selv kan acceptere, at der kan forekomme ekstraordinære situationer, hvor markedet fejler, hvor de finansielle markeder fryser til, og hvor der kan være midlertidigt brug for, at staten kan lave “fødselshjælp” ved at stå som garant bag private risikofyldte lån til vækstvirksomheder. Finanskrisen var en sådan ekstraordinær situation,” tilføjer Geisler.

Han fremhæver, at det er mange år siden, at Vækstfondens formål var dette. I dag er det Danmarks største venture- og kapitalfond, der med skattekroner og statens monopol i ryggen udkonkurrerer private aktører, leverer et kæmpe overskud på sine aktiviteter og ikke mindst forcerer politiske mål og agendaer ned over de virksomheder, der ofte ikke har noget alternativ til Vækstfonden.

Ugebrevet vil i den kommende tid yderligere belyse Vækstfondens rolle.