Kritik af Rangvids pensionsprognoser, som skyder for lavt

For få år siden indførte pensionsbranchen fælles prognoser for de forventede afkast i forskellige aktivklasser. Det skete efter massiv kritik af alt for høje forventede afkast på aktier og særligt obligationer. Men efter to år ser det ud til, at der fortsat er problemer: Professor Jesper Rangvids Sagkyndige Råd ser nu til at undervurdere pensionsbranchens afkast i endnu større skala.

I denne uge fremlagde professor Jesper Rangvid atter prognoser for, hvordan det kommer til at gå på de finansielle markeder i fremtiden, og det var ikke godt nyt. Om det er aktier, obligationer eller alternativer, blev afkastforventningerne skruet ned.

Men det betyder også, at kløften mellem prognoserne fra Jesper Rangvids Sagkyndige Råd og pensionsbranchens faktiske afkast vokser, og de to parter synes efterhånden at befinde sig i to forskellige virkeligheder.

Forskellige virkeligheder
”Der er et eller andet her, som ikke er synkront. Og vi ved jo faktisk ikke, hvad forklaringen er på de meget forskellige afkast. Men de har brug for at nærme sig hinanden. I øjeblikket ser det ud til, at pensionsprognosernes afkast bliver undervurderet, mens risikoen på dem bliver overvurderet, og det er ikke godt, da disse prognoser ligger til grund for den pensionsrådgivning, man yder til kunderne,” siger investeringsekspert Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Tirsdag meldte Rangvid ud, at forventningerne til afkastet på private equity nu er 8,7 pct., mens risikoen er 26,4 pct. Spørger man rundt i pensionsbranchen, ligger det realiserede afkast på private equity i de seneste ti år på lige under 13 pct. årligt i gennemsnit – og deraf kan man udregne en risiko på godt 6 pct. På ejendomme venter Rådet 3 pct. i årligt afkast, mens branchen på ti års sigt har haft et årligt afkast på 7 pct. Samme forskelle findes på børsnoterede aktier, så det er hele pensionsordningen, der er i spil.

Skruer man tiden tilbage, var det netop ønsket om fælles realistiske forudsætninger bag pensionsprognoserne, som førte til fødslen af Det Sagkyndige Råd. Dengang regnede man med, at børsnoterede aktier ville give 7 pct. i årligt afkast, mens obligationerne ville give 4,5 pct.

Det var simpelt, og det var branchen godt tilfredse med, men i takt med rentefaldet blev det svært at forsvare.

To ting skete med Rådets dannelse: Aktivkategorierne blev mere findelte med hele ti kategorier, og branchen skulle ikke længere selv stå på mål for tallene. Det skulle altså det såkaldt uafhængige råd i stedet. Økonomisk Ugebrev har bedt Nikolaj Holdt Mikkelsen lave et regnestykke på, hvad der sker med prognoserne, hvis de forskelle, der ses i dag, bliver ved med at være der. Det er stærkt overdrevet, men illustrerer meget godt, hvor store konsekvenser fejlskud har: Alene med udgangspunkt i private equity vil pensionsprognosen for en 50-årig mand med 1 mio. kr. i opsparing lyde på 5,4 mio. kr., hvis Rangvid får ret. Prognosen vil i stedet lyde på 15 mio. kr., hvis pensionsbranchens realiserede afkast fortsætter som tidligere.

”Der har aldrig været større usikkerhed med de her pensionsprognoser, og når man ser på tallene, kan det jo nærmest blive fugl eller fisk. Jeg er særlig skeptisk, når det kommer til afkastene på de alternative investeringer,” siger aktuar Søren Andersen fra FPension.

Ser bort fra det
Men dialogen mellem Rådet og pensionsbranchen synes allerede anstrengt. Tirsdag fremgik det nemlig meget overraskende, at pensionsbranchen ikke agter at justere på afkastene, som Rådet nu har udsendt.

”Pensionsselskaberne vil kun opdatere pensionsprognoserne med de halvårlige afkastforventninger, hvis der sker væsentlige ændringer,” lød det i meddelelsen på Rådets hjemmeside.

Men hvorfor så overhovedet lade Rådet opdatere tallene to gange årligt og på denne måde underminere et såkaldt uafhængigt råd, der kommer med mange ændringer?

Det giver ikke meget mening, og Ugebrevet har spurgt Jesper Rangvid, om han selv synes, at Rådet er kommet godt fra start med den store kløft til branchens afkast.

”Der er selvsagt forskel på det historisk opnåede afkast og det forventede fremtidige. Et historisk tiårs afkast på ca. 12 pct. er højt. Rådet vurderer, at Rådets forventninger er blevet en integreret del af pensionskassers og pengeinstitutters prognoser og på den måde er kommet godt fra start,” lyder det i en mail fra Jesper Rangvid.

Forventningerne blev så bare ikke integreret i denne omgang.

Carsten Vitoft