EU satsede på de forkerte vacciner, og derfor bliver unionens borgere vaccineret senere end briterne og amerikanerne. Sådan lød de første forklaringer, og hvis det hang sådan sammen, var det jo nok ærgerligt, men også hændeligt.
Desværre holder forklaringen ikke vand. Eller, der er i hvert fald meget mere i det, fremgår det af artikler i både Weekendavisen og The Economist. Kort fortalt: EU lagde stor vægt på at få gode priser og på, at producenterne selv påtog sig det fulde ansvar, såfremt der skulle vise sig problemer med de hastigt udviklede vacciner. En helt barok prioritering i en situation, hvor dødstallet steg hastigt, og hvor man hældte ufattelige milliardbeløb ud til hjælpepakker. Naturligvis skulle den første prioritering have været at få mange vacciner, og det hurtigt.
EU-kommissionen har fået skylden, og den har selv været ude om det, for den er vedblevet med at trampe rundt i porcelænet, bl.a. med trusler om udførselsforbud af vaccinerne, som ville være i strid med internationale handelsaftaler, og som i øvrigt ville true den skrøbelige fred i Nordirland.
Men pilen peger nok så meget på EU’s ministerråd, hvor ingen af de 27 statschefer tilsyneladende har følt noget behov for en nærmere orientering om, hvad kommissionen var i gang med. Kontrasten til, hvordan f.eks. den danske regering har svunget pisken over sine sundhedsmyndigheder, er enorm.
Det er også påfaldende, hvor lidt de europæiske politikere forstår deres erhvervsliv. I Storbritannien udpegede Boris Johnson én kompetent person til at forhandle med virksomhederne og finde den bedste løsning. I EU blev virksomhederne betragtet som uvorne undersåtter, der bare skulle levere. Denne holdning bliver næsten en parodi, når Mette Frederiksen og fire andre statsledere, ifølge Børsens papirudgave tirsdag, i et brev til kommissionen opfordrer den til at finde en løsning på et angiveligt problem med fyldekapacitet. Statslederne må i fuldt alvor tro, at virksomhederne er kludremikler, der skal belæres om, hvordan man opbygger en leverandørkæde.
Forløbet udstiller altså i den grad EU’s svagheder. Medierne er fokuseret på vaccinerne, fordi de er så umiddelbart vigtige for manden på gaden. Men der er ingen grund til at tro, at det foregår anderledes, når EU f.eks. regulerer den finansielle sektor og forvalter fællesskabets midler.
Blandede signaler til bankerne
Et konkret eksempel på, hvor lidt politikere forstår både den regulering, de selv vedtager, og erhvervslivets virksomheder, er fra Berlingske: Her advarer SF’s gruppeformand Jakob Mark bankerne mod at udbetale udbytte. ”Især de største banker har i min optik et ansvar for, hvordan det går med vores samfund, og det er en meget kortsigtet tankegang at betale udbytte så hurtigt, de kan komme til det, i stedet for at deltage i det aktive arbejde for at sørge for, at vores virksomheder kommer igennem krisen så godt som muligt”, udtaler han til avisen.
Der følger en række mildt kritiske spørgsmål fra journalisten til gruppeformanden. Men ikke de væsentligste spørgsmål: Er han virkelig ikke bekendt med, at bankerne i kun meget begrænset omfang må låne penge ud på en måde, som de vurderer vil være tabsgivende, og at SF selv har været med til at vedtage disse regler? I coronakrisens første tid blev der ekstraordinært åbnet en lem for, at bankerne kunne løbe større risici og være mere large, og så gav det dog en vis mening at bede dem være påholdende med udbyttebetalingerne. Men lemmen er lukket igen, og der falder igen den vanlige byge af påbud fra Finanstilsynet, hvis bankerne er så lemfældige med deres kreditgivning, som Jakob Mark synes at mene, de skal være.
Mindre arbejdstid – men også mindre effektivitet?
De medarbejdere, der i coronakrisens første tid blev bedt om at arbejde hjemmefra, afkortede arbejdsdagen med 40 minutter. Det har Rockwool Fonden ifølge Børsen analyseret sig frem til. Det er interessant for mange virksomheder, der planlægger at lade hjemmearbejdet fortsætte efter krisen. Men de skal være opmærksomme på, at produktiviteten godt kan være uændret, eller måske endda højere, trods det formelle tab af lagte arbejdstimer.
I mediebranchen var hjemmearbejde normalt lang tid før, kalenderen viste 2020, og erfaringen for mange af os er, at man kommer til at arbejde på en anden måde. Arbejdssessionerne bliver måske nok kortere, men også mere effektive, fordi man kan lægge dem på de tidspunkter af døgnet og ugen, hvor man fungerer bedst, og fordi man ikke løbende bliver afbrudt af smalltalk med kolleger.
Sten Thorup Kristensen
