Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

MedTech: Et hul i det danske venturemarked

Peder Bjerge

onsdag 09. marts 2022 kl. 11:30

Alt for få danske venturefonde går efter de medicintekniske startups. Ifølge Investo Capital er der et hul i det danske marked inden for dette segment, og derfor tvinges mange af den type startups i stedet til at hente kapital i udlandet, hvor særligt amerikanske og britiske investorer og fonde er aktive. Fagredaktør Peder Bjerge gennemgår sagen i denne månedsstatus på det danske venturemarked.

Med 75 mio. kr. til den medicintekniske startup Tracinnovations i januar måned er Investo Capital et af de få danske ventureselskaber, der investerer i de såkaldte MedTech-virksomheder.

”Det er ikke den mest befolkede del af venturemarkedet, vi er inde i. Det kan man roligt sige,” siger Henrik Lundum, CEO i Investo Capital.

Sammen med Thor Birkmand, partner i Investo Capital, fremhæver han, at der er et hul i markedet – et fravær af danske venturefonde. Og det er der gode grunde til.

”Det er et svært område. Det kræver en stor arbejdsindsats, hvor der skal lægges mange timer, så virksomhederne hele tiden bevarer det kommercielle sigte. Man kan meget let komme til at falde i et forskningshul, hvor det mere kommer til at minde om grundforskning. Og det er en venturefond jo ikke bygget til,” siger Henrik Lundum.

Ud over omkostninger til forskning og udvikling må investorer i den type startups også regne med, at der skal afsættes tid og penge til at få produkterne godkendt af sundhedsmyndighederne i de forskellige markeder, hvor særligt det amerikanske marked er vanskeligt.

Ifølge Vækstfondens opgørelse er der foretaget syv investeringer inden for dette segment af startups i løbet af det sidste år. Investo Capital er den eneste danske venturefond, der har investeret, ud over Vækstfonden; hvis man vel at mærke ikke medtager schweiziske Seier Capital, der er ejet af Lars Seier Christensen, stifter af Saxo Bank.

”Vi er selv inde i tre cases, men der er ikke mange i det område. Der er heller ikke mange business angels. Det er ærgerligt, fordi der er mange spændende cases, hvor en stor del nok kunne blive til noget,” siger Henrik Lundum.

I stedet for at hente venturekapital henter mange af den type startups offentlige midler, så langt som de nu kan komme. ”Mange klarer sig ved bootstrapping, indtil de kommer langt nok,” siger Henrik Lundum.

Bagefter kan de meget vel blive snuppet af udenlandske venturefonde. Thor Birkmand fremhæver, at der på europæisk plan og i USA er en række vertikale fonde, som specialiserer sig inden for dette segment.

”Der vil være fonde, som er specialister inden for forskellige domæner, og altså også indenfor MedTech. Men indtil de danske startups kommer derhen, ser der ud til at være et hul i det danske marked, med mangel på investorer inden for feltet,” siger han.

Ifølge de to venturefolk ser man i stigende grad amerikanske investorer bevæge sig ind i det danske og europæiske marked. Siden Investo Capital selv i 2019 investerede i Tracinnovations, er de investorer, som siden er kommet til, amerikanske og britiske. Med seneste kapitalindsprøjtning er britiske West Hill Capital kommet ind som investor.

Ifølge Thor Birkmand er Tracinnovations, der udvikler et apparat til at overvåge patienternes bevægelser, når de får en hjernescanning, nu så langt fremme, at det er klar til at tage egentlige kunder, hvor man indtil nu har arbejdet sammen med forskellige hospitaler som f.eks. Rigshospitalet, der har bidraget til at udvikle og validere konceptet.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank