Nationalbanken ejer aktier for 10 mia., gemmer sig bag lov fra 1936

Lars Rohde har i al ubemærkethed placeret godt 10 mia. kr. kroner i aktiemarkedet og 3 mia. kr. i erhvervsobligationer, viser den nye årsrapport. Banken vil dog ikke fortælle noget som helst om det konkrete procentafkastet på de risikofyldte aktiver. Heller ikke selv om det er almindelig god praksis i andre europæiske centralbanker. Tvivl om, hvem der har fastsat rammer for Nationalbankens ledelse i et investeringsmandat, og om det overhovedet findes. 

Da nationalbankdirektør Lars Rohde på denne uges pressemøde sagde, at han ikke tør spå om udviklingen på aktiemarkedet, var det en sandhed med modifikationer. Det viser sig nemlig nu, at Nationalbankens direktør er en af Danmarks absolut største investorer på aktiemarkedet, efter at han i al stilhed over de seneste år har købt aktier for 10 mia. kr.

Oplysningerne fremgår af Nationalbankens årsrapport, på en af de sidste sider i note 13. Det oplyses dog hverken, hvilke aktier der er købt, aktiernes geografi eller i øvrigt det investeringsmandat, som Nationalbankens direktør investerer under.

Vækker undren
De manglende oplysninger undrer flere uafhængige eksperter i den finansielle sektor.

”Det overrasker mig, at der er så lidt gennemsigtighed med Nationalbankens investeringer, særligt når der er tale om så mange penge, som reelt tilhører samfundet. Først og fremmest må der også være en legitim offentlig interesse i at kunne måle, hvordan det går med at investere sådanne midler. Dernæst står Nationalbanken meget alene her, når man ser på, hvad resten af det finansielle Danmark efterhånden skal leve op til af oplysningskrav i disse år. Mon ikke det er på tide at få set på bankens lovgivning,” siger aktuar Søren Andersen fra FPension.

Lars Rohde har tilsyneladende fået frie hænder til at investere ligeså mange milliarder fra den danske valutareserve, han lyster. Økonomisk Ugebrev har spurgt Finansministeriet, hvilket mandat Nationalbanken kan investere under, men her henvises bare til Nationalbanken og Erhvervsministeriet. Ingen af dem var i stand til at fremlægge et formelt investeringsmandat.

Men Nationalbanken vil dog godt sige, at det er bankdirektøren, der har været på aktieopkøb. “Direktionen varetager den daglige ledelse og informerer bestyrelsen løbende – det gælder også i forhold til porteføljeforvaltningen,” lyder det i et skriftligt svar fra bankens presseafdeling.

Selv om 10 mia. kr. lyder som mange penge, er det blot en dråbe i havet i den danske valutareserve på knap 450 mia. kr. Så det er ikke sådan, at Lars Rohde er blevet overivrig aktieinvestor. Mere underligt er det hemmelighedskræmmeri, der omgærder bankens investeringer, lyder det fra eksperterne.

“Når man påtager sig risiko og investerer andre folks penge, følger et naturligt behov for transparens og åbenhed om investeringerne. Det er bankernes investeringsforeninger og pensionsbranchens investeringsprodukter et tydeligt bevis på. Her er transparensen gennem årene løbende blevet forbedret,” siger uafhængig investeringsekspert Nikolaj Hold Mikkelsen, der bl.a. står bag afkastanalyser af pensionsbranchen.

Europæiske normer
Oplysningerne i de fleste andre centralbanker om finansielle investeringer er langt mere vidtgående end i Danmark. Eksempelvis centralbankerne i Schweiz og Norge giver klare oplysninger over aktivtyper, der er investeret i, og hvad afkastet har været på hver aktivklasse.

Danmarks Nationalbank oplyser kun, at der sidste år var indtægter på 1 mia. kr. på aktieinvesteringer, og indtægterne på erhvervsobligationer er blandet sammen med resten af obligationsbeholdningen.

“Vi kommunikerer om vores porteføljeforvaltning og indtjening via årsrapporten. Vi offentliggør ikke afkast på enkeltinvesteringer, men betragter investeringerne samlet i vores porteføljestyring. Aktieeksponeringen bestod i 2019 af ETF’ere, der følger brede aktieindeks i Europa og USA,” lyder det i mailen fra presseafdelingen.

Lars Rohde ønsker ikke at svare på spørgsmål om bankens åbenhed og investeringsmandat, som ligger frit fremme i f.eks. Sverige, Norge og Schweiz. Økonomisk Ugebrev har spurgt Nationalbankens ledelse, hvilket konkret mandat der er udstukket fra bestyrelsen, hvis der overhovedet foreligger et sådant mandat. Nationalbanken har helt sin egen lovgivning, som blev skrevet i 1936.

Carsten Vitoft