Nationalbanken er en støvet ø fra fortiden

Nationalbanken har et påtrængende behov for at blive moderniseret. Økonomisk Ugebrev har i en artikelserie påvist, at Danmarks Nationalbank lever i en virksomhedskultur, der er præget af en fortidig selvforståelse uden forbindelse til en omverden, som lægger stigende vægt på transparens og åben kommunikation, skriver fagredaktør Carsten Vitoft, fagredaktør Henrik Denta og chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar. 

Manglende åbenhed i kommunikationen, en fortidig regulering, manglende overholdelse af revisionsreglerne og manglende spekulationsregler i bestyrelsen præger Nationalbanken, som Økonomisk Ugebrev har beskrevet i stribe artikler i 2021. Kan det virkelig passe at Nationalbanken – her på tærsklen til 2022 – baserer sin virksomhed på sin egen lov fra 1936, som blev skrevet i en anden verden, med andre normer og krav til åbenhed, compliance og governance?

Den totalt utidssvarende regulering, som præger ledelseskulturen og kommunikationen med omverdenen, anvendes til at køre et sololøb, som er fuldstændig afkoblet fra udviklingen i resten af den finansielle sektor, men også fra nationalbankerne i vores nabolande.

Al magt til direktionen
Hvis der er emner, som har trukket tænderne ud og haft fokus i den danske finansielle sektor de seneste fem år, er det åbenhed, transparens, aktivt ejerskab, selskabsledelse og åbenhed. Finanstilsynet har tordnet mod størstedelen af den finansielle sektor og pålagt nye krav om compliance, åbenhed i rapporteringen og ledelseskulturen.

Det har været særdeles indgribende. Tænk bare på Fit og Proper-reglerne og på de banker, der utvetydigt har fået at vide af tilsynet, at de ikke har været grundige nok i valg af ny direktør. Finanstilsynet har i årevis forsøgt at flytte beslutningskraften i den finansielle sektor fra direktionen til bestyrelsen. Helt modsat er det gået i Nationalbanken, hvor det stadig er direktionen, der bestemmer det hele.

Her er der heller ikke sket så meget med hverken åbenheden eller det aktive ejerskab. Måske snarere tværtimod. Finanstilsynet har ikke noget at skulle have sagt i Nationalbanken. Men heller ikke statsrevisorer og rigsrevisorer må blande sig. 

Spørger man til, hvornår banken sidst har tjekket hele Danmarks guldreserve, er svaret nej. Spørger man til bankens investeringsstrategi på et stort milliardbeløb, er svaret også nej. I andre lande understøtter nationalbankerne endda deres egne obligations- og aktiemarkeder med støtteopkøb, når der er krise. Det gør Danmarks Nationalbank heller ikke – og værre endnu vil den ikke en gang forklare eller tale om hvorfor.

Økonomisk Ugebrev har dette efterår beskrevet, hvordan der slet ikke er nogle regler for, hvordan og hvornår man i bestyrelsen i Nationalbanken privat må handle på aktiemarkedet. En diskussion, som pludselig blev meget aktuel, da det i USA viste sig, at nogle af de øverste ledere havde handlet for millioner af dollars samtidig med, at de besad insiderviden om renten. Danmarks Nationalbank har slet ikke nogen regler på området.

I vores nabolande er bestyrelserne ellers omfattet af stramme regler for åbenhed og oplysning, uanset om de har noget med rentebeslutninger at gøre eller ej. 

Det hemmelige guld
Når det kommer til Nationalbankens guldbeholdning på 66,5 tons, i kælderen under Bank of England til en værdi af knap 24,5 mia. kr., er bankens tavshed i bedste fald besynderlig. Guldbeholdningen har angiveligt aldrig været rørt siden den kolde krig, hvor den ankom til London. Men banken har i alle årene kun oplyst få faktuelle tal.

Først da Økonomisk Ugebrev via Folketingets Ombudsmand fik aktindsigt i bankens egen inspektionsrapport, begyndte de kritiske historier at dukke op. Men alligevel er det umuligt at få et interview med Nationalbanken. Direktionen svarer nej via presseafdelingen, bestyrelsesformanden smider telefonen på med ordene ”du må tale med nogle andre”.

Alle oplysninger skal således tvinges ud af banken. For nylig kom den med sin egen historiske redegørelse, men den svarede ikke på de kritiske spørgsmål, som bl.a. professor Kim Klarskov Jeppesen fra Institut for Regnskab ved CBS har rejst her i Økonomisk Ugebrev.

Bankens tavshed er især slående, når man ser på forholdene i både Holland og Tyskland i dag, hvor man gerne laver videoer af guldbeholdningen og lader sig interviewe. En sådan selvhøjtidelig og arrogant indstilling hører fortiden til og hører ikke hjemme i et moderne demokrati.

Danskerne har ikke lov til at få noget at vide om deres guldbeholdning. Det har Danmarks Nationalbank bestemt.

Find artikelserien om Nationalbanken her.