Nationalbanken vil begrænse offentlighedens kontrol

Flere politikere undrer sig højlydt og kritisk over et nyt lovforslag fra erhvervsministeren, der vil begrænse mulighederne for, at offentligheden kan få aktindsigt i Nationalbanken. Lovforslaget kommer bl.a. efter, at det lykkedes Økonomisk Ugebrev at få aktindsigt i bankens inspektionsrapport af den danske guldbeholdning.

Med et nyt lovforslag vil erhvervsminister Simon Kollerup begrænse offentlighedens adgang til at få aktindsigt i Danmarks Nationalbank. Muligheden er gemt godt af vejen langt nede i et lovforslag, der skal rette op på fejl og mangler i flere forskellige love, og det er derfor ikke nemt at få øje på.

L 193 vedrører ifølge overskriften garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven, lov om Danmarks Grønne Investeringsfond og forskellige andre love. Men langt nede kommer også afsnittet om Nationalbanken og begrænsning af de gældende regler om aktindsigt.

Skal belyses
Forslaget har fået SF til at spørge erhvervsminister Simon Kollerup, om lovændringen i praksis vil medføre en ændring i mulighederne for at få aktindsigt i sager i Nationalbanken.

”Vi er generelt imod nogle af de begrænsninger på aktindsigt, som offentlighedsloven indeholder. Hovedreglen er, at aktindsigt skal være muligt de steder, hvor det er muligt. Undtagen i særlige tilfælde. Her i L193 indføres der så yderligere begrænsninger – dog på et afgrænset område. Det vil jeg meget gerne have belyst mere,” siger Theresa Berg Andersen fra SF, der er stedfortræder for Lisbeth Bech-Nielsen under dennes orlov.

Med lovforslaget indføres der en lovbestemt tavshedspligt for ansatte og medlemmer af repræsentantskab og bestyrelse i Nationalbanken for de fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem udførelsen af deres arbejde med at sikre stabile priser, sikre betalinger og et stabilt finansielt system.

Konsekvensen står tydeligt beskrevet i lovforslaget.

”Forslaget medfører således, at aktindsigtssager på disse områder fremadrettet vil blive behandlet efter offentlighedslovens § 35,” hedder det. Denne paragraf begrænser netop pligten til at udlevere oplysninger.

Også Jan E. Jørgensen fra Venstre undrer sig højlydt over behovet for at begrænse adgangen til aktindsigter i Nationalbanken.

”Umiddelbart kan jeg ikke se, hvorfor Nationalbanken har dette behov. Det vil jeg følge meget opmærksomt med i og prøve at få en forklaring på,” siger han.

Spøjs timing
Nationalbankens medarbejdere og bestyrelsen er i forvejen underlagt tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, de får adgang til. Men ifølge lovforslaget er det nødvendigt at ”beskytte de meget fortrolige oplysninger, som Danmarks Nationalbank er i besiddelse af, herunder oplysninger om de finansielle virksomheders kunder, men også sikre, at Danmarks Nationalbank kan udføre dens opgaver bl.a. gennem tilrettelæggelsen af penge- og valutapolitikken”.

Lovforslaget nævnet intet om, hvorfor dette er nødvendigt netop nu. Men kilder peger over for Økonomisk Ugebrev på det tankevækkende sammenfald mellem dette lovforslag og den aktindsigt, Økonomisk Ugebrev har fået i Nationalbankens inspektionsrapport af den danske guldbeholdning.

I første omgang afviste Nationalbanken helt at give aktindsigt. Først efter gentagne klager til Folketingets Ombudsmand lykkedes det Økonomisk Ugebrev at få udleveret rapporten, som hverken repræsentantskab eller bestyrelse nogensinde har set. Rapporten er en stikprøvekontrol af guldets kvalitet og tilstedeværelse af dele af guldet, der har en værdi af knap 24 mia. kr. Alligevel har bestyrelse og repræsentantskab underskrevet regnskaberne hvert år uden at have set rapporten.

Vedtages lovforslaget, som det ligger nu, vil det ifølge flere kilder, Økonomisk Ugebrev har talt med, reducere eller helt fjerne den beskedne mulighed for offentlig kontrol med Nationalbanken, der eksisterer i dag.

Erhvervsminister Simon Kollerup har endnu ikke besvaret SF’s spørgsmål.

Henrik Denta