Nationalbankens enegang: Alle andre gør det. Pres for at støtte danske papirer i kriseperioder

Modsat udenlandske centralbanker udfører Nationalbanken ikke støtteopkøb af danske aktier og obligationer under kriser. Nationalbanken har ellers investeret milliarder af kroner fra valutareserven i bl.a. store amerikanske og europæiske aktier og obligationer. Det møder kritik fra flere eksperter.

Nationalbanken er storinvestor i Facebook, Amazon og Google, men direktør Lars Rohde afviser pure at støtte op om det danske erhvervsliv. Nationalbanken har historisk nægtet at holde hånden under de hjemlige finansielle markeder, eksempelvis realkreditobligationer, erhvervsobligationer eller aktiemarkedet.

Det går stik imod den tendens, der i disse år ses internationalt. Andre centralbanker har under krisen holdt hånden under nationale virksomheder, aktier og obligationer. Og det har ikke skortet på opfordringer fra de danske finansielle institutioner om at få hjælp, når markederne bløder.

I Nordea Markets har chefanalytiker Jan Størup Nielsen kortlagt det internationale fænomen med centralbankers støtteopkøb.

“Vi har set, hvordan myndighederne og centralbankerne har reageret, når der opstår kriser, som sidste år. Det første, de gør, er at vedtage store støtteopkøb på deres hjemlige finansielle markeder, og det er faktisk dem alle sammen, så det ville jo være naturligt, at Nationalbanken gjorde det samme. Når krisen rammer herhjemme, kan vi faktisk se, at der netop mangler en stor køber i markedet. Jeg mener sagtens, at man kan støtte sine finansielle markeder på den måde, selv om man har en fastkurspolitik. Vi har samme pengepolitik som Den Europæiske Centralbank, og vi skal jo så bare gøre det samme som dem,” siger chefanalytiker Jan Størup Nielsen.

Ikke vores opgave
”Mig bekendt har stort set alle centralbanker i OECD foretaget støtteopkøb på deres hjemlige finansielle markeder. Simpelthen for at understøtte deres egne finansielle institutioner, mens kurserne faldt voldsomt under krisen. Det er en falliterklæring, at den danske nationalbank intet har gjort. Den lader bare stå til. Det er mig en gåde, hvorfor Nationalbanken ikke følger med i, hvad der sker internationalt,” siger managing Partner Karsten Hannibal fra Optimal Invest.

Flere banker og pensionskasser ønskede Nationalbanken på banen, da obligationsrenterne gik amok for godt et år siden. Økonomisk Ugebrev har flere gange forsøgt at få interview med direktør Lars Rohde for bl.a. at spørge, hvorfor Nationalbanken har investeret i aktier for godt 5 mia. kr. i store amerikanske selskaber, og yderligere 8 mia. kr. i store europæiske selskaber. Han ønsker heller ikke at svare på spørgsmål om, hvorfor Nationalbanken gør det stik modsatte af andre centralbanker.

Han oplyser gennem sin presseafdeling, at man tilstræber en ”åben kommunikation”, og at der tidligere ikke har været behov for at lave støtteopkøb i Danmark for at sikre fastkurspolitikken. Men det handler som nævnt ikke kun om en fastkurspolitik, men om at stabilisere renter og aktier. 

Nationalbanken var tilskuer
Den europæiske centralbank køber nærmest rub og stub i obligationsmarkedet, netop for at holde den lange rente nede. Bank of England har investeret i lokale obligationer for store beløb. Og i Sverige startede man sidste år med at købe erhvervsobligationer for milliarder for at støtte de svage hjemlige markeder. Og man fortsatte ufortrødent, selv om der var kritik af, at man støttede nogle svenske virksomheder, men ikke andre.

Andre centralbanker redefinerer selv deres opgave i disse år, og hjælper de lokale finansmarkeder med Quantitative Easing (QE). Men da danske banker og pensionskasser i foråret kom i problemer og efterlyste hjælp, var det en redning og opkøbspakke fra USA, der gydede olie på de finansielle vande. Nationalbanken så passivt til.

ECB er i gang med en helt ny strategi her i 2021. Sverige har fået en uafhængig international ekspertgruppe til at vurdere det tidssvarende i deres strategi. Og i Canada og USA holdes der løbende høringer om centralbankernes rolle og indsats i samfundet.

Jan Størup Nielsen spår også, at Nationalbanken snart må ændre kurs: “We believe that the large funding need required to fund all the coronavirus initiatives and compensate for the lack of taxes will force the central bank to do QE. The recent poor auction results in Danish government bonds support this,” skriver han i en analyse.

Carsten Vitoft