Nej til konsolidering: Kasser vil være herre i eget hus

De store kommercielle pensionsselskaber skal ikke forvente at opsluge flere pensionskasser lige foreløbigt, lyder det fra bestyrelsesformænd og direktører i seks mindre kasser. De leverer allerede høje afkast og lave omkostninger, siger de. Selvstændighed har selvfølgelig en pris. Men den pris vil medlemmerne gerne betale for selv at kunne vælge retningen, lyder det. Læs videre i Økonomisk Ugebrevs artikelserie om Fremtidens Pensionssektor, hvor der blandt andet fokuseres på de store forskelle i investeringsafkast og omkostninger

Størrelse er vigtig, og konsolidering i pensionsbranchen er uundgåelig. Sådan siger arbejdsmarkedspensionskassernes topfolk, der også erkender, at kasserne nok skal deltage i en form for konsolidering, selv om de i mange år har modtaget kunderne per automatik. Men det skal være på egne og ikke de kommercielle selskabers vilkår.

Pensionskasserne vil bevare selvstændigheden, deres egne bestyrelser og muligheden for at trykke på bremsen, hvis de fællesskaber, de indgår i, ikke bevæger sig i den rigtige retning. Sådan lyder forklaringerne temmelig entydigt fra seks af de pensionskasser, der i fremtiden måske er for små til at klare sig alene på fremtidens pensionsmarked, hvor stordriftsfordele på både afkast og omkostninger får stigende betydning.

”Vi er enige i, at konsolideringen er vigtig. I Arkitekternes Pensionskasse er vi under ti tusinde medlemmer, og vi kan på ingen måder stå alene. Vi har været på en rejse, hvor vi nu er i samarbejde med Sampension. Det er nok en rejse, der ikke er slut. Jeg ved ikke, hvor mange aktører, der skal være på fremtidens pensionsmarked. Men vi ser gerne, at endnu flere deltager i det samarbejde, vi nu indgår i. Samtidig er det dog vigtigt for os at bevare selvstændigheden, så vi selv har muligheden for at trække i nødbremsen, så vi altid er sikre på, at vi i bestyrelsen kan varetage medlemmernes interesser,” siger bestyrelsesformand Mette Carstad fra Arkitekternes Pensionskasse.

Den nødbremse blev senest brugt i samarbejdet Unipension mellem tre pensionskasser; et samarbejde, der blev opløst i 2016. Netop med forklaringen at strategierne var forskellige. Det har kun styrket pensionskassernes vilje til at være herre i eget hus, fortæller bestyrelsesformand Erik Bisgaard Madsen fra Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæge (PJD), der også var med i Unipension – og nu også er gået til Sampension.

”Vi har hele tiden ønsket at have foden under eget bord. Vores nuværende løsning er en ideel vej, som andre også kunne have gavn af at vælge. Ja, det har en pris på under en halv promille af ÅOP at bevare selvstændighed som egen juridisk enhed og dermed muligheden for at kunne trække stikket, hvis afkast og omkostninger ikke lever på til vores forventninger,” siger bestyrelsesformanden for PJD.

Hans medlemmer betaler nu 20 procent mere i administrationsomkostninger for at bevare selvstændigheden i samarbejdet med Sampension. Men det er en omkostning, som medlemmerne gerne vil betale, lyder forklaringen.

INGEN KOMMERCIELLE INTERESSER

Ingeniørerne udvikler også på deres egne samarbejder lige nu. Næste år er det meningen, at DIP (ingeniører) og JØP (økonomer og jurister) skal fusionere. Senere skulle ISP (ingeniører) også gerne med. Her lægger man ikke skjul på, at det ikke er en mulighed at lade sig opsluge af de største pensionsselskaber herhjemme.

”Fusion med et kommercielt pensionsselskab er ikke en vej, der er en nødvendighed for os. Vi kan se, at vores model er god for medlemmerne. En af fordelene ved arbejdsmarkedspensionskasserne er, at medlemmernes pensionskroner ikke behøver at finansiere hverken et kommercielt salgsled eller udbytte til ejerne. I DIP og JØP har vi allerede i dag nogle af markedets laveste omkostninger. Det er vores mål, at det skal forblive sådan. Men vi er også bevidste om, at størrelse har betydning for at kunne holde omkostningerne nede på sigt,” lyder det fra direktør Søren Kolbye Sørensen fra DIP.

Han har selv været en ivrig deltager i fusionsdebatten – og stærk modstander af en kommerciel løsning . Heller ikke Lærernes eller Lægernes Pensionskasser arbejder på den slags løsninger. De mener, de selv er store nok.

”Lærernes Pension forvalter omkring 100 mia. kr. for 145.000 medlemmer. Lærernes Pension har altid baseret drift og administration på outsourcing. Først sammen med PFA og siden 2006 sammen med PKA og PBU. I 2006 dannede Lærernes Pension sammen med PKA og PBU administrationsselskabet Forca, som udnytter stordriftsfordele og administrerer 600.000 pensionsordninger for de tre ejere,” lyder det fra adm. direktør Paul Brüniche-Olsen. Han peger på, at afkastet i 2016 var branchens hø-jeste i markedsrente (11,3 procent) og samme position for gennemsnitsrente i 2017 (7,5 procent). Og samtidig på, at han har nogle af de laveste omkostninger i branchen. Samt at Lærerne ligger helt i toppen, når eksterne bureauer laver målinger af tilfredshed, image, digitaliseringsgrad mv. blandt pensionsselskabernes kunder.

Hos partneren Pædagogernes Pensionskasse (PBU) fortæller adm. direktør Sune Schackenfeldt også, at afkast og omkostninger ligger helt i top.

”Men det er ikke bare den økonomiske værdiskabelse, der skal være i top. Den er betingelsen for, at vi overhovedet har en legitimitet som selvstændig pensionskasse med vores størrelse. Vi skal også levere ved at være relevante for præcis vores medlemmer, og det handler om mange ting. Et eksempel kunne være, at vi kræver ansvarlige skattebetalinger i de virksomheder, hvor vi investerer medlemmernes penge. Vores medlemmers løn er jo netop finansieret via skattebetalinger,” siger han.

TILBYDER ANDRE SERVICES

Sidst fortæller Lægernes Pensionskasse, at det nok er svært at finde andre steder, hvor den økonomiske værdiskabelse har været større for medlemmerne.

”Vi har eksisteret i næsten 75 år og leverer løbende et af de højeste afkast i sektoren. Vi holder omkostningerne helt i bund og har de mest tilfredse kunder blandt pensionsselskaberne. Vi er store nok til at klare os på egen hånd på sigt. Størrelse er ikke alene et spørgsmål om antal kunder, men også om hvor mange penge vi forvalter. Udover Lægernes Pension tilbyder vi også lægerne en bank og en investeringsforening, der også benyttes af andre finansielle investorer. Vi forvalter samlet set over 130 mia. kr., og investeringsforeningen er den sjettestørste i Danmark målt på formue,” slutter adm. direktør Chresten Dengsøe i Lægernes Pension & Bank.